Patienten var henvist til behandlingsforløb, men ved undersøgelsen overgik det til et udredningsforløb

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> har handlet i strid med sundhedslovens § 90 a, stk. 1, ved ikke at tilbyde <****> en sundhedsfaglig kontaktperson på Sygehus 1 den 10. september 2014. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 1 og stk. 2, i forbindelse med håndteringen af <****>s udredningsforløb i perioden fra juli til september 2014.

Klagen

klagede den 13. oktober 2014 over, at Region siden den 9. juli 2014 havde tilsidesat hendes ret til hurtig udredning. Derudover klagede hun over, at hun ikke fik tildelt en sundhedsfaglig kontaktperson på Sygehus 1.

Begrundelse

Indledende oplysninger

blev af egen læge henvist til Afdeling , Sygehus 1, den 21. maj 2014 på grund af smerter i højre hofte. Hun blev samtidig henvist til fysioterapi.

modtog efterfølgende et indkaldelsesbrev, hvoraf fremgik, at hun skulle komme til undersøgelse den 6. juni 2014.

har i klagen oplyst, at fysioterapeuten satte hoften på plads, hvorefter hun var smertefri. Hun kontaktede derpå Sygehus 1 og aflyste undersøgelsen. Hun fortsatte den fysioterapeutiske behandling, men der gik blot et par dage efter behandlingen, før hun igen oplevede aflåsning af højre hofte.

Forløbet på Sygehus 1 fra juli til september 2014

Som følge af stigende smerter og hyppigere tilfælde af aflåsning af hofteleddet var den 9. juli 2014 til undersøgelse hos egen læge, som på ny henviste hende til Afdeling , Sygehus 1.

Styrelsen kan af sagens materiale se, at henvisningen blev sendt den 9. juli 2014 og modtaget på Sygehus 1 samme dag.

Det fremgår af indkaldelsesbrevet af 17. juli 2014, at skulle komme til ortopædkirurgisk behandling den 30. juli 2014.

var til undersøgelse den 30. juli 2014, hvor det blev vurderet, at en røntgenundersøgelse havde vist diskrete artroseforandringer. Der blev fundet grundlag for at foretage en MR-scanning, da lægen mistænkte labrumlæsion.

Det fremgår af journalen den 6. august 2014, at man på Sygehus 2 havde afvist at foretage en MR-scanning af , men det blev foreslået, at man i stedet foretog en MR-artrografi på Sygehus 3.

har i klagen anført, at hun ventede længe på at få foretaget MR-artrografien, og at hun på grund af stærke smerter og hyppige aflåsningstilfælde af hoften forsøgte at fremskynde undersøgelsen. Hertil har hun oplyst, at hun selv kontaktede hospitalet for at få oplyst tid og sted for undersøgelsen, og at hun fik foretaget MR-artrografien den 29. august 2014. Endelig har oplyst, at hun efterfølgende ventede længe på at få resultatet heraf.

Det fremgår af journalen den 10. september 2014, at der var kommet svar på MR-artrografien. blev samme dag telefonisk orienteret om resultatet heraf, og om at der var grundlag for en kikkertoperation, hvilket hun accepterede. Der blev derfor sendt en henvisning.

Det fremgår af indkaldelsesbrevet af 17. juli 2014, at blev indkaldt til ortopædkirurgisk behandling.

Styrelsen er endvidere den 27. april 2016 telefonisk oplyst om, at ved henvisningen af 9. juli 2014 blev kategoriseret som ”ventestatus 2”, hvilket betød, at hun var en behandlingspatient. Det blev hertil oplyst, at patienter, som er henvist til udredning placeres i kategori ”ventestatus 1”.

Det er således styrelsens opfattelse, at henvisningen af 9. juli 2014 havde karakter af en henvisning til behandling, idet der ud fra oplysningerne i henvisningen var et rimeligt klart sygdomsbillede af , idet hun blev henvist med slidgigt.

Styrelsen har lagt vægt på, at det af henvisningen fremgår, at hun havde smerter i højre hofte, tidligere lette og tidvise smerter. Hun havde fra midten af april fået stærke smerter og fornemmelse af, at noget sad i klemme. Det var især vanskeligt for hende at rejse sig. Det var som om, hoften lige skulle på plads, hvilket var yderst smertefuldt. Hun er lærer og har dagligt mange skift fra siddende til stående stilling, og hun bekymrer sig derfor om en klassetur til august med lange vandringer. En tidligere foretaget røntgenundersøgelse af hoften viste artrose med subkondral cyste og ansamling i leddet. Ved objektiv undersøgelse var der rimelig bevægelighed i begge hofter, men smerter.

Styrelsen har videre lagt vægt på, at henvisningen af Sygehus 1 blev visiteret med diagnosekoden for slidgigt – DM16.1.

Det er imidlertid styrelsens vurdering, at behandlingsforløbet overgik til i hovedsagen at blive et udredningsforløb i forbindelse med undersøgelsen den 30. juli 2014, hvor var til undersøgelse. Det kunne på dette tidspunkt ikke fuldstændig udelukkes, at s gener skyldtes slidgigt, som hun var henvist til behandling af, men der var mere, der talte for, at hun skulle udredes for anden sygdom.

Styrelsen har ved denne vurdering lagt vægt på, at lægen ved undersøgelsen den 30. juli 2014 vurderede, at der kun var diskrete artroseforandringer, hvorfor lægen ud fra undersøgelsen i stedet mistænkte labrumlæsion, hvilket skulle undersøges nærmere.

Det er styrelsens vurdering, at lægen ved undersøgelsen den 30. juli 2014 fandt det mere sandsynligt, at s smerter skyldtes labrumlæsion end slidgigtforandringer.

Det er styrelsens vurdering, at det var nødvendigt at klarlægge, hvilken sygdom der lå til grund for s tilstand, da behandlingstypen ville afhænge af, om hendes problemer  var en følge af slidgigt eller en labrumlæsion.

Styrelsen kan oplyse, at i det tilfælde at s tilstand var en følge af slidgigtforandringer, ville man som udgangspunkt først se på muligheden for medicinsk behandling og alternativt overveje hofteoperation. Hvis der derimod var tale om en labrumlæsion (skade på ledlæben i hofteleddet), vil behandlingen typisk være en kikkertoperation, som foretages på regionsfunktionsniveau få steder i Danmark.

Det fremgår af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, og § 14, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 1661 af 27. december 2013 om ret til sygehusbehandling, at regionsrådet i bopælsregionen til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for en måned, såfremt det er fagligt muligt.

Styrelsen kan oplyse, at retsvirkningen af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, er, at patienten har ret til udredning inden for en måned, hvis det er muligt, og hvis dette ikke er muligt, så har patienten ret til udredning på det sygehus, som kan foretage udredningen hurtigst.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 82 b, stk. 2, og § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen, at regionsrådet, såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for en måned, inden for samme måned skal udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

En plan skal indeholde oplysninger om det planlagte videre udredningsforløb, eksempelvis oplysninger om indholdet i planlagte undersøgelser samt tid og sted for disse. Ved uklarhed om det videre udredningsforløb skal en plan mindst indeholde oplysninger om indholdet i den næste undersøgelse i udredningsforløbet samt tid og sted for denne. Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Fristen på en måned regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen, til den dag, udredningen kan afsluttes. Det fremgår af ovennævnte bekendtgørelses § 20, stk. 1.

Styrelsen kan i forlængelse heraf oplyse, at fristen for, hvornår en patient skal være udredt, beregnes fra den dato, hvor sygehuset modtager henvisningen, til den dato patienten er blevet udredt og informeret om, hvad udredningen viser. Det følger af dagældende vejledning nr. 9497 af 3. juli 2014 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter.

Det er dog styrelsens vurdering, at fristen på en måned i s tilfælde ikke skal regnes fra det tidspunkt, hvor henvisningen blev modtaget på hospitalet, da Region ud fra oplysningerne i henvisningen ikke havde grund til at tro, at henvisningen ikke skulle være dækkende for s sygdomstilstand. Eftersom regionen først havde mulighed for at konstatere dette i forbindelse med undersøgelsen den 30. juli 2014, er det styrelsens vurdering, at hun først kan anses for henvist til udredning på dette tidspunkt, hvorfor fristen på 30 dage regnes fra den 30. juli 2014.

Styrelsen finder herefter, at ikke blev tilbudt udredning inden for en måned, idet fristen regnes fra den 30. juli 2014, og først blev informeret om resultatet heraf den 10. september 2014, hvorfor hun først kan anses for endeligt udredt på dette tidspunkt. Regionen var derfor forpligtet til at senest den 29. juli 2014 at udfærdige en plan for s udredning.

Styrelsen kan oplyse, at begrebet ”plan” i denne sammenhæng skal opfattes i bred betydning. I mange tilfælde vil det være muligt at give en fyldestgørende plan for det videre undersøgelsesforløb. I andre tilfælde kan usikkerheden om patientens symptomer og sygdom være så stor, at det ikke er muligt at udarbejde en plan længere end én undersøgelse frem. Udredningsplanen bør – i så vid udstrækning som muligt – redegøre for den eller de kommende undersøgelser, som patienten forventes at skulle gennemgå. Udredningsplanen skal indeholde oplysninger om tid og sted for de forventede kommende undersøgelser i et udredningsforløb. Indholdet af planen kan både gives til patienten mundtligt og skriftligt. Det følger af dagældende vejledning nr. 9497 af 3. juli 2014 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter.

Det er styrelsens vurdering, at fik en udredningsplan, idet det blev besluttet, at hun skulle have foretaget en MR-scanning, hvilket efterfølgende blev ændret til en MR-artrografi, og idet hun blev oplyst om undersøgelsesdatoen, den 29. august 2014, inden for fristen på 30 dage.

Det er videre styrelsens vurdering, at det i s tilfælde ikke var muligt at lave en mere omfattende udredningsplan, idet et eventuelt videre udredningsforløb eller en eventuel henvisning til behandling var afhængig af resultatet af MR-artrografien.

Det er endvidere styrelsens vurdering, at der ikke altid kan stilles krav om, at man samtidig med, at man bliver informeret om udredningsplanen i form at tid og sted for en billeddiagnostisk undersøgelse, også bliver oplyst om tid og sted for opfølgning på resultatet af denne undersøgelse.

På denne baggrund finder styrelsen, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 1 og stk. 2, i forbindelse med s udredningsforløb i perioden fra juli til september 2014.

Afslutningsvis finder styrelsen anledning til at bemærke, at styrelsen ikke herved har taget stilling til, om den faglige behandling, som modtog, herunder i forbindelse med svaret på MR-artrografien, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard.

Kontaktperson

har i klagen anført, at hun ikke fik en kontaktperson på Sygehus 1.

Som ovenfor anført var til undersøgelse den 30. juli 2014 på Afdeling , Sygehus 1, hvor der blev fundet grundlag for en billeddiagnostisk undersøgelse.

har i klagen oplyst, at MR-artrografien blev foretaget den 29. august 2014 på Sygehus 3.

Dernæst blev hun den 10. september 2014 telefonisk informeret om resultatet af MR-artrografien, og hun blev henvist til operation.

Det fremgår af sundhedslovens § 90 a, stk. 1, at regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til ambulant behandling eller behandling under indlæggelse på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage, jf. dog stk. 2. Det fremgår af stk. 2, at regionsrådet, selv om behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2 dage, tilbyder en eller flere kontaktpersoner, hvis en patient har særligt behov for det.

Styrelsen kan hertil oplyse, at patienten, hvis behandlingsforløbet kommer til at strække sig ud over 2 dage, skal have tilbudt en kontaktperson fra 3. dagen. Det har ingen betydning, om der er tale om indlæggelse eller ambulant behandling, idet dagene i alle tilfælde ved opgørelsen efter § 90 a, stk. 1, skal lægges sammen.

Styrelsen kan oplyse, at navnet på patientens sundhedsfaglige kontaktperson skal indføres i patientens journal. Det fremgår af § 10, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 90 c, nr. 1, at §§ 90 a og 90 b og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for private sygehuse og institutioner m.fl., som regionsrådet har indgået overenskomst med eller på anden måde benytter, jf. § 75, stk. 2.

Styrelsen har bemærket, at det i et bilag til indkaldelsesbrevet til undersøgelsen den 30. juli 2014 fremgår, at Region har indgået samarbejde med blandt andet Sygehus 3.

Styrelsen kan oplyse, at det af sundhedslovens § 75, stk. 2 fremgår, at regionsrådet kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver.

Et samarbejdssygehus er således et privathospital, som en region har indgået aftale med om at foretage en nærmere afgrænset række af undersøgelser og/eller behandlinger.

Det er i forlængelse heraf styrelsens opfattelse, at Sygehus 3, når dette benyttes som et samarbejdssygehus, skal sidestilles med at være et af regionens sygehuse.

Det er styrelsens opfattelse, at ikke fik tildelt en kontaktperson.

Styrelsen har lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen, at fik tildelt en kontaktperson.

Videre har styrelsen bemærket, at Region ikke har forholdt sig til problemstillingen vedrørende tildeling af en kontaktperson i forbindelse med klagesagen.

Det er styrelsens vurdering, at var berettiget til at få tilbudt en kontaktperson på Sygehus 1, da hun telefonisk den 10. september 2014 blev informeret om resultatet af MR-artrografien.

Styrelsen har ved denne vurdering lagt vægt på, at undersøgelsen den 29. august 2014 på Sygehus 3 var en del af et samlet forløb på Sygehus 1, idet der var tale om en diagnostisk undersøgelse til brug for s igangværende forløb der. Som følge heraf skal den telefoniske konsultation den 10. september 2014 efter styrelsens opfattelse regnes for tredje dagen.

Styrelsen finder herefter grundlag for at fastslå, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 90 a, stk. 1, ved ikke at tilbyde en sundhedsfaglig kontaktperson på Sygehus 1 den 10. september 2014.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 82 b. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter ikke henvisning til psykiatrisk udredning.

§ 90. Regionsrådet skal, senest 8 hverdage efter at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient, jf. § 82 b, oplyse patienten

1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling,

2) om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf. § 82 a, udredning, jf. § 82 b, eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2, inden for den gældende frist, henholdsvis inden for 2 måneder kan tilbydes behandling efter reglerne i § 87 a, § 87 b, § 87 e og § 87 f,

3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86-87 b, 87 e og 87 f,

4) om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl.,

5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og

6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter §§ 86-87 b, 87 e og 87 f.

§ 90 a. Regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til ambulant behandling eller behandling under indlæggelse på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Selv om behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2 dage, tilbyder regionsrådet en eller flere kontaktpersoner, hvis en patient har særligt behov for det.

Stk. 3. Indenrigs og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke patientgrupper der skal tilbydes kontaktpersoner efter stk. 2, og på hvilket tidspunkt i behandlingsforløbet tildeling af kontaktpersoner skal ske.

§ 90 a. Regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til ambulant behandling eller behandling under indlæggelse på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Selv om behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2 dage, tilbyder regionsrådet en eller flere kontaktpersoner, hvis en patient har særligt behov for det.

Stk. 3. Indenrigs og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke patientgrupper der skal tilbydes kontaktpersoner efter stk. 2, og på hvilket tidspunkt i behandlingsforløbet tildeling af kontaktpersoner skal ske.

§ 90 b. Samme dag en patient tager mod et tilbud om en kontaktperson efter § 90 a, skal regionsrådet mundtligt og skriftligt oplyse patienten om kontaktpersonens navn og funktion.

Stk. 2. Kontaktpersonen skal være en sundhedsperson, jf. dog stk. 3, som medvirker ved behandlingen af patienten.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontaktpersoners funktioner og regler om, at andre end sundhedspersoner kan udpeges som kontaktpersoner.

§ 90 c. §§ 90 a og 90 b og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for

1) private sygehuse og institutioner m.fl., som regionsrådet har indgået overenskomst med eller på anden måde benytter, jf. § 75, stk. 2,

2) selvejende hospicer, som regionsrådet har indgået overenskomst med, jf. § 75, stk. 4,

3) private institutioner, som ministeren for sundhed og forebyggelse har bestemt, at frit valg-reglerne i § 86 helt eller delvis finder anvendelse for, jf. § 75, stk. 5, og

4) private specialsygehuse m.fl., jf. § 79, stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1661 af 27. december 2013 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 14. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme frist udarbejde og patienten modtage en plan for det videre udredningsforløb.

Stk. 3. En plan i medfør af stk. 2 skal indeholde oplysninger om det planlagte videre udredningsforløb, f.eks. oplysninger om indholdet i planlagte undersøgelser samt tid og sted for disse. Ved uklarhed om det videre udredningsforløb skal en plan i medfør af stk. 2 mindst indeholde oplysninger om indholdet i den næste undersøgelse i udredningsforløbet samt tid og sted for denne.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 omfatter ikke henvisning til psykiatrisk udredning.

§ 20. Tidsfristen efter § 13, stk. 1 og 2, regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge, til den dag, den diagnostiske undersøgelse kan foretages. Tidsfristen efter § 14 regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge til udredningen kan afsluttes. Tidsfristen efter § 19, stk. 1 og 2, regnes fra den dag, hvor patienten er udredt, jf. § 14. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen efter § 19, stk. 1 og 2, fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.

Stk. 2. I opgørelsen af tidsfrister i medfør af stk. 1 medregnes ikke perioder, hvor diagnostisk undersøgelse, jf. § 13, stk. 1 og 2, udredning, jf. § 14, og behandling, jf. § 19, stk. 1 og 2, må udsættes på grund af personens helbredstilstand eller efter personens ønske.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 1401 af 23. december 2012:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…..

4) diagnostiske undersøgelser efter § 82 a i sundhedsloven, udredning efter § 82 b i sundhedsloven og frit og udvidet frit sygehusvalg samt udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge og udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne efter §§ 86-87 h i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..