×

Klage over manglende undersøgelse af problemer med nedsat hukommelse og periodisk konfusion og depression

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <***> den 31. marts, den 20. juli og den 29. oktober 1998.

 

Den 31. marts 1998 var <***> sammen med sin datter <***> i konsultationen hos praktiserende læge <***>. Ifølge journalen var årsagen til henvendelsen, at <***> var blevet mere glemsom og ind imellem en smule konfus og i perioder en smule deprimeret. Der var dog stor forskel mellem datteren og moderens opfattelse. Objektivt fandt praktiserende læge <***>, at <***> umiddelbart virkede åndsfrisk, glad, humoristisk og vital uden depressive træk. Han tilbød, at <***> kunne blive henvist til psykiatrisk afdeling med henblik på udredning for eventuel demens, men <***> ønskede ifølge journalen ingen behandling eller demensudredning.

Den 20. juli 1998 ringede datteren <***> til praktiserende læge <***> og oplyste, at <***> var blevet tiltagende glemsom hjemme, men at hun stadig ikke mente, at hun fejlede noget og ikke ønskede lægelig behandling. Praktiserende læge <***> ordinerede en række blodprøver, men <***> fik aldrig foretaget disse.

Den 29. oktober 1998 henvendte <***> sig igen hos praktiserende læge <***> på grund af demensproblemer. <***> erkendte nu selv, at hun var begyndende dement og accepterede undersøgelse på psykiatrisk afdeling. På grund af tiltagende hæshed gennem det sidste halve år blev hun også henvist til øre- næse- halsspecialist. Endvidere tog praktiserende læge <***> kontakt til hjemmesygeplejen i <***> med henblik på overvågning i hjemmet.

Den 16. november 1998 var <***> til ambulant forundersøgelse på psykiatrisk afdeling, <***>. På baggrund af sygdomsbeskrivelsen fandt man, at det mest sandsynligt drejede sig om flere mindre hjerneblødninger. Der blev ved konsultationen ikke fundet anledning til at foretage blodprøver med henblik på demensudredning.

<***> skiftede herefter læge. I forbindelse med udredning for en lav blodprocent efter et hoftebrud ordinerede den nye praktiserende læge en række blodprøver den 3. august 1999. Da prøvesvarene forelå den 18. august 1999 viste det sig, at <***> havde for lavt stofskifte (myxodem). <***> blev sat i medicinsk behandling mod lavt stofskifte (tbl. Eltroxin), hvorefter symptomerne på demens ifølge datteren <***> fortog sig helt.

Der er klaget over, at praktiserende læge <***> ikke undersøgte og behandlede <***> tilstrækkeligt, herunder at han ikke tog en blodprøve.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge <***> undersøgte og behandlede <***> tilstrækkeligt den 31. marts, den 20. juli og den 29. oktober 1998.

Nævnet har herved lagt vægt på, at læge <***> den 31. marts 1998 tilbød <***> henvisning til psykiatrisk afdeling med henblik på nærmere udredning. Ved telefonkonsultationen den 20. juli 1998 foreslog lægen, at <***> fik taget blodprøver, og den 29. oktober 1998 henviste han hende til psykiatrisk afdeling.