Klage over jordemoders brud på tavshedspligt ved underretning

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere jordemoder i forbindelse med udfærdigelsen af underretning af 17. september 2012 til Kommune vedrørende s datter, da jordemoderen har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at jordemoder har videregivet oplysninger til Kommune om den 17. september 2012, da jordemoderen har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2, nr. 1.

Sagsnummer:

135001

Offentliggørelsesdato:

17. december 2013

Juridisk tema:

Tavshedspligt

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Jordemødre

Type:

Håndtering af anmodning om aktindsigt

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere jordemoder <****> i forbindelse med udfærdigelsen af underretning af 17. september 2012 til Kommune <****> vedrørende <****>s datter, da jordemoderen har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at jordemoder <****> har videregivet oplysninger til Kommune <****> om <****> den 17. september 2012, da jordemoderen har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2, nr. 1.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At jordemoder ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelse af underretning af 17. september 2012 vedrørende s datter til Kommune .

har blandt andet anført, at jordemoderen skrev i underretningen, at han havde et fysisk/psykisk handicap, når hun kun havde mødt ham en enkelt gang i forbindelse med datterens undersøgelse, og han i øvrigt ikke var patient i klinikken. har endvidere anført, at hans mors tilstedeværelse ikke skyldtes afhængighed eller behov for hjælp til samkvemmet med datteren, som det er anført af jordemoderen i underretningen.

2.       At jordemoder overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om i sin underretning af 17. september 2012 til Kommune .

har blandt andet anført, at underretningen indeholdt oplysninger om ham, selvom det var hans datter, underretningen vedrørte. har endvidere anført, at oplysningerne blev videregivet uden hans samtykke.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i erklæringen og journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 17. september 2012 fremsendte jordemoder en underretning vedrørende s datter til Kommune .

Det fremgår af underretningen, at jordemoder var bekymret for opvækstforholdene omkring s datter, idet der var observeret en hård tone i kommunikationen mellem og moren, som også foregik i datterens nærvær, og idet det var observeret, at havde et fysisk/psykisk handicap, hvis nærmere omfang ikke var kendt, men som tilsyneladende medførte, at han var afhængig af sin mors tilstedeværelse under samvær med datteren.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en jordemoders underretning til en kommune om et barns forhold er en erklæring, jf. autorisationslovens § 20, stk. 1.

 

Det fremgår af § 153 i lov om social service, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kenskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det beror på sundhedspersonens konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

På baggrund af en ligeledes konkret vurdering finder disciplinærnævnet grundlag for at tilsidesætte det skøn, som jordemoder udøvede, da hun anførte i underretningen til kommunen, at der var grund til bekymring for s datters opvækst, idet grundlaget for jordemoderens skøn findes utilstrækkeligt.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at kendskabet til s datter var sparsomt, idet hun kun havde været i klinikken to gange.

Disciplinærnævnet har endvidere lagt vægt på, at kendskabet til s handicap må antages at være sparsomt, idet han kun var set i klinikken en enkelt gang i forbindelse med en undersøgelse af datteren, og idet en specifik diagnose eller nærmere beskrivelse, herunder for eksempel af handicappets formodede indflydelse på forældreevnen, ikke fremgår af hverken journal eller underretning.

Endelig har disciplinærnævnet lagt vægt på, at kendskabet til s behov for sin mors tilstedeværelse under samkvem med datteren må antages at være sparsomt. Det er i denne forbindelse disciplinærnævnets vurdering, at morens tilstedeværelse under konsultationen med jordemoderen havde andre årsager, og at der derudover ikke var tilstrækkeligt indblik i s personlige forhold til, at det kunne lægges til grund, at han ikke selv var i stand til at passe sin datter.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at alle uddannelser af sundhedspersonale i Danmark indeholder undervisning i at opspore mistrivsel i børnefamilier. Undervisningen i jordemoderuddannelsen er imidlertid kun målrettet mistrivsel hos børn til og med spædbarnsperioden.

Underretningspligten i § 153 i lov om social service indeholder ikke en sondring mellem sundhedspersonernes forpligtelser på de enkelte stadier af barnets liv.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at idet jordemoder har påtaget sig det ansvar at foretage en underretning om s fire årige datter, skal hun vurderes på lige fod med andre sundhedspersoner, selvom barnets alder afviger fra jordemødres sædvanlige arbejdsområde.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at jordemoder ikke handlede med omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af underretningen om s datter til Kommune den 17. september 2012.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en jordemoder skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En jordemoder kan dog i henhold til § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Disciplinærnævnet finder, at det kan lægges til grund, at ikke havde givet samtykke til, at jordemoder kunne videregive oplysninger til Kommune .

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en jordemoder i henhold til § 43, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 1, at videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger uden patientens samtykke kan ske, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Den ovenfor nævnte § 153 i lov om social service er en sådan pligtbestemmelse.

Da disciplinærnævnet imidlertid finder grundlag for at tilsidesætte jordemoder s skøn, hvorefter opvækstforholdene omkring s datter gav anledning til bekymring blandt andet på grund af s handicap og behov for sin mors tilstedeværelse under samvær, finder disciplinærnævnet, at jordemoderen ikke i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, var forpligtet til at videregive oplysningerne til Kommune .

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at jordemoder har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger til Kommune om uden hans samtykke.

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.