Kritik for utilstrækkelig supervision

Der gives kritik til:

• reservelæge A (aut. ID ), Akutafdelingen, , for behandlingen den 2. februar 2020.

Der gives ikke kritik til:

• reservelæge B, Akutafdelingen, , for behandlingen.

Det betyder, at reservelæge A ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at reservelæge B udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge B og reservelæge A på Akutafdelingen, , den 2. februar 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev undersøgt og behandlet på relevant og tilstrækkelig vis henset til sine mavesmerter, herunder at hun ikke blev henvist til en CT-scanning.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 2. februar 2020 blev 45-årige undersøgt af reservelæge B, der var ansat som KBU-læge, på Akutafdelingen, , idet hun havde mavesmerter. var kendt med Crohns sygdom i både tyndtarmen og tyktarmen, og hun havde tidligere fået fjernet 12 cm af sin tarm.

Reservelæge B foretog en objektiv undersøgelse af , hvorefter han konfererede med reservelæge A, der vurderede, at der ikke var tale om en akut tilstand i maven, hvorfor blev udskrevet. Hun blev vejledt om at tage kontakt igen ved manglende bedring eller ved forværring, ligesom hun blev varslet om symptomer på en akut tilstand. Yderligere blev hun vejledt om at tage kontakt til en anden afdeling på sygehuset den efterfølgende dag og bestille tid til en ambulant kontrol.

Det fremgår af klagen, at dagen efter blev opereret for tarmslyng.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra reservelæge A, at han ikke havde kendskab til s sygehistorie, samtidigt med at han ikke havde kendskab til, at s behov for behandling var ændret (triagering).

Vedrørende reservelæge B

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge B for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at reservelæge B var ansat i KBU-stilling og fungerede som forvagt, og at reservelæge A fungerede som mellemvagt, hvorfor han havde supervisionsansvaret i forhold til reservelæge B.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at KBU-læger har en A-autorisation og ikke har ret til selvstændigt virke. Det betyder, at de arbejder under ansvar af andre læger med B- og C-autorisation. Da KBU-læger ikke har ret til selvstændigt virke, skal de konferere de patienter de tilser, samt den behandlingsplan de har lagt, med en mellemvagt eller bagvagt.  

• at reservelæge B ved indlæggelsen den 2. februar 2020 ikke optog tilstrækkelig sygehistorie, idet han ikke spurgte ind til s vanlige afføringsmønster, og hvornår hun sidst havde haft afføring, hvilket han burde, idet var kendt med Crohns sygdom og var indlagt på grund af mavesmerter. 
• at reservelæge B ved den kliniske undersøgelse udførte inspektion, auskultation (undersøgelse ved lytning) og palpation (undersøgelse ved tryk), hvilket ikke var tilstrækkeligt, idet han yderligere burde have udført en rektal eksploration og overvejet, om der var indikation for en gynækologisk undersøgelse. Reservelæge B fulgte således ikke den tværregionale vejledning om behandling og udredning af akut abdomen.
• at det på baggrund af s symptomer i form af mavesmerter, opkastning og kvalme og hendes Crohns sygdom samt tidligere tarmresektion burde have været mistænkt og herefter undersøgt ved en CT-scanning, om hun havde ileus (aflukning af tarmen).
• at reservelæge B ved at konferere undersøgelsen og den planlagte behandlingsplan med reservelæge A forsøgte at sikre sig relevant og tilstrækkelig behandling af inden udskrivelsen og derved handlede i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for KBU-læger.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at reservelæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. februar 2020 på Akutafdelingen, .

Vedrørende reservelæge A

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere reservelæge A for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at reservelæge A ikke på tilstrækkelig vis sikrede sig, at reservelæge B havde optaget relevant sygehistorie og udført alle relevante undersøgelser, ligesom reservelæge A ikke på tilstrækkelig vis sikrede sig, at de kliniske undersøgelser var udført i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for akut abdomen.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at mellemvagtens funktion blandt andet er at supervisere forvagter, herunder særligt KBU-læger, der ikke har ret til selvstændigt virke. Det er mellemvagtens ansvar at sikre sig, at vedkommende har de relevante og nødvendige oplysninger til at sikre, at den behandling, som forvagten foreslår, er tilstrækkelig og relevant. Det er i forbindelse hermed mellemvagtens ansvar at spørge ind til de forhold, som forvagten ikke oplyser om, herunder tidligere sygdomshistorie. 

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at mellemvagten på flere måder kan sikre sig, at vedkommende har de tilstrækkelige oplysninger til at vurdere hvilken behandling, patienten har behov for. Mellemvagten kan blandt andet vejlede den underordnede læge om at tilse patienten igen og indhente yderligere oplysninger eller foretage yderligere objektive undersøgelse, selv tilse patienten eller indlægge patienten til observation.

• at reservelæge A ikke på tilstrækkelig vis sikrede sig, at han var bekendt med s Crohns sygdom og tarmresektion, og at han derfor ikke på relevant vis kunne udelukke, om havde akut tarmobstruktion (ileus).
• at reservelæge A ikke på tilstrækkelig vis afklarede, om fortsat havde symptomer, og om det var nødvendigt at indlægge hende, ligesom han ikke sikrede, at der blev iværksat behandling af hendes mavesmerter inden udskrivelsen.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det er akutafdelingens primære opgave at sikre, at patienter, som indlægges med et givent symptom, udredes, og der skal findes en sandsynlig forklaring på patientens symptomer. Herefter skal det vurderes, om patientens tilstand er indlæggelseskrævende, hvilket afhænger af, hvilken behandling der skal iværksættes.

Den omstændighed, som er anført af reservelæge A vedrørende, at han ikke havde kendskab til s sygehistorie og den ændrede triagering, har ikke betydning for disciplinærnævnets vurdering af, hvorvidt reservelæge A har handlet under normen, idet det var under normen, at han ikke sikrede sig, at han havde de nødvendige oplysninger til at vejlede reservelæge B om en relevant og tilstrækkelig behandling af .   

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. februar 2020 på Akutafdelingen, .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed