Klage over smerter i forbindelse med fysioterapeutisk behandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> for hans optegnelser vedrørende behandlingen af <****>, i perioden fra den 20. august til den 21. september 2001 i sin klinik, jf. lov om terapiassistenter § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 20. august til den 21. september 2001 i sin klinik.

I 1993 var blevet opereret for et kompliceret brud i højre fodled.

Den 14. august 2001 blev af sin praktiserende læge henvist til fysiurgisk behandling hos fysioterapeut for belastningssmerter i stort set alle led, samt kroniske smerter i ryg og lænd.

Den 20. august 2001 var til den første undersøgelse hos fysioterapeut .

Frem til den 21. september 2001 var til behandling hos fysioterapeut 8 gange, og der har ikke efterfølgende været nogen kontakter.

Den 21. september 2001, konsulterede ortopædkirurgisk afsnit, , hvor der blev foretaget en røntgenundersøgelse af højre fodled, som viste følger efter det tidligere brud, men som i øvrigt var uændret fra røntgenoptagelserne i 1994. Ved den efterfølgende undersøgelse blev der ikke fundet mulighed for operation, og der blev ordineret en såkaldt RON-walker bandage.

Klagen
Der er klaget over følgende:

- At fysioterapeut ikke behandlede korrekt, idet øvelserne medførte, at hun fik meget ondt i sin højre fod.

Det er herved anført, at s højre fod efter behandlingen hævede, og at hun fik flere og flere smerter. Endvidere er det oplyst, at hun er nødsaget til at benytte krykker og Don-joy McWalker støvle.

Nævnets afgørelse af klagen
Fysioterapeut har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med sine optegnelser af behandlingsforløbet af , jf. lov om terapiassistenter.

Fysioterapeut har ikke overtrådt lov om terapiassistenter ved sin undersøgelse og behandling af i perioden fra den 20. august til den 21. september 2001.

Begrundelse
Det fremgår af fysioterapeut s udtalelse til sagen og journalen, at han forud for iværksættelse af behandlingen af foretog en relevant undersøgelse, herunder også undersøgelse af højre ankelleds bevægelighed. Han fandt ved sin undersøgelse, at højre ankelleds bevægelighed var nedsat, men dog havde en bøjeevne, så det kunne komme til midterstilling (neutralstilling), hvor underbenet kunne holdes i en ret vinkel i forhold til fodfladen.

Nævnet finder, at fysioterapeut foretog en relevant forundersøgelse, inden han iværksatte fysioterapeutisk behandling.

Det fremgår af fysioterapeut s udtalelse til sagen, at generne efter de første fem behandlinger i perioden fra den 20. august til den 4. september 2001 var aftaget så meget, at han fandt, at tiden var inde til at instruere i selvafspænding for sæde- og rygmuskulaturen.

Den 11. september 2001 blev der gennemført en udspændingsøvelse med henblik på at smidiggøre bøjemusklerne til hofteleddet. I forbindelse med denne øvelse har i sin klage anført, at hun fik voldsomme smerter i højre fod. Smerterne blev yderligere forværret de følgende dage.

har oplyst, at hun den 18. september 2001 i forbindelse med behandlingen gjorde opmærksom på de opståede smerter i højre ankelled, og at fysioterapeut ved behandlingen den 21. september rådede hende til at aflaste foden maksimalt, så foden kunne falde til ro.

Nævnet kan oplyse, at den udspændingsøvelse, som fysioterapeut valgte at gennemføre med henblik på at udspænde hofteleddets bøjemuskler, er almindelig anerkendt. Den valgte udgangsstilling indebar, at højre ankelled blev belastet i en midterstilling, som ankelen normalt belastes i, såvel i stående stilling som under gang. Denne udgangsstilling tillader, at der er mulighed for at opretholde en god balance under øvelsen, ligesom en del af kropsvægten overføres til armene og herved aflaster knæ og fod.

Nævnet finder, at fysioterapeut relevant havde sikret sig, at kunne indtage en neutral midterstilling.

Det er nævnets opfattelse, at den valgte udgangsstilling ikke umiddelbart indebar en risiko for en overbelastning af højre ankelled.

Nævnet finder endvidere, at fysioterapeut ikke havde grund til at tro, at denne øvelse kunne have en smerteprovokerende effekt på ankelleddet. At dette alligevel skete, må betragtes som et hændeligt uheld.

Nævnet har bemærket, at fysioterapeut ikke efterfølgende gentog øvelsen, og at han, da smerterne fortsatte, rådede til at afbryde behandlingen og til at holde foden i ro.

Nævnet finder herefter, at fysioterapeut har undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Efter en konkret vurdering finder nævnet imidlertid, at fysioterapeut s optegnelser er mangelfulde, idet der kun er et undersøgelsesnotat ved behandlingens iværksættelse, men herefter ikke notater, der beskriver den aktuelle hændelse eller hvilke informationer, modtog vedrørende de opståede smerter i forbindelse med behandlingen.

Dissens: 2 nævnsmedlemmer finder ikke, at der er grundlag for kritik af fysioterapeut s optegnelser af behandlingen af . De finder imidlertid efter en konkret vurdering, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeut i sine optegnelser havde anført den aktuelle hændelse eller hvilke informationer, modtog vedrørende de opståede smerter i forbindelse med behandlingen.