Lovlig begrænsning af frit sygehusvalg til fødsel for patient med bopæl i sygehusets optageområde, da dette skyldtes kapacitetsmæssige årsager

Patientombuddet finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1, ved at give <****> afslag på at benytte det frie sygehusvalg. <****> har ikke ret til at føde på Sygehus 1.

Klagen

Region meddelte den 23. juni 2015 mundtligt afslag på at benytte det frie sygehusvalg til Sygehus 1 i forbindelse med hendes fødsel. klagede ved e-mail af samme dag over afgørelsen.

Begrundelse

, som havde bopæl i Sygehus 1s optageområde, havde tidligere født på Sygehus 2 og var under sin aktuelle graviditet blevet set på Sygehus 1 flere gange, blandt andet fordi hun var bærer af faktor 5 Leiden mutation og kendt med flere blodpropper.

Patientombuddet kan oplyse, at den såkaldte faktor 5 Leiden mutation er en blandt flere arvelige tilstande, der er kendetegnet ved mangel på et bestemt protein, som påvirker blodets evne til at størkne. Den hyppigste af disse tilstande er APC-resistens (også kaldet faktor 5 Leiden mutation), der findes hos ca. 5 % af befolkningen. Tilstanden medfører øget tendens til blodprop, som kan behandles med forebyggende blodfortyndende medicin.

Den 16. juni 2015 blev via Region s visiteret til fødsel på Sygehus 3. ansøgte herefter telefonisk Sygehus 1 om at blive tilknyttet dette hospital i forbindelse med sin fødsel.

Den 23. juni 2015 meddelte Region ved Sygehus 1 mundtligt afslag på at benytte det frie sygehusvalg til Sygehus 1.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 86, stk. 1, og § 15, stk. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v., at en person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen.

Det fremgår af sundhedslovens § 86, stk. 2, at et sygehus kan afvise at modtage en patient, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Det fremgår endvidere af ovennævnte bekendtgørelses § 16, stk. 1, at en sygehusafdeling kan afvise fritvalgspatienter af kapacitetsmæssige årsager, herunder hvis afdelingen har væsentligt længere ventetider til den pågældende behandling end andre afdelinger, og hvis væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat. Ligeledes kan en sygehusafdeling efter bekendtgørelsens § 16, stk. 2, når den har lands- eller landsdelsfunktion (specialfunktion), afvise at modtage fritvalgspatienter, der ikke er lands- eller landsdelspatienter på specialfunktionsniveau, hvis væsentlige hensyn til lands- eller landsdelspatienter eller til patienter fra egen region ellers vil blive tilsidesat.

Begreberne lands- og landsdelsfunktion kaldes i dag regionsfunktion og højt specialiseret funktion.

De kapacitetsmæssige hensyn, der kan begrænse det frie sygehusvalg, gælder både i forhold til patienter med bopæl uden for den region, hvor sygehuset er beliggende, og i forhold til patienter med bopæl inden for samme region.

Et sygehus kan derfor afvise en patient af kapacitetsmæssige årsager, hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i sygehusets optageområde ellers vil blive tilsidesat, jf. vejledning nr. 10351 af 19. december 2014 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter.

Det er imidlertid Patientombuddets opfattelse, at det ikke heraf kan udledes, at et sygehus er afskåret fra at prioritere blandt patienter med bopæl i sygehusets eget optageområde af kapacitetsmæssige årsager.

har anført, at hendes første fødsel gik så hurtigt, at hun dårligt nåede at komme på Sygehus 2. Hun er derfor utryg ved den lange afstand til Sygehus 3 i forhold til Sygehus 1, også fordi hun som andengangsfødende risikerer at føde endnu hurtigere end første gang. har videre anført, at hun på grund af sin faktor V Leiden mutation trods blodfortyndende behandling har haft en blodprop under sin første graviditet, hvor hun blev fulgt på Sygehus 2, og at den blodfortyndende behandling under den aktuelle graviditet er blevet vurderet på Sygehus 1. Hun er derfor utryg ved at blive behandlet og skulle fortælle om sit forløb hos både afdeling , hvor hun er blevet set i maj 2015 på grund af en blødning på foden, og på ambulatorium , Sygehus 1, samt hos egen læge og nu på Sygehus 3. har endvidere anført, at hun i forbindelse med sin aktuelle graviditet har været til 12-ugers skanning på Sygehus 1, og at hun gik ud fra, at hun skulle føde der. Endeligt har anført, at hun på grund af en fejl hos sin egen læge, der ikke udfyldte de nødvendige papirer ved første graviditetsundersøgelse, først er blevet visiteret til fødsel sent i sin graviditet.

Region har i brev af 7. juli 2015 til Patientombuddet oplyst, at ikke har haft et henvisningsforløb på Sygehus 1, idet fødende ifølge regionens visitationsregler får tilbudt 12-ugers skanning på bopælshospitalet (personer med bopæl i sygehusets optageområde), og idet det udelukkende er svangerskabsjournalen, der fungerer som henvisning.

Region har i brev af 21. august 2015 til Patientombuddet fastholdt det mundtlige afslag af 23. juni 2015 til . Regionen har videre oplyst, at Sygehus 1s kapacitet til fødende i 2015 har været særligt udfordret, dels på grund af stigende fødetal i optageområdet og dels på grund af en regional beslutning om, at Sygehus 1 kun må modtage 32 % af regionens fødende mod tidligere 36-38 %.

Det fremgår af brevet, at henvisninger af gravide kommer hver dag og bliver håndteret dagligt i regionens . Mængden af henvisninger er imidlertid varierende fra dag til dag. De dage, hvor der kommer få henvisninger, og der er kapacitet, visiteres også fritvalgspatienter (personer med bopæl uden for sygehusets optageområde) til fødsel på det enkelte hospital. De dage, hvor der kommer mange henvisninger, og kapaciteten er opbrugt, afvises både bopæls- og fritvalgspatienter.

I den uge, hvor har termin, var Sygehus 1s kapacitet for indtag af fødende opbrugt, jf. Region s beslutning om, at hospitalet kun skal varetage 32 % af regionens fødsler, og der var allerede taget flere fødende ind, end hospitalet havde kapacitet til. Det var derfor ikke muligt at tilbyde en plads til fødsel.

Videre henviser Region generelt til, at regionen ændrede optageområderne for regionens fødesteder den 1. december 2014.

Tidligere blev svangerskabsjournalerne dagligt visiteret af en jordemoder på det enkelte fødested ud fra følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:

1. Specialeplan (helbredsmæssig fordeling)

2. Regionens visitationskriterier (geografisk fordeling)

3. Fritvalgsønske

Efter oprettelsen af regionens bliver svangerskabsjournalerne sendt til , hvor de visiteres af en jordemoder. Visitationen sker fortsat dagligt, og det er fortsat ovenstående kriterier og prioritering, der anvendes.

Det fremgår videre af Region s brev til Patientombuddet, at det ikke er muligt at trække oplysninger om, hvilke kvinder, der blev visiteret til at føde på Sygehus 1 præcis den dag, hvor henvisningen af blev visiteret. Der kan imidlertid som anført være tilknyttet fritvalgspatienter til Sygehus 1 i samme periode, som der er afvist kvinder med bopæl i optageområdet, men det bør ikke kunne være sket på den samme dag, og således heller ikke på samme dag som visitationen af .

Af Region s brev fremgår endvidere, at omlægningen af optageområderne for de gravide i Region har medført administrative udfordringer for regionen, men at der løbende arbejdes på at finde frem til en hensigtsmæssig løsning i forbindelse med fordelingen af de gravide.

Patientombuddet finder herefter, at betingelserne for at afvise s adgang til frit sygehusvalg var til stede, da afvisningen skyldtes kapacitetsmæssige forhold på Sygehus 1. Patientombuddet finder derfor ikke grundlag for at for at fastslå, at Region s visitation beroede på usaglige kriterier. Den omstændighed, at de kapacitetsmæssige forhold på sygehuset på tidspunktet for s termin, der konkret førte til afvisningen af hendes anmodning den 23. juni 2015, var betinget af den løbende visitation på daglig basis, kan ikke føre til et andet resultat.

Patientombuddet kan hertil oplyse, at Patientombuddet ikke har kompetence til at tage stilling til arbejdstilrettelæggelsen i regionerne, herunder organiseringen af fødselsvisitationen i Region .

Patientombuddet kan videre oplyse, at det afgørende for en patients adgang til frit valg til et specifikt sygehus er de kapacitetsmæssige forhold på modtagesygehuset. Der kan således ikke lægges vægt på patientens tidligere tilknytning til et bestemt sygehus, eller at en patient føler sig utryg ved det sygehus, som patienten er blevet tilknyttet. Der kan som udgangspunkt heller ikke lægges vægt på, at en patient har kortere afstand fra sin bopæl til det ønskede sygehus end til det sygehus, hun er blevet tilknyttet, medmindre afstanden dertil er så lang, at den er lægeligt uforsvarlig. Patientombuddet bemærker herved, at afstanden fra s bopæl til Sygehus 3, som ifølge opslag i Kraks afstandsberegner er 13,4 km, efter Patientombuddets opfattelse ikke er lægeligt uforsvarlig. Der kan ligeledes ikke lægges vægt på, at er blevet sent visiteret til fødsel.

Patientombuddet skal bemærke, at ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning for gynækologi og obstetrik af 22. oktober 2014 har Sygehus 1 - ligesom Sygehus 3 på de fleste områder - regionsfunktion med hensyn til fødsler (obstetrik). Det fremgår dog ikke af specialevejledningen, at en gravid med faktor 5 Leiden mutation skal varetages på hverken regions- eller specialiseret niveau, for så vidt angår sin fødsel.

Patientombuddet finder på denne baggrund, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1.