Begge forældremyndighedsindehavere skulle samtykke

Der gives kritik til:

• reservelæge (aut. ID ), , for behandlingen og indhentelse af informeret samtykke, den 2. marts 2020.

Der gives ikke kritik til:

• praktiserende læge A (aut. ID ), , for behandlingen og indhentelse af informeret samtykke, den 2. marts 2020.

Det betyder, at reservelæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at reservelæge ikke indhentede samtykke på grundlag af fyldestgørende information.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge og praktiserende læge A hos (tidligere ), den 2. marts 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at s mor, som også er forældremyndighedsindehaver, ikke blev orienteret om, at var blevet indlagt.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 2. marts 2020 blev 9-årige tilset af reservelæge i , da hun havde tabt 9 kg på en måned, hørte stemmer, havde synsforstyrrelser og var meget træt. Hendes far var med til konsultationen. blev henvist til akut indlæggelse på et sygehus.

Det var alene s far, som var forældremyndighedsindehaver, der blev orienteret om indlæggelsen. s mor, som ligeledes var forældremyndighedsindehaver, blev ikke orienteret om indlæggelsen.

Det fremgår af klagen, at s mor fik besked om indlæggelsen 7 timer senere af s far.

Reservelæge var ansat som vikar i , og havde fået ret til selvstændig virke 1 måned tidligere (den 3. februar 2020). Praktiserende læge A var ejer af .

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og stk. 3-4, at patienten har ret til information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, og at informationen skal gives løbende og omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder.

Det fremgår af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. sundhedslovens § 16.

Disciplinærnævnet bemærker, at det fremgår modsætningsvist af sundhedslovens § 17, at hvis en patient er under 15 år, så skal forældremyndighedens indehavere løbende informeres om barnets helbredstilstand og behandlingsmulighederne.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra reservelæge , at hun gennemgik sagen med praktiserende læge A, som var ejer af , og at der var opbakning til hendes lægefaglige vurdering.

Det fremgår af en udtalelse til en tidligere styrelsessag vedrørende forholdet fra praktiserende læge A, at de antog, at s far havde talt med s mor, og at de derfor ikke kontaktede hende inden indlæggelsen, samt at de havde handlet i god tro.

Det fremgår af en efterfølgende udtalelse til disciplinærnævnssagen fra praktiserende læge A, at ingen andre læger end reservelæge var involveret i sagen den 2. marts 2020, og at han senere blev involveret ved at svare på klagen. Det fremgår videre af et senere partshøringssvar fra praktiserende læge A, at han ikke blev konfereret om sagen, og da reservelæge havde fået ret til selvstændigt virke, gennemgik han ikke hendes notater rutinemæssigt.

Der foreligger således direkte modstridende oplysninger mellem udtalelsen fra reservelæge og praktiserende læge A omkring, hvorvidt der blev konfereret om behandlingen af den 2. marts 2020. Der er ikke øvrige omstændigheder i sagen, der understøtter påstanden om, at forholdet er blevet konfereret. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har desuden ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn forholder sig derved til journalen, hvoraf det fremgår, at det er reservelæge der har forestået behandlingen af den 2. marts 2020.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan således ikke lægge til grund, at behandlingen er konfereret med praktiserende læge A.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere reservelæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at 9-årige var blevet henvist til og blevet akut indlagt på et sygehus den 2. marts 2020, hvilket begge forældremyndighedsindehavere skulle orienteres om.

Reservelæge burde derfor have sikret, at begge forældremyndighedsindehavere blev orienteret om, at var blevet akut indlagt.

• at reservelæge havde ret til selvstændigt virke, og det anses som grundlæggende viden, at begge forældremyndighedsindehavere skulle informeres.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. marts 2020 hos .

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge A for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det er den læge, som initierer behandlingen, der er ansvarlig for behandlingen og ansvarlig for at orientere om denne. Reservelæge havde ret til selvstændigt virke, selv om hun var helt nyuddannet. Idet sagen ikke blev konfereret med klinikejeren, praktiserende læge A i forbindelse med behandlingen den 2. marts 2020, påhvilede ansvaret alene reservelæge , idet hun forestod behandlingen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard vedrørende behandlingen af den 2. marts 2020 hos .

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at reservelæge og praktiserende læge A ikke indhentede et informeret samtykke forud for behandlingen af på (tidligere ) den 2. marts 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at s mor, som også er forældremyndighedsindehaver, ikke modtog information forud for s indlæggelse, ligesom indlæggelsen skete uden hendes samtykke.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Reservelæge i henviste den 2. marts 2020 til akut indlæggelse på et sygehus.

I den forbindelse blev der alene informeret om indlæggelsen og givet samtykke fra s far, som var forældremyndighedsindehaver og med til konsultationen, men ikke fra s mor, som ligeledes var forældremyndighedsindehaver.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller

fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

Det fremgår af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling. Disciplinærnævnet bemærker, at det fremgår modsætningsvist af sundhedslovens § 17, at hvis en patient er under 15 år, så skal forældremyndighedens indehavere informeres og samtykke til behandlingen.

Disciplinærnævnet skal i den forbindelse også henvise til, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., punkt 2, at det er forældremyndighedens indehavere, der skal give samtykke til behandlingen, hvis patienten er under 15 år.

Disciplinærnævnet bemærker, at der ikke i sundhedslovgivningen udtrykkeligt er taget stilling til, hvornår behandling kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Disciplinærnævnet henviser til, at forældreansvarsloven indeholder regler om forældremyndighedshavernes beslutninger vedrørende barnets forhold. Det er disciplinærnævnet opfattelse, at gældende ret på sundhedsområdet må findes ved at fortolke sundhedslovens regler i lyset af reglerne i forældreansvarsloven. Det fremgår af forældreansvarslovens § 3, at når forældre har fælles forældremyndighed, så kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.

Dette betyder efter disciplinærnævnets opfattelse, at der hvor der er fælles forældremyndighed, skelnes mellem ”væsentlige beslutninger” og ”overordnede forhold i barnets daglige liv”. Udgangspunktet er, at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, hvis de har fælles forældremyndighed. Visse forhold må betragtes som så indgribende for barnet, at begge forældre skal være enige herom. Dette gælder for eksempel beslutninger vedrørende væsentlige lægelige indgreb, herunder væsentlig medicinsk behandling samt større kirurgiske indgreb.

Bopælsforælderen kan derimod træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende barnets daglige liv på egen hånd. Større spørgsmål af dagligdags karakter kan en bopælsforælder

tage stilling til alene. Dette gælder f.eks. beslutninger vedrørende barnets daglige velbefindende.

Det er på den baggrund disciplinærnævnet opfattelse, at en forældremyndighedsindehaver uden accept fra den anden forælder kan lade barnet undergive almindelige lægelige undersøgelser og behandlinger. Der kan i sådanne situationer ikke stilles krav om indhentelse af samtykke fra den anden forælder. Derimod kræver det samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere ved for eksempel væsentlig medicinsk behandling og væsentlige kirurgiske indgreb.

Det er endvidere disciplinærnævnet opfattelse, at det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en sundhedsperson altid skal indhente informeret samtykke fra begge forældre til et barn under 15 år, når der er fælles forældremyndighed, eller om det efter omstændighederne kan udelades.

Som angivet ovenfor under 1. klagepunkt er det disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge ikke konfererede sagen med praktiserende læge A i forbindelse med behandlingen den 2. marts 2020.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere reservelæge for indhentelsen af informeret samtykke.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at 9-årige blev henvist til og blev akut indlagt på et sygehus den 2. marts 2020, da hun havde tabt 9 kg på en måned, hørte stemmer, havde synsforstyrrelser og var meget træt. En akut indlæggelse af denne karakter må betegnes som et væsentligt indgreb, som kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.
• at reservelæge burde have informeret s mor om, at hun skulle indlægges akut samt have indhentet morens samtykke til indlæggelsen. Reservelægen havde ret til selvstændigt virke, og det anses som grundlæggende viden, at begge forældremyndighedsindehavere skulle samtykke til indlæggelsen, inden denne blev foretaget, henset til indgrebets væsentlighed. Reservelægen indhentede på baggrund heraf ikke tilstrækkeligt samtykke til indlæggelsen, idet kun den ene forældremyndighedsindehaver samtykkede.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge fra handlede i strid med sundhedsloven ved sin indhentelse af informeret samtykke forud for indlæggelsen af den 2. marts 2020.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge A for indhentelsen af informeret samtykke.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det er den læge, som initierer behandlingen, som er ansvarlig for indhentelse af informeret samtykke, og at praktiserende læge A ikke var involveret i behandlingen. Reservelæge havde ret til selvstændigt virke, selv om hun var helt nyuddannet. Idet indhentelse af informeret samtykke ikke blev konfereret med klinikejeren, praktiserende læge A, i forbindelse med indlæggelsen den 2. marts 2020, påhvilede ansvaret alene reservelæge .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard vedrørende den 2. marts 2020 hos .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 af sundhedsloven

• 15 om informeret samtykke

• § 16 om informeret samtykke
• § 17 om informeret samtykke ved mindreårige

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.:

• Punkt 2.1 om samtykkekompetence
• Punkt 2.3 om samtykkets indhold
• Punkt 3.3. om risiko for komplikationer og bivirkninger

Bekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020 om forældreansvarsloven:

• 3 om samtykke ved væsentlige beslutninger hos forældremyndighedsindehaver