×

Kritik for opslag i e-journal, da sundhedskoordinators funktion i rehabiliteringsteam ikke er behandling

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Sygehus <****> for den elektroniske indhentning af helbredsoplysninger om <****> den 13. oktober 2014.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At afdeling <****>, Sygehus <****>, den 13. oktober 2014 uden samtykke og i strid med reglerne elektronisk indhentede helbredsoplysninger om <****>, formentlig som led i afdelingens kliniske funktion i forbindelse med kommunernes rehabiliteringsteam.

Begrundelse

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

<****> havde af sin kommune fået bevilget et jobafklaringsforløb. I den forbindelse skulle hendes sag forelægges for kommunens rehabiliteringsteam.

Styrelsen kan oplyse, at de kommunale rehabiliteringsteams, der blev oprettet med virkning fra 1. juli 2013, er sammensat af repræsentanter fra forskellige kommunale forvaltningsområder samt af en sundhedskoordinator fra regionen.

Det fremgår af en udtalelse fra den ledende overlæge på afdeling <****>, Sygehus <****>, at en speciallæge fra denne afdeling varetager opgaven som regionens sundhedskoordinator i kommunernes rehabiliteringsteams.

I det materiale, som Sygehus <****> har fremsendt til brug for styrelsens behandling af sagen, foreligger der ikke dokumentation for, at <****> havde givet samtykke til indhentelse eller videregivelse af oplysninger forud for den 13. oktober 2014. Derimod foreligger der et begrænset samtykke til videregivelse af oplysninger til <****> i <****> dateret den 4. december 2014, hvilket er efter den påklagede elektroniske indhentning af oplysninger den 13. oktober 2014.

Som forberedelse til mødet i rehabiliteringsteamet udarbejdede <****>s sagsbehandler i kommunen den 3. oktober 2014 et notat med titlen ”Rehabiliteringsplan – Forberedende del”. Bilagene til notatet omfattede blandt andet lægelige akter fra egen læge og hospitaler. Det fremgår af notatet, at <****> havde givet samtykke til indhentelse og videregivelse af personlige oplysninger.

Af udtalelsen fra den ledende overlæge på afdeling <****>, Sygehus <****>, fremgår det, at afdelingen forud for et møde i rehabiliteringsteamet modtager en dagsorden med angivelse af borgerens navn, CPR-nummer og sagsakter, herunder også lægelige akter. Forud for mødet i rehabiliteringsteamet forbereder speciallægen (sundhedskoordinatoren) sig ved gennemlæsning af sagens akter suppleret med opslag i regionens journalsystem og eventuelt, som det var tilfældet i <****>s sag, også ved opslag i e-journalen via sundhed.dk.

Af udtalelsen fremgår endvidere, at den kommunale sagsbehandler i de sagsakter, der var fremsendt forud for mødet i rehabiliteringsteamet, havde noteret, at <****> havde givet samtykke til indhentelse og videregivelse af personlige oplysninger. Et sådant samtykke indebærer ifølge kommunens standard-samtykkeerklæring blandt andet, at borgeren giver kommunen og de sundhedsfaglige medarbejdere fra regionen, der bistår kommunen med at vurdere sagen, samtykke til, at de gensidigt kan udveksle relevante oplysninger om sagen, og at de nævnte sundhedsfaglige medarbejdere fra regionen kan indhente og videregive relevante oplysninger fra sundhedsvæsenet i øvrigt til brug for behandlingen af borgerens sag. Det konkrete samtykke fra <****> var imidlertid ikke medsendt, og Sygehus <****> blev først i forbindelse med klagesagen bekendt med, at <****> havde afgivet et specielt samtykke, og at hun således ikke havde underskrevet den kommunale standard-samtykkeerklæring.

Ved afgørelsen af sagen har styrelsen på baggrund af oplysningerne i klagen sammenholdt med udtalelsen fra den ledende overlæge på afdeling <****>, Sygehus <****>, lagt til grund, at afdelingen den 13. oktober 2014 ved elektronisk opslag i e-journalen via sundhed.dk  indhentede helbredsoplysninger om <****> til brug for en af afdelingens speciallægers funktion som regionens sundhedskoordinator i kommunens rehabiliteringsteam.

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 42 a, stk. 7, at blandt andre læger – med patientens samtykke – ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienter.

På baggrund af oplysningerne i klagen og fra Sygehus <****> finder styrelsen det ubetænkeligt at lægge til grund, at der ikke forelå samtykke fra <****> til elektronisk indhentning af oplysninger om hende.

Styrelsen skal hertil bemærke, at det er styrelsens opfattelse, at der ikke i forbindelse med en styrelsessag kan lægges vægt på, at man på afdeling <****>, Sygehus <****>, på baggrund af oplysningerne fra kommunen havde en berettiget forventning om, at der forelå et samtykke fra <****>.

Styrelsen kan videre oplyse, at blandt andre læger ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med en aktuel behandling. Det fremgår af sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Styrelsen finder herved anledning til at bemærke, at det fremgår af forarbejderne til sundhedslovens § 42 a, stk. 1, at eksempelvis en læge – uanset, at den pågældende teknisk har adgang til oplysningerne – efter stk. 1 kun må benytte sin adgang, hvis det sker til brug for aktuel behandling af en patient.

Det er styrelsens opfattelse, at en sundhedsperson - eksempelvis en speciallæge på en afdeling <****> - der fungerer som regionens sundhedskoordinator i de kommunale rehabiliteringsteams, ikke gennem varetagelse af denne funktion foretager sundhedsfaglig behandling efter sundhedslovens § 5, men at den pågældende derimod fungerer som en såkaldt ”papir-læge”, hvilket er en administrativ funktion.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at blandt andre læger kan indhente helbredsoplysninger m.v. om en patient, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Det fremgår af sundhedslovens § 42 a, stk. 5.

Der er tale om en såkaldt ”værdispringsregel”, der kan finde anvendelse i situationer, hvor indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til andre patienter, eksempelvis ved behov for sammenligning med andre patienter med sjældent forekommende, alvorlige sygdomme og i forbindelse med forebyggelse og behandling af alvorlige, smitsomme sygdomme. Reglen kan også anvendes i situationer, hvor indhentningen er nødvendig af hensyn til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse, eksempelvis en tvangsmæssig behandling af en patient efter epidemilogilovgivningen.

Det er styrelsen opfattelse, at hensynet til en effektiv udøvelse af funktionen som regional sundhedskoordinator i de kommunale rehabiliteringsteams, herunder ved indhentning af relevante og nødvendige helbredsmæssige oplysninger om en borger, hvis sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, ikke er tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde en elektronisk indhentning af helbredsmæssige oplysninger via e-journalen på sundhed.dk i medfør af sundhedslovens § 42 a, stk. 5.

Styrelsen kan imidlertid også oplyse, at det fremgår af § 5, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2014 om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v., at det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i de sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabiliteringsteamet, herunder sager om jobafklaringsforløb.

Af § 6, stk. 2, i samme bekendtgørelse fremgår det, at i de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at borgerens sag skal belyses yderligere ved eksempelvis at indhente journaloplysninger fra sygehus eller fra speciallægepraksis, indhenter sundhedskoordinatoren disse oplysninger som led i forberedelsen af sagen. Af samme bestemmelses stk. 4 fremgår det, at i de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren efter at have indhentet journaloplysninger vurderer, at sagen fortsat ikke indeholder de nødvendige fyldestgørende oplysninger om borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde eller uddannelse, kan sundhedskoordinatoren anbefale kommunen, at sagens sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere inden mødet i rehabiliteringsteamet, eksempelvis ved vurdering i klinisk funktion.

Af § 3 i samme bekendtgørelse fremgår det, at den indhentning og videregivelse af personoplysninger og helbredsoplysninger, der er nævnt i bekendtgørelsen, skal ske under iagttagelse af de regler, der findes om udveksling af oplysninger i sundhedslovgivningen, forvaltningsloven, persondataloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder reglerne om samtykke fra borgeren.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at det af en skrivelse fra Sundheds- og Ældreministeriet af 23. november 2015 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremgår, at ministeriet er mest tilbøjelig til at mene, at der med indhentning i den ovenfor nævnte bekendtgørelse er ment anmodning, således at sundhedskoordinatoren kan anmode den ansvarlige sundhedsperson om oplysningerne, hvorefter denne tager stilling til, om oplysningerne kan videregives, eksempelvis efter sundhedslovens § 43. Det er dog herved ministeriets opfattelse, at den endelige fortolkning af bekendtgørelsen, herunder om der med bekendtgørelsen er fastsat særlige regler om indhentning, henhører under Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at der ikke var hjemmel i sundhedslovens § 42 a til den elektroniske indhentning af helbredsoplysninger om <****> ved opslag i hendes e-journal, der blev foretaget på afdeling <****>, Sygehus <****>, den 13. oktober 2014.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at der ikke var tale om aktuel behandling, og at der heller ikke var tale om sundhedsfaglig vurdering i klinisk funktion, hvilket efter omstændighederne kunne have været sundhedsfaglig behandling efter sundhedslovens § 5. Styrelsen har videre lagt vægt på, at der ikke forelå hensyn, der var tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde indhentelse af helbredsmæssige oplysninger ved opslag i e-journalen i medfør af sundhedslovens § 42 a, stk. 5.

Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af § 3 i den dagældende bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2014 om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v., at den indhentning og videregivelse af personoplysninger og helbredsoplysninger, der er nævnt i bekendtgørelsen, herunder således også indhentning som nævnt i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal ske under iagttagelse af de regler, der findes om udveksling af oplysninger i blandt andet sundhedslovgivningen.

Styrelsen finder herefter, at afdeling <****>, Sygehus <****>, handlede i strid med sundhedsloven ved elektronisk at indhente helbredsoplysninger om <****> den 13. oktober 2014.

ooo00ooo

Kommentarer fra <****> af 4. september 2015 er indgået i Styrelsens vurdering af sagen.