Utilstrækkelig udfærdigelse af erklæring

Der gives kritik til:

• speciallæge i neurologi (aut. ID ) for udfærdigelsen af erklæringen den 22. marts 2022.

Det betyder, at speciallæge i neurologi ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at speciallæge i neurologi ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen af den 22. marts 2022 vedrørende til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at speciallæge ikke udfærdigede erklæringen på relevant vis, idet han ikke ville udtale sig om skånehensyn.

SAGSFREMSTILLING

Den 22. marts 2022 udfærdigede speciallæge i neurologi en erklæring vedrørende 20-årige til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Erklæringen skulle bruges i forbindelse med s ansøgning om handicaptillæg til hendes SU på grund af migræne.

Speciallæge udfærdigede erklæringen i s journal, som han efterfølgende sendte til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Det fremgår af anmodningen, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ønskede en beskrivelse af s aktuelle tilstand, herunder en beskrivelse af hendes symptomer og sværhedsgrad, en redegørelse for den aktuelle behandling og fortsatte behandlingsplan, herunder medicin og effekten af den iværksatte behandling. Endvidere blev der ønsket en redegørelse for diagnoser, eventuelle skånebehov i forhold til erhvervsarbejde (studiejob) samt en prognose for den iværksatte behandling. Redegørelsen skulle beskrive, i hvilket omfang hendes symptomer påvirkede det aktuelle funktionsniveau.

Erklæringen blev udfærdiget på baggrund af speciallæge s kendskab til , som havde været tilknyttet speciallægeklinikken siden den 16. marts 2021, samt journalmateriale fra speciallægeklinikken for perioden fra den 16. marts 2021 til den 4. marts 2022.

Speciallæge angav i erklæringen s diagnose, aktuelle tilstand, den iværksatte behandling og effekten heraf, samt hvilken plan der var lagt for hendes behandling.

Den 21. marts 2022 kontaktede speciallæge skriftligt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor han skrev, at han afslog at give en redegørelse vedrørende s skånebehov i forhold til erhvervsarbejde (studiejob), idet han ikke fandt sig i stand til på en tilstrækkelig neutral og objektiv måde at kunne besvare Uddannelses- og Forskningsstyrelsens spørgsmål vedrørende en vurdering af hendes berettigelse til handicaptillæg. Speciallægen anførte videre, at hvis man ikke kunne klare et studium uden handicaptillæg og støtteforanstaltninger, kunne han ikke se, hvordan man skulle kunne klare jobbet bagefter. Speciallægen fandt det af den årsag grundlæggende forkert at hjælpe et ungt menneske til at uddanne sig til mere, end vedkommende magtede. Speciallægen anførte afslutningsvist, at han på baggrund af sin personlige overbevisning ikke på en tilstrækkelig fair og objektiv måde ville kunne besvare Uddannelses- og Forskningsstyrelsens spørgsmål vedrørende en vurdering af s berettigelse til handicaptillæg til hendes SU på grund af migræne.

Den 22. marts 2022 skrev speciallæge en mail til , hvor han anførte, at han af personlige årsager var inderligt imod SU-handicaptillæg ved migræne, fordi han endnu ikke havde set et studium, der var lettere end det arbejde, som vedkommende efterfølgende skulle arbejde med. Han anførte videre, at han i henhold til de gældende regler var inhabil til at udtale sig om hendes skånebehov, og at han havde orienteret Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om, at han var inhabil i spørgsmålet om skånebehov.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlig økonomisk ydelse eller anden offentlig hjælp. Det følger af autorisationslovens § 20, stk. 1 og 2.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af erklæringer m.v. § 2, at der ved en erklæring forstås en skriftlig udtalelse fra en sundhedsperson om enten en patients helbred eller årsagen til en patients død, og som er bestemt til at finde anvendelse i privat- eller offentligretlige retsforhold.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra speciallæge , at han som læge er forpligtet til at udfylde erklæringer efter sit fagligt bedste skøn, og at han også er forpligtet til at vurdere sin egen habilitet i forbindelse med udfærdigelsen af en erklæring. Det fremgår videre, at han i det konkrete tilfælde måtte erklære sig inhabil i forhold til at vurdere skånebehov, da det er hans personlige overbevisning, at man ikke gør unge mennesker en tjeneste ved at give dem handicaptillæg.

Det fremgår videre af et partshøringssvar fra speciallæge , at såfremt han besvarede Uddannelses- og Forskningsstyrelsens spørgsmål vedrørende s skånebehov, ville han de facto tage stilling til, hvorvidt der skulle tilkendes offentlig økonomisk ydelse eller anden offentlig hjælp. Det fremgår videre, at speciallægen ikke er enig i, at lægens personlige og politiske holdning ikke har betydning for udfærdigelsen af erklæringen. 

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere speciallæge i neurologi for udfærdigelsen af erklæringen af den 22. marts 2022 vedrørende til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at en skriftlig udtalelse fra en sundhedsperson om en patients helbred, som er bestemt til at finde anvendelse i et offentligretligt retsforhold, i henhold til § 2 i bekendtgørelse om afgivelser af erklæringer m.v. forstås som en erklæring. Speciallæge s skriftlige udtalelse udarbejdet i s journal den 22. marts 2022 indeholdt oplysninger om hendes helbred og blev fremsendt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til brug for deres sagsbehandling af hendes ansøgning vedrørende handicaptillæg. Speciallæge s skriftlige udtalelse i s journal er således en erklæring i henhold til bekendtgørelsens § 2. 
• at det fremgår af autorisationslovens § 20, stk. 2, 1. pkt., at en autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Speciallæge var på den baggrund i det efter formålet fornødne omfang forpligtet til at afgive oplysninger om sine sundhedsfaglige iagttagelser af til brug for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens sagsbehandling af hendes ansøgning om handicaptillæg.
• at det ved udfærdigelsen af en erklæring er en læges opgave i det efter formålet fornødne omfang at afgive de relevante lægefaglige oplysninger, som lægen er i stand til, og derved besvare de i anmodningen opstillede spørgsmål. Det er rekvirentens opgave at vurdere betydningen af de afgivne lægefaglige oplysninger i forhold til den aktuelle sag vedrørende offentlig hjælp. Det var på den baggrund speciallæge s opgave i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringen at afgive relevante lægefaglige oplysninger til brug for sagsbehandlingen, mens det var Uddannelses- og Forskningsstyrelsens opgave at vurdere oplysningerne i forhold til s ansøgning om handicaptillæg.
• at en læges personlige eller politiske holdning efter disciplinærnævnets opfattelse ikke kan medføre, at lægen helt eller delvist kan undlade at imødekomme en begæring fra en offentlig myndighed om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende læge er i stand til at give oplysning om, efter lægens undersøgelse og behandling af patienten.
• at en læge således ikke skal tage stilling til, om patienten skal have tilkendt en offentlig økonomisk ydelse eller en anden offentlig hjælp, ligesom lægen skal udfærdige erklæringen med omhu og uhildethed. Speciallæge burde derfor i sin egenskab af s speciallæge have udtalt sig om hendes eventuelle skånebehov i forhold til studiejob henset til hendes tilstand og sygdom. Som hendes neurologiske speciallæge bevirkede hans kendskab til hende efter disciplinærnævnets opfattelse således, at han var i stand til at give oplysninger om hendes eventuelle skånebehov i forhold til studiejob.
• at speciallæge s personlige og politiske holdning vedrørende offentlig hjælp i form af handicaptillæg derfor ikke undtog ham fra kravet om at afgive erklæring om de sundhedsfaglige iagttagelser, som han var i stand til at give oplysninger om, vedrørende s skånebehov i forhold til erhvervsarbejde. Speciallægen kunne på denne baggrund ikke erklære sig inhabil i forhold til at udtale sig om eventuelle skånebehov, henset til at hans opgave som speciallæge for alene var at beskrive hendes symptomer og deres betydning i forhold til det aktuelle funktionsniveau. Det var ikke hans opgave på baggrund af eventuelle beskrevne skånebehov at vurdere, hvorvidt skulle tilkendes handicaptillæg. Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at speciallægen ikke de facto ville have taget stilling hertil ved at have besvaret anmodningen vedrørende forholdet om skånebehov.
• at speciallæge på baggrund af ovenstående ikke udfærdigede erklæringen med tilstrækkelig omhu, idet han undlod at besvare spørgsmålet vedrørende skånebehov. Efter disciplinærnævnets vurdering afgav han i det efter formålet fornødne omfang således ikke til fulde erklæring om de sundhedsfaglige iagttagelser, som han var i stand til at give, vedrørende .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i neurologi ikke handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen af den 22. marts 2022 vedrørende til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• 20 om udfærdigelse af erklæringer

Bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af erklæringer m.v.:

• § 2 om definitionen af en erklæring