Region kunne ved udregning af befordringsgodtgørelse kun lægge vægt på, om mindreårig patient var i stand til at tage offentlig transport alene og ikke med medhjælp fra eventuel ledsager

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer den del af Region s afgørelse af 19. august 2016, som vedrører befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1 i forbindelse med behandling den 3. juni 2016. har ret til 193,83 kr. i befordringsgodtgørelse vedrørende behandlingen den 3. juni 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed hjemviser den del af Region s afgørelse af 19. august 2016, som vedrører befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1 og Sygehus 2 i forbindelse med behandling den 6. april, den 17. maj og 26. maj 2016. Region skal træffe en ny afgørelse i sagen vedrørende den 6. april, den 17. maj og 26. maj 2016.

Sagsnummer:

17SPS04

Offentliggørelsesdato:

13. januar 2017

Juridisk tema:

Befordring og befordringsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer den del af Region <****>s afgørelse af 19. august 2016, som vedrører befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 1 i forbindelse med behandling den 3. juni 2016. <****> har ret til 193,83 kr. i befordringsgodtgørelse vedrørende behandlingen den 3. juni 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed hjemviser den del af Region <****>s afgørelse af 19. august 2016, som vedrører befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 1 og Sygehus 2 i forbindelse med behandling den 6. april, den 17. maj og 26. maj 2016. Region <****> skal træffe en ny afgørelse i sagen vedrørende den 6. april, den 17. maj og 26. maj 2016.

Klagen

Region meddelte ved afgørelse af 19. august 2016 afslag på befordringsgodtgørelse. klagede den 22. august 2016 over afgørelsen.

Begrundelse

var den 6. april, den 17. maj og den 3. juni 2016 til behandling på Sygehus 1. Han var yderligere den 26. maj 2016 til behandling på Sygehus 2. ansøgte efterfølgende Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 19. august 2016. Det fremgår af afgørelsen, at afstanden mellem s bopæl og Sygehus 1 samt afstanden mellem s bopæl og Sygehus 2 er mindre end 50 km, hvorfor ikke har ret til befordringsgodtgørelse.

har i sin klage af 22. august 2016 anført, at regionen har ændret praksis angående befordring, så de nu vælger Kraks korteste rute og ikke den, man kører. Hun har videre anført, at hun også har et arbejde, som skal passes, og at hun derfor ikke kan bruge hele dagen på hans sygehusbesøg. Hun har afslutningsvist anført, at de kører på sygehuset til undersøgelser, samtaler m.v. rigtig tit, så det har stor betydning.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i dagældende bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Styrelsens begrundelse i henhold til bekendtgørelsens § 11, nr. 2

Det er fast praksis i styrelsen ved beregningen af afstanden mellem patientens bopæl og det sygehus, hvor behandlingen skal finde sted, at lægge den korteste afstand i Kraks afstandsberegner til grund. Der er tale om en teknisk beregning af afstanden og ikke en rutevejledning.

Styrelsen kan vejledende oplyse, at Kraks afstandsberegner som udgangspunkt viser den hurtigste rute, men at man kan indstille beregningen til at vise den korteste rute.

Det er styrelsens opfattelse, at en patient ikke har ret til befordringsgodtgørelse til en længere rute efter eget ønske.

Styrelsen har ved opslag i Kraks afstandsberegner beregnet korteste afstand mellem s bopæl og Sygehus 1, Afdeling til 46,9 km.

Styrelsen har ved opslag i Kraks afstandsberegner beregnet korteste afstand mellem s bopæl og Sygehus 1, Klinik til 48,7 km.

Styrelsen har ved opslag i Kraks afstandsberegner beregnet korteste afstand mellem s bopæl og Sygehus 2 til 2,1 km.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at ikke opfylder betingelserne for at modtage befordringsgodtgørelse i henhold til ovennævnte bekendtgørelses § 11, nr. 2.

Styrelsen har bemærket, at i sin klage af 22. august 2016 har anført, at Region har ændret praksis angående befordring og nu vælger Kraks korteste rute og ikke den, man kører.

Styrelsen har i den forbindelse bemærket, at det fremgår af Region s afgørelse af 19. august 2016, at regionen ændrede praksis pr. 1. januar 2016 således, at afstanden mellem patientens bopæl og det nærmeste relevante sygehus bliver udmålt efter ruteberegningens korteste rute i stedet for den hurtigste rute.

Det er som ovenfor nævnt styrelsens faste praksis at lægge den korteste rute i Kraks afstandsberegner til grund. Patienten kan derfor ikke få befordringsgodtgørelse, fordi en anden eller en længere rute er anvendt.

Det er styrelsens opfattelse, at det forhold, at regionen førhen har anvendt den hurtigste og ikke den korteste rute, ikke giver patienten ret til fortsat at modtage befordringsgodtgørelse beregnet efter den hurtigste rute.

Styrelsens begrundelse i henhold til bekendtgørelsens § 11, nr. 3

Styrelsen har bemærket, at det fremgår af ansøgningen om befordringsgodtgørelse, at den behandlende afdeling vurderede, at i forbindelse med behandlingen den 17. maj og den 3. juni 2016 var helbredsmæssigt i stand til at tage offentlig transport. Det fremgår desuden, at en voksen var påkrævet, da var til behandling på Klinik , Sygehus 1 den 17. maj og den 3. juni 2016.

Styrelsen kan hertil oplyse, at vurderingen af, om en patient kan benytte offentlig transport, herunder om patienten har brug for en ledsager, som udgangspunkt er en sundhedsfaglig vurdering, som den behandlende afdeling foretager.

Styrelsen kan dog oplyse, at vurderingen af hvorvidt en person kan benytte offentlig transport, afhænger af patientens individuelle tilstand. Det er herefter styrelsens opfattelse, at det ved vurderingen af tilstanden er afgørende, hvad personen selvstændigt er i stand til, fraregnet hjælp fra andre, herunder eksempelvis ledsagere.

Det er styrelsens opfattelse, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at den behandlende afdeling inddrog det forhold, at havde en ledsager med i vurderingen af, om han kunne benytte offentlig transport.

Styrelsen har derfor fundet anledning til at tilsidesætte det sundhedsfaglige skøn, som er foretaget på Klinik , Sygehus 1, da det er styrelsens opfattelse, at ikke kan benytte offentlig transport uden en voksen som ledsager, idet han er et mindreårigt barn.

Styrelsen finder herefter, at opfylder betingelserne for at modtage befordringsgodtgørelse i henhold til ovennævnte bekendtgørelses § 11, nr. 3.

Det er styrelsens opfattelse, at bekendtgørelsens § 11, nr. 3, skal forstås således, at der ikke skal lægges vægt på, om patienten har været indlagt forud for de ambulante behandlinger.

Det er således styrelsens opfattelse, at en patient ikke skal have været indlagt forud for de ambulante behandlinger for at kunne modtage befordringsgodtgørelse i henhold til denne bestemmelse, og at der alene skal være tale om et ambulant forløb og om mere end én indkaldelse. Befordring i forbindelse med den første ambulante behandling skal patienten således selv betale for.

Behandlingen på Sygehus 1, Klinik den 3. juni 2016

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at har ret til befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandlingen den 3. juni 2016 efter bekendtgørelsens § 11, nr. 3.

Styrelsen kan oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 26.

Styrelsen har lagt til grund ud fra s klage af 22. august 2016, at hun kørte i bil og derfor ønsker kilometergodtgørelse. Styrelsen har derfor lagt til grund, at transporten foregik i privatbil.

Styrelsen har som ovenfor anført, lagt til grund, at ikke uden hjælp fra andre kunne benytte offentlige transportmidler, hvorfor styrelsen finder, at transport i privatbil er billigste forsvarlige transportmiddel.

Idet bekendtgørelsens § 11, nr. 3, ikke giver ret til befordringsgodtgørelse i forbindelse med den første ambulante behandling, kan styrelsen ikke vurdere, hvorvidt har ret til befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandlingen den 17. maj 2016, da der på sagen ikke fremgår oplysninger om, hvorvidt var i et behandlingsforløb forud for de to ambulante behandlinger.

Det er herefter styrelsens vurdering, at har ret til befordringsgodtgørelse svarende til kilometergodtgørelse for transporten fra sin bopæl og Sygehus 1, Klinik for så vidt angår behandlingen den 3. juni 2016.

Det følger af lang administrativ praksis, at godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel beregnes efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.

Efter cirkulære nr. 9009 om satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser er godtgørelsen i 2016 pr. km. 1,99 kr.

Styrelsen finder herefter, at er berettiget til befordringsgodtgørelse som følger:

2 x 48,7 km x 1,99 kr./km              =

193,83 kr.

På denne baggrund ændrer styrelsen den afgørelse, der er truf­fet af Region den 19. august 2016 om befordringsgodtgørelse til til behandling den 3. juni 2016 på Sygehus 1, Klinik .

Region skal udbetale 193,83 kr. til .

Behandlingerne den 6. april, den 17. og 26. maj 2016

For så vidt angår behandling foretaget den 6. april, den 17. og 26. maj 2016 er det styrelsens opfattelse, at det ikke kan vurderes ud fra oplysningerne på sagen, hvorvidt der foreligger et ambulant forløb forud for hver behandlingsdato.

På den baggrund hjemviser styrelsen den afgørelse, der er truffet af Region den 19. august 2016 for så vidt angår disse datoer. Regionen skal træffe en ny afgørelse i sagen, hvor regionen inddrager, hvorvidt der var tale om ambulante forløb forud for hver behandlingsdato.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.

Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.

Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 11. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 26. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører

…..

14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..