Klage over fejltolkning af symptomer på hjerneblødning

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af den 18. november 2009 hos , da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af i perioden fra den 13. til den 19. november 2009 hos , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af den 16. november 2009 hos , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

1186523

Offentliggørelsesdato:

17. juni 2011

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> den 18. november 2009 hos <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> i perioden fra den 13. til den 19. november 2009 hos <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> den 16. november 2009 hos <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·       At ikke modtog en korrekt behandling hos i perioden fra den 13. til den 19. november 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at kastede op, havde feber og var meget varm. Ved konsultation den 13. november 2009 vurderede lægen, at der var tale om influenza. Der blev ikke taget en blodprøve. Det blev desuden oplyst til lægen under konsultationen, at den 2. april 2008 havde haft en hjerneblødning. Det er videre anført, at klager den 16. november 2009 kontaktede lægehuset, idet havde kastet op 5-7 gange, var stiv i nakken, intet spiste, han tålte hverken lys eller lyd, og han var træt hele tiden. Der blev først givet en tid til konsultation den følgende dag, hvor det blev konstateret, at s trommehinde var sprunget i venstre øre, og at han ellers bare var lidt stiv i nakken. Han blev behandlet med Primicillin. Det er endelig anført, at han natten mellem den 18. og 19. november 2009 havde kastet op 8-9 gange, og at han blev henvist til scanning, hvor det blev konstateret, at han havde en hjerneblødning, som han blev opereret for på Sygehus 1. Ifølge den opererende læge var blødningen allerede startet for flere dage siden, idet blodet var gammelt og mørkt/næsten sort.

Begrundelse

Med mindre andet er anført, fremgår oplysningerne af journalen.

Begrundelse for afgørelse af klagen

Den 13. november 2009 henvendte sig til læge B med muskel- og ledsmerter samt feber. Lægen undersøgte uden at finde tegn på områder med lokal infektion. Lægen undersøgte endvidere for tegn på påvirkning af hjernen. Samtlige undersøgelser var negative, og læge B konkluderede på den baggrund, at det drejede sig om influenza og startede behandling herfor (Tamiflu).

Disciplinærnævnet kan oplyse, at smerter i muskler og led samt feber er typiske tegn på influenza. Ved en undersøgelse af en patient med disse symptomer skal der undersøges for komplikationer til influenza. Findes der ikke tegn herpå, begyndes behandling af influenza, og patienten vil blive bedt om at henvende sig igen ved tegn på komplikationer (ondt i hals, ører, hoste, besvær med vejrtrækningen, lysskyhed, tiltagende hovedpine, nakkestivhed).

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge B foretog relevante undersøgelser og gjorde relevante diagnostiske overvejelser og herefter iværksatte relevant behandling på baggrund af ’ symptomer.

Den 16. november 2009 blev læge A kontaktet af s hustru, idet hun var bekymret på grund af tidligere hjernesygdom hos . s tilstand var bedret, idet han nu var feberfri og hovedpinen lettet. På grund af bekymring blev tilbudt en tid i konsultationen den følgende dag.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at da der ikke var tilkommet akutte behandlingskrævende symptomer, og tilstanden var forbedret, var det i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at der først blev tilbudt en tid til dagen efter.

Disciplinærnævnet finder herefter, at praktiserende læge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 16. november 2009 hos .

Den 17. november 2009 undersøgte læge B igen og fandt en sprængt trommehinde samt muskelsmerter i nakken (nakkemyoser). Lægen ophørte med Tamiflu på grund af bivirkninger og startede behandling med antibiotika på grund af den sprængte trommehinde.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge B foretog en relevant undersøgelse, og at der ikke var symptomer, der burde have medført yderligere undersøgelser. Således vurderer Disciplinærnævnet, at denne behandling levede op til almindelig anerkendt faglig standard.

Den 18. november 2009 blev læge A kontaktet af s hustru, idet tilstanden havde ændret sig. Hustruen oplyste, at klagede over hovedpine, lysskyhed og opkastninger. De nævnte symptomer tydede på alvorlig, akut behandlingskrævende sygdom, og Læge A tilbød en akut tid samme dag.

Ifølge skriftlig udtalelse fra læge A kunne ikke nå ind til læge A inden lukketid, hvorfor der blev givet tid den følgende dag i konsultationen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at tiltagende hovedpine, lysskyhed og opkastninger er alvorlige symptomer og kan være tegn på akut behandlingskrævende sygdom. En patient med sådanne symptomer bør derfor vurderes akut, altså samme dag.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at læge A burde have henvist til vurdering hos vagtlæge eller ved henvisning til sygehus direkte, idet han på baggrund af symptomerne burde have været vurderet af en læge samme dag.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 18. november 2009 hos .

Den 19. november 2009 blev indlagt af praktiserende læge B. Det er Disciplinærnævnets opfattelse, at denne behandling lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet havde symptomer, der tydede på akut behandlingskrævende sygdom.

Disciplinærnævnet finder herefter, at læge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af i perioden fra den 13. til den 19. november 2009 hos .