Ret til befordring af nødvendig ledsager, da regionen valgte at tilbyde patienten befordring til sygehus

Patientombuddet finder, at Region <****> handlede i strid med sundhedslovens § 171, idet regionen i perioden fra maj til juli 2014 gav <****> afslag på at have ledsager med under befordring til behandling på Sygehus 1. Patientombuddet finder, at Region <****> har handlet i strid med forvaltningslovens § 23 ved den 17. juli 2014 at give <****> afslag på en skriftlig begrundelse for afslaget på ledsagelse under befordring til Sygehus 1. Patientombuddet tiltræder i øvrigt den afgørelse, der er truffet af Region <****> den 10. juli 2014 om befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 1. <****> er ikke berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse.

Klagen

fik i perioden fra maj til juli 2014 afslag på at få sin mand med som ledsager under transport til behandling på Sygehus 1. s svigermor, , klagede den 23. juli 2014 over afslaget.

klagede endvidere over, at kørselskontoret senest den 17. juli 2014 afviste at sende en skriftlig begrundelse for afslaget på at få ledsager med i patienttransporten.

Region udbetalte den 10. juli 2014 2.198 kr. i befordringsgodtgørelse til , svarende til billetpriserne for hende og en ledsager fra hendes bopæl til Sygehus 1.

Begrundelse

, som var bosiddende i , led af livmoderkræft, og da konventionel behandling ikke længere havde tilstrækkelig effekt, blev hun henvist til forsøgsbehandling på Sygehus 1.

Region har til sagen oplyst, at regionen ikke er i besiddelse af hverken dokumenter eller bilag i forbindelse med s behandling på Sygehus 1. Regionen er alene i besiddelse af egne notater om, at regionen den 3. juni 2014 har talt med en læge på Sygehus 1, som vurderede, at kunne benytte offentlig transport, når hun ikke var dårlig af behandling, og at hun kunne benytte den siddende patienttransport, når hun var dårlig, men uden ledsager. Lægen vurderede i øvrigt, at det var nødvendigt med ledsagelse i forbindelse med lægesamtaler.

Regionen har i øvrigt oplyst, at s mand den 10. juli 2014 kontaktede Region , idet han var meget utilfreds med, at der ikke måtte komme en ledsager med i den siddende patienttransport, og at han oplyste, at de så ville tage toget selv. Den 14. juli 2014 oplyste en sekretær på Sygehus 1, at havde været i stand til at benytte offentlige transportmidler ved sidste konsultation, og at hun kunne medbringe ledsager ved benyttelse af offentlige transportmidler, og hvis hun blev dårlig af behandlingen, kunne hun benytte den siddende patienttransport uden ledsager. Den 17. juli 2014 kontaktede s svigermor Region og oplyste, at blev dårlig af behandlingen og kastede op, hvorfor hun havde brug for en ledsager, men at regionen meddelte, at kvalme i sig selv ikke berettiger til befordringsgodtgørelse.

Patientombuddet har på de foreliggende oplysninger lagt til grund, at ansøgte Region om befordring i forbindelse med sine behandlinger på Sygehus 1, og at regionen tilbød hende befordring, men kun uden ledsager.

Patientombuddet har endvidere lagt til grund, at – idet hun ikke fik lov at have ledsager med i patienttransporten – valgte at benytte offentlige transportmidler i form af bus og tog, og at hun ansøgte Region om befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandlingerne den 9. maj og 6. juni 2014. Patientombuddet har ikke fundet grundlag for at fastslå, at ansøgte om befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandling på andre datoer end de to pågældende.

Vedrørende befordring og befordringsgodtgørelse

Patientombuddet kan herefter oplyse, at en person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i dagældende bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Det er Patientombuddets opfattelse, at var berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandlingerne på Sygehus 1, idet hun opfyldte betingelserne herfor, jf. § 11, nr. 2, jf. § 13 i ovennævnte bekendtgørelse.

har i sin klage anført, at fik afslag på at have ledsager med i patienttransporten på trods af lægelige udtalelser om, at ledsager var nødvendig.

Det følger af § 23 i ovennævnte bekendtgørelse, at en ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1-3, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.

Patientombuddet har herefter lagt vægt på, at med sin klage har fremsendt en lægeerklæring af den 30. maj 2014 fra en overlæge på Sygehus 1, hvoraf fremgår, at – grundet behandlingens karakter og bivirkninger samt symptomer fra kræftsygdommen – havde brug for ledsager i forbindelse med ambulante undersøgelser og under indlæggelser.

Patientombuddet har videre lagt vægt på den lægeerklæring fra en overlæge på Sygehus 2, som har fremsendt, hvoraf fremgår, at det var absolut vigtigt og fagligt indiceret, at havde et familiemedlem med som ledsager i forbindelse med sine behandlinger på Sygehus 1. Dette på baggrund af de eventuelle bivirkninger ved behandlingen samt det psykiske stress ved at få eksperimentel behandling for en avanceret, fremskreden sygdom.

Det er på den baggrund Patientombuddets opfattelse, at s helbredstilstand medførte, at hun havde brug for en ledsager i forbindelse med sine behandlinger på Sygehus 1, og at denne ledsager, jf. ovenfor, havde krav på befordring eller befordringsgodtgørelse.

Patientombuddet finder i den forbindelse ikke grundlag for at lægge vægt på Region s oplysninger om, at regionen telefonisk modtog andre oplysninger fra Sygehus 1 om s behov for ledsager.

Patientombuddet har således lagt vægt på, at der foreligger to lægeerklæringer om s behov for ledsager, og at en lægeerklæring i henhold til § 20, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed skal udfærdiges med omhu og uhildethed. Det er således Patientombuddets opfattelse, at der skal særligt vægtige grunde til at tilsidesætte oplysningerne i en lægeerklæring, og sådanne vægtige grunde ses ikke at være til stede i s tilfælde.

Det fremgår af § 17 i ovennævnte bekendtgørelse, at det er regionen, der afgør, om patienten efter reglerne i §§ 11 og 14 skal tilbydes befordring eller befordringsgodtgørelse.

Det er i den forbindelse Patientombuddets opfattelse, at en region – såfremt denne vælger at tilbyde en patient befordring – ikke samtidig kan nægte patienten at medbringe ledsager, såfremt betingelserne for ledsagelse er opfyldt.

Det er på den baggrund Patientombuddets opfattelse, at var berettiget til at have ledsager med i den siddende patienttransport, idet Region valgte at tilbyde hende befordring.

Patientombuddet finder på den baggrund, at Region handlede i strid med sundhedslovens § 171 ved at give afslag på at have ledsager med under befordring til behandling på Sygehus 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Region den 10. juli 2014 udbetalte 2.198 kr. i befordringsgodtgørelse til i forbindelse med behandlingerne den 9. maj og 6. juni 2014.

Patientombuddet har lagt til grund, at beløbet var dækkende for s udgifter i forbindelse med rejserne for hende og hendes ledsager de pågældende datoer, idet der ikke er klaget over beløbets størrelse, og idet der ikke er fremkommet grundlag for at antage andet i forbindelse med partshøringen af .

Patientombuddet tiltræder på den baggrund Region s afgørelse af 10. juli 2014.

er ikke berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse.

Vedrørende afslag på en skriftlig begrundelse

Ifølge s klage havde hun fuldmagt fra til at varetage hendes interesser i forbindelse med sagsbehandlingen i regionen, og hun bad senest den 17. juli 2014 kørselskontoret telefonisk om en skriftlig begrundelse for afslaget på s anmodning om at få ledsager med i patienttransporten. Hun fik afslag herpå med begrundelse om, at afslaget var givet efter reglerne, og at det ikke var normal praksis at fremsende en skriftlig begrundelse.

Region har ikke modsagt s oplysninger om hændelsesforløbet.

Det er Patientombuddets opfattelse, at en regions afslag på en ansøgning om at få ledsager med under befordring er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

I henhold til forvaltningslovens § 23 kan den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Det er på den baggrund Patientombuddets opfattelse, at som ansøger havde krav på en skriftlig afgørelse vedrørende afslaget på hendes anmodning om at have ledsager med i patienttransporten.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Region har handlet i strid med forvaltningslovens § 23 ved afslaget på s anmodning om at have ledsager med under befordring til behandling på Sygehus 1.