Klage over manglende information forud for fjernelse af visdomstand

Tandlæge <****> har overtrådt tandlægel-ovens § 12, stk. 1, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information til <****> i forbindelse med behandlingen i perioden fra den 2. november 1993 til den 25. oktober 1995.
på <****> .

Tandlæge <****> har ikke i øvrigt overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <****> i perioden fra den 2. november 1993 til den 25. oktober 1995.

var i august 1993 af egen tandlæge blevet henvist til med henblik på fjernelse af visdomstanden i venstre side af underkæben. Den pågældende visdomstand lå vandret i kæben og var ikke brudt helt frem. Den 2. november 1993 undersøgte tandlæge forud for operationen. Det fremgik af røntgenbeskrivelsen, at tanden kunne have tæt relation til den senere beskadige nerve.

Den 7. september 1994 opererede tandlæge under anvendelse af lokalbedøvelse visdomstanden ud af kæben. I forbindelse hermed opstod der en læsion af et blodkar og en del blødning, men for at undgå læsion af underkæbens nerve foretog hun ikke underbinding af det læderede blodkar. Ifølge journalen blev i forbindelse med operationen informeret om risikoen for læsion af underkæbens nerve og deraf følgende nedsat følsomhed i de områder, der forsynes af nerven.

Den 14. september 1994 fik fjernet trådene, og han klagede i den forbindelse over nedsat følsomhed i de områder af underkæben, der forsynes af underkæbens nerver. Ved en undersøgelse konstaterede tandlæge også, at der var nedsat følelse i området.

Den 18. oktober 1994 henvendte sig på , da han fortsat havde nedsat følsomhed i underkæben, hvilket også blev bekræftet ved undersøgelsen af tandlæge .

Den 18. januar 1995 blev det af tandlæge journalført, at følsomheden i underlæben var lidt bedre.

Den 30. marts 1995 henvendte sig på , da han fortsat havde nedsat følsomhed i venstre side af underlæben og tungen.

Ved kontrolundersøgelsen den 25. oktober 1995 klagede igen over, at han stadig havde nedsat følsomhed i venstre side af underlæben. Ved undersøgelsen konstaterede tandlæge nedsat følsomhed i læbe, kind og tandkød. havde dog så meget følsomhed, at hun havde grundlag for at tro, at normal følsomhed ville komme tilbage.

Der er er klaget over, at den operative fjernelse af visdomstanden ikke blev foretaget korrekt, idet fik beskadiget en nerve under indgrebet, hvorved hans venstre side af underlæben blev delvis følelsesløs.

Der er endvidere klaget over, at ikke blev informeret om eventuelle komplikationer til indgrebet.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den behandling, som modtog af tandlæge i forbindelse med fjernelsen af visdomstanden den 7. september 1994.

Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af operationsbeskrivelsen i journalen, at tandlæge foretog indgrebet i overensstemmelse med almindeligt anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder således, at den indtrufne nervebeskadigelse må anses for en kendt og ikke ualmindelig komplikation ved det foretagne indgreb, og at komplikationen ikke kan anses for at skyldes manglende omhu eller samvittighedsfuldhed fra tandlæge s side.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt blev informeret om indgrebets eventuelle komplikationer, finder Patientklagenævnet imidlertid grundlag for kritik.

Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at først i forbindelse med indgrebets foretagelse den 7. september 1994 blev informeret om risikoen for komplikationer i form af efterfølgende følelsesløshed. Af røntgenbeskrivelsen, der forelå ved undersøgelsen den 2. november 1993 fremgår, at tanden kunne have tæt relation til den senere beskadige nerve.

Nævnet finder således, at den dermed af tandlæge s givne information skulle være givet på et noget tidligere tidspunkt, således at han havde haft en mere reel mulighed for tage stilling til, om indgrebet skulle foretages eller ej. Det er nævnets opfattelse, at dette ikke mindst gælder, når der som i dette tilfælde ikke var absolut indikation for foretagelse af indgrebet, og når det af den forudgående røntgenundersøgelse fremgik, at visdomstanden og underkæbens følenerve lå tæt på hinanden.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den behandling, som patienten modtog af tandlægen i forbindelse med fjernelsen af visdomstanden i september 1994, idet nævnet fandt, at den indtrufne nervebeskadigelse måtte anses for en kendt og ikke ualmindelig komplikation ved det foretagne indgreb, og at komplikationen ikke kunne anses at skyldes manglende omhu eller samvittighedsfuldhed fra tandlægens side.

Nævnet fandt imidlertid, at informationen skulle være givet til patienten på et noget tidligere tidspunkt, således at han havde haft en mere reel mulighed for tage stilling til, om han ønskede at give samtykke til indgrebet eller ej. Det var nævnets opfattelse, at dette ikke mindst gjorde sig gældende, når der som i dette tilfælde ikke var absolut indikation for foretagelse af indgrebet, og når det af den forudgående røntgenundersøgelse fremgik, at visdomstanden og underkæbens følenerve lå tæt på hinanden.