Klage over sygeplejerskes manglende undersøgelse af, om patient havde fået medicin

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere den sygeplejerske, der behandlede <****> den 20. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1, jf.. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1. Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende sygeplejerske sendes afgørelse til ledende oversygeplejerske 1, afdeling 1, Sygehus 1, til orientering. Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 2 for hendes behandling af <****> den 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 3 for hans behandling af <****> den 20. og 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 3 for hans journalføring af behandlingen af <****> den 20. og 21. juli 2006 på afdeling 1, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 4 for hendes behandling af <****> den 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 20. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 20. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involverede i behandlingen af <****> den 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

, der var 32 år, blev den 20. juli 2006 indlagt på afdeling 1, Sygehus 1 (tidligere Amtssygehuset Herlev). havde fra fødslen en hjerneskade og havde derfor udviklet epilepsi. blev normalt fulgt for sin epilepsi på og var i behandling med medicinen Topimax.

Den 20. juli 2006 havde været i svømmehallen og havde der fået et såkaldt universelt krampeanfald, hvor hun umiddelbart efter var ukontaktbar. Ved ankomsten til skadestuen kl. 16 på Sygehus 1 var fortsat ikke fuldt orienteret, og hun blev indlagt på afdeling 2 til nærmere observation.

Reservelæge A modtog på afdeling 2. Det fremgik ved indlæggelsen, at op til det aktuelle anfald havde været anfaldsfri gennem tre måneder. Det fremgik endvidere af et medfølgende medicinkort, at fik Topimax, uden at doseringen var nærmere opgivet. Reservelæge A ordinerede, at skulle have Topimax 150 mg kl. 8 morgen og 200 mg kl. 17 aften. Det fremgår dog af medicinskemaet, at der ikke blev givet Topimax før den 21. juli 2006 om aftenen klokken 20. Hun ordinerede endvidere, at skulle have Stesolid 10 mg.

I forbindelse med en efterfølgende klinisk gennemgang den 20. juli 2006 ved overlæge B ordinerede denne Stesolid efter behov. På grund af pladsproblemer blev overflyttet til afdeling 1.

Den 21. juli 2006 tidligt om morgenen udviklede flere nye krampetilfælde. Hun fik Stesolid, som fik anfaldene til at gå i ro.

Den læge, der gik stuegang på afdeling 1, konfererede den 21. juli 2006 med den vagthavende læge på neuroafdeling 1 på Sygehus 2 (tidligere ). Det blev besluttet, at man skulle fortsætte behandlingen med Topimax, men kontrollere blodværdierne af denne medicin. Der blev derfor taget en blodprøve.

Da vedvarende havde sitren i arme og ben, og der ikke var tilstrækkelig effekt af Stesolidbehandlingen, konfererede lægen igen med den vagthavende læge på Sygehus 2, og der blev lagt en behandlingsplan, hvor man blandt andet ved vedvarende kramper kunne give præparatet Phenytoin og overflytte til anæstesiafdelingen med henblik på mere intensiv observation.

Den 21. juli 2006 fandt sygeplejerske 4, der mødte i aftenvagt, at medicinen Topimax ikke fandtes på afdelingen. Hun forsøgte at få medicinen fra en af de andre afdelinger på hospitalet, men da de ikke havde medicinen, bad hun s mor om at komme med medicinen. Samme aften kl. 20 fik medicinen Topimax.

Om aftenen den 21. juli 2006 fik fornyede kramper, og der blev givet Stesolid, men under denne behandling fik vejrtrækningsstop, og et hjertestopteam blev tilkaldt. Der blev forsøgt givet medicin med præparatet Rivotril uden den store effekt, og blev om natten den 21. juli 2006 overflyttet til anæstesiafdelingen.

På grund af fortsat sitren i arme og ben blev det besluttet at overflytte den 23. juli 2006 til .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At i perioden 20.-21. juli 2006 ikke modtog en korrekt behandling af sin 

            epilepsi. 

Det er herved anført, at s mor, , til sygehuset ved indlæggelsen har oplyst, hvilken medicin der gives til behandling af epilepsien, men at man undlod at give hende medicinen i et døgn. s mor har yderligere anført, at medicin til behandling af epilepsien udleveres af hjemmeplejen, idet er lettere udviklingshæmmet og derfor ikke selv kan huske på indtagelsen af medicinen. s mor har endvidere anført, at den manglende medicinering medførte krampeanfald, der den 21. juli 2006 blev behandlet med beroligende medicin, der medførte hjertestop, hvorefter der blev givet modgift og vejrtrækningen blev igangsat.

 

Nævnets afgørelse af klagen

Den sygeplejerske, som plejede den 20. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1, har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Da det ikke har været muligt at indentificere den pågældende, sendes afgørelsen til ledende oversygeplejerske 1.

 

Sygeplejerske 2 har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved sin behandling af den 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1.

Sygeplejerske 3 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved sin behandling af den 20. og 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1.

Sygeplejerske 3 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved sin journalføring af behandlingen af den 20. og 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om han havde dokumenteret de mundtlige informationer i sygeplejejournalen.

Sygeplejerske 4 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved sin behandling af den 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1.

Reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 20. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1.

 

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 20. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1.

 

De læger, der var involverede i behandlingen af på afdeling 1, Sygehus 1, den 21. juli 2006 har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 20. juli 2006, at blev indbragt til skadestuen på Sygehus 1. Det fremgår, at hun blev indlagt på afdeling 2 (afdeling 1), hvor hun blev undersøgt af reservelæge A, som fandt hende lettere bevidsthedssløret, påvirket efter det nylige krampetilfælde (postikal), motorisk urolig men uden kramper og med normal vejrtrækning, normalt blodtryk og puls. Hun havde ligeledes normalt blodsukker. Reservelæge A noterede, at ifølge medicinkortet fik Topimax, dosis var ikke angivet. Reservelæge A ordinerede Stesolid l0 mg ved behov.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at reservelæge A iværksatte en relevant undersøgelse og behandling af og reagerede relevant på det ved undersøgelsen konstaterede.

Nævnet har herunder lagt vægt på, at reservelæge A ordinerede Stesolid 10 mg. ved behov.

Nævnet kan hertil oplyse, at det er relevant og sædvanlig behandling af patienter med epilepsi eller andre former for kramper, idet man kan give Stesolid som intravenøs injektion eller via endetarmen som indhældning (rektiole) ved nyt krampetilfælde.

Af medicinskemaet fremgår, at der den 20. juli 2006 blev ordineret tablet Topimax 150 mg + 200 mg (det vil sige 150 mg om morgenen og 200 mg om aftenen, i alt 350 mg i døgnet).  Ordinationen er signeret KL (A). Nævnet har lagt til grund, at præparatet blev ordineret af reservelæge A.

Nævnet har fundet, at reservelæge A relevant ordinerede, at skulle fortsætte med behandlingen med sin vanlige medicin Topimax. Nævnet kan hertil oplyse, at når en epilepsipatient indlægges med/efter et krampetilfælde, vil man udover den akutte krampebehandling sædvanligvis fortsætte den vanlige krampeforebyggende behandling.

På denne baggrund finder nævnet, at reservelæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1.

Af journalen den 20. juli 2006 fremgår, at overlæge B foretog gennemgang af i den akutte modtageafdeling. Hun var på dette tidspunkt helt upåvirket, og neurologisk undersøgelse var normal. Det blev aftalt, at patienten skulle være indlagt til fortsat observation, og at der fortsat skulle gives Stesolid ved behov. Overlæge B noterede, at skulle udvisiteres til afdeling  på grund af pladsproblemer. Han forventede, at kunne udskrives den følgende dag. Overlæge B havde ikke yderligere kontakt til .

Det er nævnets opfattelse, at overlæge B foretog en relevant gennemgang af og reagerede relevant på det ved undersøgelsen konstaterede.

Nævnet kan hertil oplyse, at behandling med Stesolid er et sædvanligt behandlingsprincip til kramper. Det er nævnets vurdering, at der ikke var grund til ikke at opretholde behandlingen med Stesolid

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1.

Af journalen den 21. juli 2006 kl. 6 fremgår, at havde haft flere krampetilfælde, hvorfor der blev tilkaldt læge. havde i forbindelse med krampetilfældene fået Stesolid intravenøst. På grund af problemer med det anlagte venflon ordinerede reservelæge C, at der skulle anlægges nyt venflon, og at skulle have 5 mg Stesolid, hvilket havde god effekt.

Af journalen den 21. juli 2006 fremgår videre, at læge D konfererede med vagthavende på afdeling 3, Sygehus 2, som tilrådede fortsat behandling med Stesolid intravenøst.

Af journalen den 21. juli 2006 fremgår videre, at havde sitren i ben og arme, og at Stesolid havde haft nogen effekt. Læge D konfererede atter med vagthavende på afdeling 3, Sygehus 2, som anbefalede behandling med præparatet Rivotril, og hvis dette ikke var tilstrækkeligt behandling med Phenytoin. Læge D ordinerede tablet Rivotril 1 mg, hvilket skulle gentages efter en time. Hun ordinerede endvidere tilsyn fra anæstesiologisk afdeling med henblik på eventuelt overflytning til denne afdeling.

Af journalen den 21. juli 2006 kl. 21 om aftenen fremgår at fik vejrtrækningsstop i tilslutning til indgift af Stesolid. Læge E maskeventilerede, og rettede sig hurtigt. Senere på aftenen blev overflyttet til intensivafsnittet med henblik på den fortsatte krampebehandling.

Det er nævnets opfattelse, at de læger, der var involverede i behandlingen af den 21. juli 2006, iværksatte relevante undersøgelser og behandling af , idet de fulgte sædvanlige behandlingsprincipper og konfererede med kolleger på afdeling 3. 

For så vidt angår klagen over, at først fik sin vanlige behandling med Topimax den 21. juli 2006 kl. ca. 20 har nævnet lagt til grund, at der var tale om et præparat, som var uden for standardsortimentet og derfor ifølge afdelingens instruks skulle rekvireres med en speciallæges godkendelse. Nævnet har videre lagt til grund, at proceduren ikke blev fulgt i dette tilfælde.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke er holdepunkter for at antage, at de læger, som var involverede i behandlingen af i perioden den 20. og 21. juli 2006 af plejepersonalet blev orienteret om, at Topimax ikke var givet, da præparatet ikke var en del af standardsortimentet.

Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at lægernes medicinordination var i overensstemmelse med normen for almindelig standard, og at lægerne ikke havde anledning til at foretage sig yderligere for så vidt angår ordinationen af den krampeforebyggende medicin Topimax.

På denne baggrund finder nævnet, at de læger, der var involverede i behandlingen af , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling den 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1.

Nævnet skal supplerende oplyse, at den krampeforebyggende behandling i de fleste tilfælde vil være ganske længe i kroppen og næppe har haft betydning for den akutte krampebehandling.

Vedrørende den sygeplejefaglige behandling:

Ifølge udtalelse fra afdelingssygeplejersken på afdeling var to navngivne sygeplejersker i aftenvagt på afdelingen den 20. juli 2006. Der er ikke dokumenteret noget i sygeplejerskejournalen fra den pågældende aften.

Den ene sygeplejerske har i sin udtalelse til sagen anført, at det er hendes opfattelse, at hun hverken modtog eller passede . Hun har herved anført, at hun som en fast rutine dokumenterer sine handlinger i sygeplejejournalen.

Den anden sygeplejerske har i sin udtalelse til sagen oplyst, at hun ikke mindes at have haft ansvaret for i den pågældende aftenvagt. Hun har endvidere anført, at hun ikke – ud fra de tilsendte akter – kan se, at hun har haft ansvaret for patienten, da hun ikke har dokumenteret eller signeret nogen steder i akterne.

Nævnet har ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger kunnet fastslå hvilken sygeplejerske, der var ansvarlig for plejen af .

Det er nævnets opfattelse, at den pågældende sygeplejerske i henhold til afdelingens instruks for akut fremskaffelse af medicin burde have forsøgt at fremskaffe den ordinerede medicin.

På denne baggrund finder nævnet, at den ukendte sygeplejerske handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1.

Da det ikke har været muligt at identificere den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til ledende oversygeplejerske 1, afdeling 1, Sygehus 1, til orientering

Ifølge udtalelse til sagen fra sygeplejerske 3, der var ansvarlig sygeplejerske i nattevagten på afdeling 1 natten til den 21. juli 2006, erindrer han, at han fik en mundtlig overlevering fra aftenvagten, at pårørende var orienteret om, at vanlig medicin Topimax ikke var at fremskaffe i afdelingen eller andet sted på hospitalet, samt at man bad pårørende om at medbringe denne den følgende dag. Ingen yderligere tiltag skulle gøres. Han har videre anført, at han ikke fremskaffede vanlig medicin til grundet beskeden om, at denne ville blive fremskaffet den følgende dag, og ingen yderligere tiltag skulle gøres. Ved vagtens afslutning gav han besked til dagvagten om patientens tilstand samt besked om, at vanlig medicin Topimax ikke var fremskaffet og givet til patienten.

Det er nævnets opfattelse, at det var relevant, at sygeplejerske 3 under hensyn til, at han af aftenvagten havde fået oplyst, at Topimax ikke kunne skaffes på afdelingen, og at de pårørende ville medbringe medicinen næste dag, undlod at rekvirere præparatet på anden vis. Det er dog nævnets opfattelse, at det havde været hensigtsmæssigt, at han havde uddybet sit journalnotat og dokumenteret de mundtlige informationer i sygeplejejournalen.

Nævnet har lagt vægt på, at sygeplejerskers forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed efter nævnets opfattelse omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser om patientens tilstand, pleje- og observationsbehov, således at de efterfølgende sygeplejersker kan udføre en forsvarlig sygepleje.

Det fremgår således også af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser, at pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed forudsætter ordnede optegnelser af planlagt og udført sygepleje.

På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske 3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling og journalføring af behandlingen af den 20. og 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1. Det havde dog været hensigtsmæssigt, at han havde dokumenteret de mundtlige informationer i sygeplejejournalen.

Det fremgår af udtalelse af 21. maj 2010 fra afdelingssygeplejersken, afdeling 1, at sygeplejerske 2 var i dagvagt den 21. juli 2006, og at det er sygeplejerske 2, som har dokumenteret i sygeplejejournalen hele dagvagten.

Nævnet har den 6. og 25. november 2008 bedt sygeplejerske 2 indsende en udtalelse til sagen vedrørende spørgsmålet om fremskaffelse af medicinen. Nævnet har imidlertid ikke modtaget svar.

Sygeplejerske 2 har i sit partshøringssvar modtaget den 14. september 2010 blandt andet oplyst, at hun ikke har modtaget nævnets tidligere skrivelser. Hun har endvidere anført, at hun ikke husker, hvordan spørgsmålet om præparatet Topimax blev håndteret.

I sygeplejerskejournalen den 21. oktober 2006 har sygeplejerske 2 ikke dokumenteret, at hun har undersøgt, om Topimax var blevet fremskaffet af de pårørende, eller at hun selv havde forsøgt at fremskaffe præparatet for at sikre, at fik den ordinerede medicin. 

På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1

Ifølge udtalelse fra sygeplejerske 4, der var aftenvagt den 21. december 2006, kunne hun på medicinkardex se, at ikke havde fået sin medicin hele dagen. I den forbindelse opdagede hun, at man på afdelingen ikke havde tablet Topimax. Da der ikke var nogen farmakonom på dette tidspunkt, ringede hun til et par afdelinger på hospitalet, som ikke havde præparatet. Da medicinen ikke kunne skaffes på hospitalet, valgte hun at ringe til s mor for at høre, om hun ville medbringe Topimax, hvilket hun indvilgede i. Såfremt patientens mor ikke havde villet/kunnet bringe medicinen, har sygeplejersker 4 oplyst, at hun ville få bragt medicinen ud med taxi fra et apotek. 

Det er nævnets opfattelse, at sygeplejerske 4 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med fremskaffelse af Topimax.

Nævnet har lagt vægt på, at hun valgte den løsning, som var den mest hensigtsmæssige i den givne situation.

På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske 4 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling den 21. juli 2006 på afdeling 1, Sygehus 1.