Klage over at farmakonom ikke søgte en afklaring, hvor Sumatriptan var ordineret i en høj dosis i forhold til patientens alder

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere farmakonom A for hendes behandling af den 18. december 2007 på Apotek.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hendes behandling af den 18. december 2007 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hendes behandling af den 19. december 2007 på skadestuen, , jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

1080606

Offentliggørelsesdato:

20. november 2010

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger, Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Farmakonomer, Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere farmakonom A for hendes behandling af <****> den 18. december 2007 på <****> Apotek.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hendes behandling af <****> den 18. december 2007 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hendes behandling af <****> den 19. december 2007 på skadestuen, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


Den 18. december 2007 henvendte sig i konsultation hos praktiserende læge B, idet hun gennem de sidste 3 dage havde haft hovedpine. var kendt med migræne, og ved henvendelsen havde hun synsforstyrrelser i venstre side af synsfeltet. Efter en undersøgelse ordinerede læge B vanddrivende medicin og Sumatriptan.

Umiddelbart efter besøget hos læge B henvendte sig til Apotek, afleverede recepten og fik udleveret medicinen. Denne blev herefter doseret og givet som ordineret.

Den 19. december 2007 kom læge B på besøg hos , idet hun var forvirret og svimmel. Hovedpinen var væk, og læge B anbefalede at se tiden an.

Senere den 19. december 2007 blev indbragt til medicinsk skadestue, , hvor hun blev undersøgt af afdelingslæge C, der indlagde hende, da det viste sig, at ikke kunne mobiliseres.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling hos sin praktiserende læge den 18. december 2007.

Det er hertil oplyst, at henvendte sig til lægen på grund af hovedpine. Lægen målte hendes blodtryk til 150/90 og ordinerede vanddrivende medicin. Hun ordinerede desuden Sumatriptan til trods for, at ikke havde migræne, da hun henvendte sig. Det er hertil anført, at det af indlægssedlen fremgår, at Sumatriptan ikke må anvendes til ældre over 65 år, og at på daværende tidspunkt var 84 år gammel.

2. At ikke modtog en korrekt behandling på Apotek den 18. december 2007.

Det er hertil oplyst, at apotekspersonalet udleverede Sumatriptan 100 mg uden at spørge, om havde fået den pågældende medicin før. Det er hertil anført, at det af indlægssedlen fremgår, at der skal begyndes med en dosis på maksimum 50 mg 3 gange dagligt.

3. At ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen, , den 19. december 2007.

Det er hertil oplyst, at skadestuelægen ikke mente, at skulle indlægges til trods for, at hun havde et blodtryk på 216/160, ikke kunne gå, var lettere konfus, ikke kunne orientere sig i forhold til venstre synsfelt og havde fået forkert og for meget medicin.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Læge B har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 18. december 2007 i sin klinik.

Begrundelse


Den 18. december 2007 fremgår det af journalen, at , som var 84 år, henvendte sig til læge B, idet hun var kendt med migræne og på daværende tidspunkt havde haft et anfald i 3 dage med de sædvanlige synsforstyrrelser, især i venstre side af synsfeltet.

Det fremgår af klagen, at den 18. december 2007 havde haft hovedpine gennem 3 dage, men at hun ikke ved henvendelsen havde migræne eller flimmer.

Det fremgår af udtalelse fra læge B, at selv betegnede anfaldet som migræne med de sædvanlige tegn i form af venstresidige synsforstyrrelser.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og læge B om, hvad der blev oplyst i forbindelse med konsultationen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden, og nævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte journalens oplysninger om det passerede.

Ved undersøgelse fandt læge B ifølge journalen, at var klattet og med et blodtryk på 150/100. Det fremgår videre af journalen, at der var normal grov neurologi, og læge B udskrev derfor en recept på Centyl og Sumatriptan.

Patientklagenævnet kan oplyse, at Centyl er et vanddrivende præparat, og at Sumatriptan er et middel mod migræne, og at det tilhører lægemiddelgruppen af triptaner.

Det fremgår af udtalelse fra læge B, at hun foretog en grov neurologisk undersøgelse, som viste, at der ikke var delvise lammelser (pareser), at der var normal finger-næse forsøg, ingen tab af evnen til i hurtig rækkefølge at foretage modsatrettede bevægelser (dysdiadochokinese) og normalt synsfelt.

Det fremgår videre af udtalelsen fra læge B, at hun vurderede, at ikke var så syg, at hun behøvede indlæggelse, og ordinerede i stedet for behandling med et kendt migrænemiddel i doseringen 100 mg, da det var hendes erfaring at 50 mg var utilstrækkelig. Hun informerede om højest at tage 3 tabletter i døgnet.

Det er Patientklagenævnets vurdering, at læge B foretog en relevant objektiv undersøgelse, der ikke afslørede tegn på alvorligere neurologisk sygdom, og at det på baggrund heraf samt på baggrund af læge Bs kendskab til var relevant at tolke tilfældet som udtryk for migræne.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det af www.medicin.dk, som er lægers referenceramme, fremgår, at triptaner ikke bør ordineres til personer over 65 år. Generelt må triptaner ikke ordineres til personer med kendt hjerte- og kredsløbssygdom og forbeholdet vedrørende ældre knytter sig væsentligst til dette forhold, idet mange over 65 år har åreforkalkningssygdom. Alder er imidlertid ikke anført som egentlig kontraindikation.

Det er nævnets opfattelse, at det er almindelig kendt, at triptaner ikke må ordineres til ældre, hvorfor det er nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig faglig standard at læge B ordinerede Sumatriptan til , som på ordinationstidspunktet var over 80 år gammel, idet hun i stedet burde have været tilbudt anden behandling.

Det er videre nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at ordinere dosis op til 300 mg i døgnet, da dette er en forholdsvis høj dosering.

Nævnet finder herefter, at læge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 18. december 2007 i sin klinik.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Farmakonom A har ikke handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 18. december 2007 på Apotek.

Begrundelse


Det fremgår af bekendtgørelse om recepter nr. 155 af 20. februar 2007 § 27, at de recepter, der ekspederes følger reglerne i bekendtgørelsen om angivelse af styrke, dosering og anvendelsesområde, at eventuelle interaktionsspørgsmål er afklaret, at recepten bliver ekspederet og lægemidlerne mærket i overensstemmelse med receptens anvisninger, og at kunden i fornødent omfang vejledes om lægemidlernes anvendelse med videre.

Der er ikke oplysninger i sagen om, at recepten ikke var affattet korrekt med navn på lægemiddel, mængde, styrke, indikation og dosering, og at der ikke var anført en relevant dosis.

Det fremgår af klagen, at fik udleveret medicinen og bad om en af tabletterne samt et glas vand, og at dette ønske blev efterkommet af den ekspederende farmakonom, og at der ikke ved udlevering af præparatet blev spurgt til, om havde fået medicinen før.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en farmakonom typisk i forbindelse med ekspeditionen vil spørge, om kunden har fået det pågældende præparat tidligere, og om doseringen er kendt. Til støtte for rådgivningen har man f.eks. medicin.dk, Lægemiddelstyrelsens produktresume og/eller indlægsseddelen.

Det fremgår af farmakonom As udtalelse til sagen, at hun ikke kan huske den pågældende ekspedition, og nævnet lægger således klagers oplysninger om, at der ikke skete rådgivning til grund.

Det er nævnets opfattelse, at farmakonom A ved ikke at spørge , om hun var bekendt med præparatet, dermed ikke fik mulighed for under dialogen med hende at vejlede om de særlige forhold vedrørende dosering af Sumatriptan.

Det er videre nævnets vurdering, at farmakonom A burde have fået afklaret, at det var en 1. gangs ordination til en person over 65 år, hvor styrken 100 mg var valgt, hvilket kunne have ført til, at apoteket havde kontaktet lægen, for at få recepten bekræftet.

Nævnet finder herefter, at farmakonom A ikke har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 18. december 2007 på Apotek.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt


Afdelingslæge C har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 19. december 2007 på skadestuen, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 19. december 2007, at blev indbragt til skadestuen, idet hun havde haft en del hovedpine og derfor af egen læge var blevet sat i behandling mod migræne med Sumatripan 100 mg.

Det fremgår videre af journalen den 19. december 2007, at fortsat havde hovedpine og var meget svimmel. Hun klagede desuden over smerter under knæet i venstre ben, og hun havde i løbet af natten haft et black out. Ved ankomsten var hun fortsat svimmel men kunne mobiliseres med støtte.

Det fremgår videre af journalen, at afdelingslæge C undersøgte og fandt, at talen var noget snøvlende, og at var usikker på benene med ellers fuldstændig velbefindende. Afdelingslæge C lavede en neurologisk undersøgelse, der var normal, og en undersøgelse af sensibilitet i venstre ben viste normale forhold. Blodtrykket var noget forhøjet men faldt efterfølgende til normale værdier. Ved forsøg på yderligere mobilisering lykkedes det ikke, og blev derfor indlagt til nærmere udredning.

Det fremgår af udtalelse fra afdelingslæge C, at hendes første vurdering, efter blodtrykket normaliserede sig var, at kunne komme hjem og eventuelt igen vurderes af egen læge. Da imidlertid havde været selvhjulpet tidligere, og det ikke lykkedes at mobilisere hende uden støtte af en person, valgte afdelingslæge C imidlertid at indlægge hende til yderligere undersøgelser.

Patientklagenævnet kan oplyse, at patienter, der henvender sig i skadestuen, primært bliver vurderet ud fra, om der er et akut behandlingsbehov, om diagnosen er usikker, og/eller om patienten ikke kan klare sig selv. Dette er en lægelig vurdering.

Det er nævnets vurdering, at det på baggrund af, at ikke kunne stå på sine ben og følte sig meget svimmel, var relevant at afdelingslæge C indlagde hende til videre undersøgelser.

Nævnet finder herefter, at afdelingslæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. december 2007 på skadestuen, .