Kritik for elektronisk indhentning og videregivelse af oplysninger om psykiatrisk diagnose.

Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere, at Sygehus 1 elektronisk har indhentet oplys-ninger om den 5. april 2017. Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere, at Sygehus 2 elektronisk har indhentet oplys-ninger om den 17. maj 2017. Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere, at Sygehus 2 har videregivet oplysninger om til en diætist den 17. maj 2017.

Sagsnummer:

18SPS65

Offentliggørelsesdato:

30. april 2019

Juridisk tema:

Elektronisk indhentning af oplysninger, Tavshedspligt

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere, at Sygehus 1 elektronisk har indhentet oplys-ninger om den 5. april 2017.

Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere, at Sygehus 2 elektronisk har indhentet oplys-ninger om den 17. maj 2017.

Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere, at Sygehus 2 har videregivet oplysninger om til en diætist den 17. maj 2017.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

  1. At akutmodtagelsen, Sygehus 1, uretmæssigt og uden samtykke foretog opslag i s e-journal den 5. april 2017.

    har hertil anført, at hun på sundhed.dk havde privatmarkeret sit forløb ved psykiatrien, men at hospitalet desuagtet foretog opslag i hendes e-journal, hvilket medførte, at hospitalet noterede en forkert og privatmarkeret diagnose i hendes patientjournal den 5. april 2017.

  2. At Sygehus 2 uretmæssigt og uden samtykke foretog opslag i s e-journal den 17. maj 2017.

     

    har hertil anført, at hun på sundhed.dk havde privatmarkeret sit forløb ved psykiatrien, men at hospitalet desuagtet foretog opslag i hendes e-journal, hvilket medførte, at hospitalet noterede en forkert og privatmarkeret diagnose i hendes patientjournal den 17. maj 2017. 

  3. At Sygehus 2 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten videregav oplysninger om til en diætist den 17. maj 2017.

har hertil anført, at hospitalet videregav oplysninger om en forkert og privatmarkeret diagnose i forbindelse med henvisning til en diætist.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Det fremgår af klagen, at på sundhed.dk havde privatmarkeret sit forløb ved psykiatrien, men at akutmodtagelsen, Sygehus 1, desuagtet foretog opslag i hendes e-journal, hvilket medførte, at hospitalet noterede en forkert og privatmarkeret diagnose i hendes patientjournal den 5. april 2017.

Det fremgår af journalen, at den 5. april 2017 blev indlagt på akutmodtagelsen, Sygehus 1, på grund af en allergisk fødevarereaktion. Hun havde symptomer i form af brystsmerter, hoste, kvalme og kløe. Det blev noteret, at hun var kendt med allergi overfor græs, birk og hund. Det blev videre noteret, at hun var kendt med skizofreni og depression. blev udskrevet samme dag i bedret tilstand.

Styrelsen bemærker, at Sygehus 1 ikke har bestridt, at hospitalet foretog opslag i s e-journal den 5. april 2017.

På den baggrund har styrelsen lagt til grund, at Sygehus 1 foretog opslag i s e-journal den 5. april 2017.

Styrelsen har videre lagt til grund, at ikke havde givet sit samtykke til, at Sygehus 1 kunne foretage opslag i hendes e-journal.

Styrelsen kan oplyse, at sundhedspersoner efter sundhedslovens § 42 a i et vist omfang ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med behandling af patienter. Ind-hentningen kan ske med eller uden patientens samtykke.

Uden patientens samtykke kan sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplys-ninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Det fremgår af sundheds-lovens § 42 a, stk. 1.

En patient kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1. Det fremgår af den dagældende sundhedslovs § 42 a, stk. 8.

Det er styrelsens opfattelse, at ikke i kraft af privatmarkeringen på sundhed.dk. kan anses for at have frabedt sig, at Sygehus 1 elektronisk indhentede oplysninger om hende.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at en privatmarkering på sundhed.dk må forstås som en tilkendegivelse fra patientens side om, at patienten ikke giver samtykke til elektronisk indhentning af oplysninger. En sådan privatmarkering kan imidlertid ikke umiddelbart sidestilles med, at patienten har frabedt sig indhentning af oplysninger i medfør af sundhedslovs § 42 a, stk. 8. Det skyldes, at en tilkendegivelse om, at patienten fra-beder sig indhentning af oplysninger ifølge sundhedslovens § 42 b skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Tilkendegivelsen skal desuden indføres i patientjournalen, hvormed der menes den egentlige patientjournal ført af en sundhedsperson i dennes klinik eller på et hospital/behandlingssted og ikke e-journalen på sundhed.dk, der ikke er en egentlig patientjournal.

Det er styrelsens vurdering, at opslaget i s e-journal den 5. april 2017 stod i forbindelse med aktuel behandling af hende, idet opslaget blev foretaget i forbindelse med hendes indlæggelse på akut-modtagelsen, Sygehus 1. Opslaget var derfor som udgangspunkt berettiget efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Det er dog styrelsens vurdering, at der ved opslaget blev indhentet oplysninger i videre omfang end berettiget efter formålet, idet oplysningerne om s psykiatriske diagnose var åbenbart irrelevante for behandlingen af s allergiske fødevarereaktion.

På denne baggrund finder styrelsen, at akutmodtagelsen, Sygehus 1, har handlet i strid med sundheds-lovens § 42 a ved den elektroniske indhentning af oplysninger om den 5. april 2017.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Det fremgår af klagen, at på sundhed.dk havde privatmarkeret sit forløb ved psykiatrien, men at Sygehus 2 desuagtet foretog opslag i hendes e-journal, hvilket medførte, at hospitalet noterede en forkert og privatmarkeret diagnose i hendes patientjournal den 17. maj 2017. 

Det fremgår af journalen, at den 17. maj 2017 var til ambulant kontrol på Sygehus 2. Det blev noteret, at hun var udredt for mavesmerter gennem adskillige år og havde haft en vægttab på 13 kg siden januar 2017. Det blev videre noteret, at hun var multiallergiker og kendt med paranoid skizofreni.

Styrelsen bemærker, at Sygehus 2 ikke har bestridt, at hospitalet foretog opslag i s e-journal den 17. maj 2017.

På den baggrund har styrelsen lagt til grund, at Sygehus 2 foretog opslag i s e-journal den 17. maj 2017.

Styrelsen har videre lagt til grund, at ikke havde givet sit samtykke til, at Sygehus 2 kunne foretage opslag i hendes e-journal.

Det er styrelsens opfattelse, at ikke i kraft af privatmarkeringen på sundhed.dk. kan anses for at have frabedt sig, at Sygehus 2 elektronisk indhentede oplysninger om hende.

Det er styrelsens vurdering, at opslaget i s e-journal den 5. april 2017 stod i forbindelse med aktuel behandling af hende, idet opslaget blev foretaget i forbindelse med hendes ambulante kontrol på Sygehus 2. Opslaget var derfor som udgangspunkt berettiget efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Det er dog styrelsens vurdering, at der ved opslaget blev indhentet oplysninger i videre omfang end berettiget efter formålet, idet oplysningerne om s psykiatriske diagnose var åbenbart irrelevante for den ambulante kontrol for mavesmerter. Styrelsen bemærker hertil, at der ikke er nogen oplysninger i sagen, der indikerer, at der skulle være en sammenhæng mellem s psykiatriske diagnose og mavesmerterne.

På denne baggrund finder styrelsen, at Sygehus 2 har handlet i strid med sundhedslovens § 42 a ved den elektroniske indhentning af oplysninger om den 17. maj 2017.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Det fremgår af klagen, at Sygehus 2, videregav oplysninger om en forkert og privatmarkeret diagnose i forbindelse med henvisningen af til en diætist.

Det fremgår af journalen, at det ved kontrollen den 17. maj 2017 blev aftalt, at skulle henvises til en diætist. Ifølge henvisningen skulle der foretages diætistvejledning med henblik på kost, ligesom der skulle testes for fødevareallergier, og fødeemner skulle udelukkes et ad gangen fra kosten. Det fremgik videre af henvisningen, at var multiallergiker og kendt med paranoid skizofreni. 

Styrelsen kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Oplysninger kan dog i henhold til sundhedslovens § 41, stk. 1, videregives til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt.

Styrelsen kan videre oplyse, at der i henhold til sundhedslovens § 41, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten. Således fremgår det af § 41, stk. 2, nr. 1, at videregivelse uden patientens samtykke kan ske, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelse sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.

En patient kan frabede sig, at oplysninger efter sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 1 videregives. Det fremgår af sundhedslovens § 41, stk. 3.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at det fremgår af pkt. 4.2 i vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det, når der sker videregivelse uden patientens konkrete samtykke, er en forudsætning, at der er tale om videregivelse af helbreds-oplysninger, der er nødvendige/relevante for den aktuelle undersøgelse, behandling mv., og at videre-givelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov.

Det er styrelsens opfattelse, at ikke i kraft af privatmarkeringen på sundhed.dk. kan anses for at have frabedt sig, at Sygehus 2 videregav oplysninger om hende.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at en privatmarkering på sundhed.dk må forstås som en tilkendegivelse fra patientens side om, at patienten ikke giver samtykke til videregivelse af oplysninger. En sådan privat-markering kan imidlertid ikke umiddelbart sidestilles med, at patienten har frabedt sig videregivelse af oplysninger i medfør af sundhedslovs § 41, stk. 3. Det skyldes, at en tilkendegivelse om, at patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger ifølge sundhedslovens § 42, stk. 1, skal meddeles til den sundheds-person, som videregiver oplysningerne, eller til den sundhedsperson, som modtager oplysningerne. Tilkendegivelsen skal desuden indføres i patientjournalen, hvormed der menes den egentlige patientjournal ført af en sundhedsperson i dennes klinik eller på et hospital/behandlingssted og ikke e-journalen på sundhed.dk, der ikke er en egentlig patientjournal.

Det er styrelsens vurdering, at ved at acceptere henvisningen til diætist gav sit mundtlige samtykke til, at Sygehus 2 kunne videregive relevante helbredsoplysninger om hende.

Det er dog styrelsens vurdering, at hospitalet ikke med rette kunne gå ud fra, at dermed også havde givet sit samtykke til, at der kunne videregives oplysninger om hendes psykiatriske diagnose. Det er hertil styrelsens vurdering, at oplysningerne om s psykiatriske diagnose var åbenbart irrelevante for den aktuelle behandling, som bestod i kostvejledning og undersøgelse for fødevareallergier.

På denne baggrund finder styrelsen, at Sygehus 2, har handlet i strid med sundhedsloven ved videre-givelsen af oplysninger om til en diætist den 17. maj 2017.

LOVGRUNDLAG

Dagældende bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov,

2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling,

3) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lov,

4) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre,

5) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne,

6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge eller jordemoder om en patient, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når

a) videregivelsen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og

b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, eller

7) videregivelsen sker til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp, når

a) videregivelsen er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes deltagelse i behandlingssituationen og

b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.

Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, 6 og 7, videregives.

Stk. 4. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 5. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 4, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

Stk. 6. Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den anmodende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Stk. 7. En vejleder for en læge eller tandlæge under uddannelse til speciallæge eller -tandlæge har samme adgang til helbredsoplysninger m.v. efter stk. 2, nr. 6, som lægen eller tandlægen under uddannelse.

Stk. 8. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse, herunder om videregivelsens omfang og om gennemførelsen heraf.

§ 42. Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk. 3.

Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

§ 42 a. Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.

Stk. 2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Stk. 3. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., og som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.

Stk. 6. En læge, tandlæge eller jordemoder kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om patienter, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, hvis indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. Indhentningen må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Stk. 7. Uden for de i stk. 1, 5 og 6 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter.

Stk. 8. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4 og 6.

Stk. 9. Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1 og 5-7.

Stk. 10. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-9.

Stk. 11. Uden for de i stk. 1-10 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats.

§ 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 7 og 11, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 8, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.