Klage over manglende blodprøvekontrol efter ordination af Ramipril samt undersøgelse efter iværksættelse af behandling af Selo-Zok hos KOL-patient.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i intern medicin <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 4. januar til den 6. marts 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

, der var kendt med lungesygdommen KOL, var den 4. januar 2008 til undersøgelse hos speciallæge i intern medicin på grund af tiltagende åndenød og problemer med at gå ture. havde nedsat nyrefunktion, da han kun havde en nyre. Speciallæge fandt, at havde en let nedsat funktion af venstre hjertekammer, som var let forstørret, et let forhøjet tryk i lungekredsløbet, samt en svært nedsat lungefunktion. Speciallæge regulerede s medicinske behandling, herunder iværksatte han behandling med Ramipril for at forbedre hjertets pumpefunktion og Spiriva for at forbedre lungefunktionen.

Ved kontrol hos speciallæge den 1. februar 2008 oplyste , at han havde befundet sig bedre og var mindre forpustet, men at han havde en øget puls. Speciallæge fandt en uregelmæssig hjerteaktion, en høj puls og et blodtryk på 150/89. Den medicinske behandling blev reguleret igen, herunder blev der iværksat behandling med blodtrykssænkende medicin.

Ved den afsluttende kontrol i konsultationen den 6. marts 2008 havde det meget bedre, og han kunne gå langt uden at blive forpustet. Lungefunktionsundersøgelsen var uændret i forhold til undersøgelsen i januar. Læge konkluderede, at behandlingen ikke havde påvirket lungefunktionen, men at den uregelmæssige hjerteaktion nu var bedre reguleret. blev afsluttet med den ordinerede medicin til fortsat kontrol hos sin praktiserende læge.

Speciallæge havde ikke foranlediget, at der blev taget blodprøver af i forbindelse med behandlingen.

Ved kontrol hos sin praktiserende læge den 16. april 2008 blev det konstateret, at havde et stærkt forhøjet indhold af kalium i blodet, hvorfor blev indlagt akut på hjerteafdelingen, . Under indlæggelsen fik påvirket nyrefunktion med behov for dialysebehandling. Efter behandling på en nefrologisk afdeling blev nyrefunktionen normaliseret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos speciallæge i intern medicin i perioden fra den 4. januar til den 6. marts 2008.

har hertil anført, at han fik ordineret Ramipril uden forudgående blodprøver eller undersøgelser. Han har videre anført, at der blev ordineret Metoprololsuccinat til trods for, at præparatet ikke må anvendes til KOL-patienter. har oplyst, at hans ene nyre var holdt op med at fungere, og at han tabte cirka 10 kilo fra januar til april.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i intern medicin har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 4. januar til den 6. marts 2008 i sin klinik.

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 4. januar 2008, at den 82-årige var henvist til undersøgelse hos speciallæge , da han havde tiltagende anstrengelsesudløst åndenød (funktionsdyspnø). Det var kendt, at havde en kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Ved undersøgelsen fandt speciallæge en let uregelmæssig hjerteaktion og et systolisk blodtryk på 160. Der blev foretaget en optegnelse af hjertets elektriske aktivitet (ekg), en ultralydsscanning af hjertet og de centrale kar (ekkokardiografi) og en lungefunktionsundersøgelse. Speciallæge konkluderede på baggrund af undersøgelserne, at havde en nedsat hjertepumpefunktion (ventrikelfunktion) og en svært nedsat lungefunktion (FEV1 1,13l og FVC 3,02 l). Speciallæge regulerede på baggrund af undersøgelserne s medicinske behandling, herunder iværksatte han behandling med tablet Ramipril mod hjertesvigt og forhøjet blodtryk og inhalation Spiriva for at forbedre lungefunktionen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at Ramipril kan medføre en nedsættelse af nyrefunktionen og et forhøjet indhold af kalium i blodet, og at dette især gælder hos patienter, der har en nedsat nyrefunktion.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge s behandling med Ramipril, for at bedre hjertets pumpefunktion, og behandling med Spiriva, for at forbedre lungefunktionen, var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Det er dog nævnets vurdering, at speciallæge burde have kontrolleret s nyrefunktion og kaliumindhold i blodet, inden behandlingen med Ramipril blev iværksat, under hensyn til de kendte bivirkninger til behandlingen og under hensyn til, at i forvejen havde en nedsat nyrefunktion, da han kun havde en nyre.

Det fremgår videre af journalen den 1. februar 2008, at havde befundet sig bedre og havde mindre åndenød. Han følte, at han havde en hurtig puls. Speciallæge målte pulsen til 99 og fandt fortsat hurtige sammentrækninger af hjertets forkamre (atrieflimmer). Blodtrykket var 150/89. Speciallæge supplerede behandlingen med blodtrykssænkende medicin (Selo-Zok/Metroprololsuccinat 25 mg dagligt stigende til 50 mg dagligt).

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig anerkendt faglig standard, at Selo-Zok kan anvendes med forsigtighed hos patienter med KOL.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge s behandling med Selo-Zok var relevant, idet havde relativ hurtig forkammerflimmer og desuden var kendt med hjertesvigt.

Det er videre nævnets vurdering, at det var relevant, at speciallæge kontrollerede s lungefunktion før behandlingen med Selo-Zok blev iværksat.

Det fremgår videre af journalen den 6. marts 2008, at havde det væsentligt bedre. En lungefunktionsundersøgelse (spirometri) viste uændrede værdier i forhold til undersøgelsen den 4. januar 2008, hvorfor speciallæge vurderede, at behandlingen med beta-blokker (Selo-Zok) ikke havde påvirket s lungefunktion. s behandling hos speciallæge blev afsluttet samme dag, og yderligere kontrol af den iværksatte behandling skulle foregå hos s praktiserende læge.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant, at speciallæge under behandlingen med Selo-Zok kontrollerede s lungefunktion.

Det fremgår af en udtalelse fra speciallæge til sagen, at det er sædvanlig praksis i hans klinik, at der ved iværksættelse af behandling med Ramipril gennemføres kontrol af nyrefunktionen ved blodprøver, idet der tages prøver ved behandlingens start og igen et par gange senere med ugers interval.

Det fremgår videre af speciallæge s udtalelse, at der ved en beklagelig fejl fra hans side ikke blev taget blodprøver, da han iværksatte behandlingen med Ramipril, ligesom den sædvanlige efterfølgende kontrol heller ikke var optimal.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge løbende under behandlingen med Ramipril burde have kontrolleret s lungefunktion samt have kontrolleret kaliumindholdet i blodet og nyrefunktionen.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 4. januar til den 6. marts 2008.