×

Klage over manglende behandling af forstoppelse hos sindslidende på et botilbud

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****>, som var ansvarlig for plejen af <****> i perioden fra november 2000 til den 27. juni 2001 på botilbuddet <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 22. december 2000 til den 17. maj 2001 på botilbuddet <****>.

Hændelsesforløb

<****> boede på <****>, som er et botilbud for sindslidende, som led i en behandlingsdom. Der blev gennemført en psykiatrisk behandling og observation, samtidig med at han fik hjælp og støtte til daglige funktioner. <****> led af skizofreni og var i varierende grad præget af psykotiske forestillinger. Han var i medicinsk behandling med flere forskellige præparater.

Den psykiatriske behandling blev varetaget af konsulenter fra <****>, hvor det især var speciallæge i psykiatri, overlæge <****>, som havde kontakt med <****> ved konsultationer på <****> ca. 1 gang om måneden.

<****>s behov for almindelig lægehjælp blev varetaget af hans alment praktiserende læge, som den 21. november 2000 konstaterede, at <****> gennem ca. ½ år havde haft afføringsproblemer, hvorfor han henviste til en speciallæge i kirurgi.

I december 2000 fremgår det af journalen fra <****>, at <****> havde problemer med afføringen, og at han vil have Klyx, hvilket han imidlertid ikke fik, idet overlæge <****> ikke fandt medicinsk indikation var for dette.

I januar 2001 var <****> hos en speciallæge i kirurgi, som ved en kikkertundersøgelse af endetarmen fandt, at der op til 20 cm var normale forhold, men derefter stødte kikkerten på bastante stenagtige afføringsklumper. Det blev aftalt med personalet på <****>, at de skulle rense <****> ud med lavement.

Den 25. juni 2001 følte <****> sig meget sløj med opkastning og afføringstrang. Det blev noteret, at <****> havde det bedre senere på aftenen. Dagen efter havde <****> det tilsyneladende bedre, men var stadig noget bleg, og den 27. juni 2001 om morgenen var han meget dårlig med grønlig opkastning og opspilet mave. Efter aftale med den praktiserende læge, blev <****> akut indlagt på Sygehus 2.

En røntgenoversigt over bugen viste svært udspilet tarm med væskespejl, og det blev vurderet, at der var stop på funktionen af tyndtarmen som nødvendiggjorde akut operation. Ved en operation samme dag blev der foretaget total fjernelse af tyktarmen og anlæggelse af stomi til tyndtarmen. Tyktarmen blev fundet kronisk udspilet og udfyldt med afføring, 5-10 cm i diameter. Udfyldningen afklemte dele af tyndtarmen. Der blev iværksat antibiotisk behandling til forebyggelse af infektion.

Der var de følgende døgn vanskeligheder med væskebalancen og der tilstødte vejrtrækningsbesvær og hjertestop.

<****> døde 53 år gammel den 30. juni 2001.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- at <****>s obstipation ikke blev observeret og behandlet korrekt på <****> i perioden fra oktober 2000 til juni 2001.

Nævnets afgørelse af klagen

Sygeplejerske <****> har - som ansvarlig for plejen af <****> i perioden fra november 2000 til den 27. juni 2001 på botilbuddet <****> - ikke overtrådt lov om sygeplejersker. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om sygeplejerske <****> havde foranlediget ordnede optegnelser over hvilken hjælp <****>blev tilbudt, og om der efterfølgende var observeret afføring eller ej, samt foranlediget at personalet havde forsøgt at motivere <****> til konsultation hos en læge.

Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****>i perioden fra den 22. december 2000 til den 17. maj 2001 på <****>.

Begrundelse

Det fremgår af egen læges journal, at <****> den 21. november 2000 konsulterede ham på grund af, at der gennem ca. ½ år havde været afføringsproblemer. Egen læge noterede i journalen, at <****> brugte en del afføringsmidler (laksantia). Ved undersøgelse af endetarmen fandt den praktiserende læge, at der måske var en lille polyp på bagvæggen, og han henviste derfor <****> til nærmere undersøgelse ved speciallæge i kirurgi.

Den 22. december 2000 fremgår det af journalen fra <****>, at <****> havde "problemer med lorten", og at han vil have Klyx (afføringsmiddel), og ifølge notatet havde <****>s mor henvendt sig med anmodning om at give <****> Klyx. Anmodningen blev ifølge notatet umiddelbart afvist, og plejepersonalet havde i den forbindelse en samtale med overlæge <****>, efter hvilken man fastholdt, at <****> var et voksent menneske og selv måtte klare disse ting.

Af overlæge <****>s journal fra den 22. december 2000 fremgår det, at overlæge <****> ved en konsultationen på <****> fik oplyst af <****>, at han havde det godt. Det fremgår af overlæge <****>s udtalelse til sagen, at personalet på <****> desuden havde oplyst, at <****>s mor var meget optaget af, at han skulle have Klyx. Overlæge <****> noterede, at der ingen som helst medicinsk indikation var for dette, men huskede fra <****>s tidligere indlæggelse på <****>, at problemet også var der dengang, hvorfor hun rådede personalet på <****> til at kontakte sygehusafdelingen for at høre, hvordan man havde taklet problemet.

Det fremgår af overlæge <****>s udtalelse til sagen, at <****>s forstoppelsestendens var velkendt – både som bivirkning til behandlingen med Leponex (antipsykotika) og i høj grad som følge af misbrug af afføringsmedicin. Problemet var også som tidligere hvordan <****> og personalet skulle forholde sig til moderens henvendelser om hans obstipation. Kommunikationen med <****> var meget vanskelig, men han klagede aldrig over maveproblemer over for overlæge <****>, og objektivt var der intet der gav mistanke derom.

Det fremgår af sygeplejerske <****> udtalelse til sagen, at hun som leder var ansvarlig for den pleje, som <****> fik på <****>. Det fremgår videre af udtalelsen, at personalet på <****> allerede var bekendt med problemet, og hvordan det tidligere var forsøgt behandlet, herunder moderens ønske om behandling med Klyx . Personalet valgte derfor selv løbende at drøfte spørgsmålet med moderen. Ifølge sygeplejerske <****> støttede personalet <****> ved at forsøge at få ham til at ændre adfærd ved gentagne gange at forklare ham konsekvenserne af indtagelsen af store mængder afføringsmidler. <****> tilkendegav, at det skulle personalet ikke blande sig i.

Det er nævnets opfattelse, at man ikke ud af de skriftlige optegnelser i sygeplejekardex kan se om man efter den 22. december 2000 i denne situation forsøgte at følge vejledningen, eller hvilken hjælp plejepersonalet i øvrigt tilbød <****>, ligesom der ikke er optegnelser over effekten heraf.

Det fremgår af den kirurgiske speciallæges journal, at <****> den 15. januar 2001 blev undersøgt efter henvisning fra egen læge. Ifølge speciallægens journal kunne <****> ikke selv gøre rede for, hvad det drejede sig om, men oplyste, at han både ville have repareret en fingernegl og en forhudsforsnævring, samt noget med tarmen, idet han ikke kunne komme af med afføringen. Speciallægen gennemførte en kikkertundersøgelse af endetarmen (rektoskopi). Op til 20 cm var der normale forhold, men derefter stødte kikkerten på bastante stenagtige afføringsklumper. Ved klinisk undersøgelse af bugen fandt speciallægen, at den var fed, blød uden ømhed eller udfyldninger. Speciallægen noterede, at <****> først skulle renses ud ved lavement, hvilket speciallægen talte med personalet fra <****> om.

Det fremgår af sygeplejerske <****> udtalelse til sagen, at anvendelsen af lavement svarede til den pleje, som personalet uden held forsøgte at overtale <****> til at tage imod. Personalet forsøgte desuden at få <****> til at reducere sit store misbrug af afføringspiller, samt at anvende bedre metoder i form af kost, motion og rigelig væske. Brugen af Klyx blev ikke drøftet, idet personalet blev bedt om at blande sig uden om.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke foreligger nogen skriftlige optegnelser på hvor hyppigt og hvordan personalet forsøgte at motivere <****> og hvilke tiltag man havde overvejet, hvis dette ikke lykkedes.

Ifølge lægebrevet fra den kirurgiske speciallæge havde vedkommende instrueret personalet på <****> i udrensning af tarmen, og der skulle derefter tages stilling til om tarmundersøgelse var indiceret, afhængig af resultatet af udrensningen.

I plejejournalen fra den 18. januar 2001 fremgår det, at plejepersonalet, havde været med <****> til læge for at få foretaget rektoskopi. <****> havde taget Microlax inden og havde haft afføring. Det blev ligeledes noteret, at det måtte være en plejeopgave, at få udrenset <****> for tilbageværende hårdtklumpet afføring.

Det fremgår af plejejournalen af den 26. februar 2001, at <****>s mor havde ringet og udtrykt bekymring for hans mave, og at <****> ikke ville ringe til nogen læge med henblik på en henvisning til sygehus angående videre undersøgelse af tarmen, fordi han ikke ville stå opført som patient hos nogen læge. Det er derefter noteret, at <****> tilsyneladende var stærkt ambivalent overfor at vælge den ene eller den anden praktiserende læge, eller i det hele taget at henvende sig til læge.

Det fremgår af sygeplejerske <****>s udtalelse til sagen, at <****> for visse helbredsproblemer tog imod vejledning og kontaktede egen læge på eget initiativ, men når det drejede sig om obstipationsproblemet afviste han enhver form for støtte.

Det er nævnets opfattelse, at selvom <****> afviste enhver form for støtte i forhold til obstipationsproblemet, havde det været hensigtsmæssigt om plejepersonalet havde ført ordnede optegnelser over hvilken hjælp og støtte de - ifølge forstander <****> - vedblev med at tilbyde <****>, ligesom det havde været hensigtsmæssigt, at det havde været dokumenteret, om der efterfølgende var observeret afføring eller ej. Endvidere er det nævnets opfattelse, at når vejledningen fra speciallægen ikke kunne efterleves på grund af manglende samarbejde fra <****>s side, havde det været hensigtsmæssigt om plejepersonalet havde forsøgt at motivere <****> til konsultation hos egen læge, for at denne kunne vurdere situationen i forhold til, at speciallægens anvisninger om udtømning ikke kunne følges. Det er også nævnets opfattelse, at det havde været hensigtsmæssigt om plejepersonalet målrettet havde arbejdet med at støtte <****> i at håndtere hans ambivalent følelse overfor at skulle vælge den ene, eller den anden praktiserende læge, idet dette hindrede en lægelig vurdering.

Det er nævnets opfattelse, at såfremt det ikke lykkedes plejepersonalet, at motivere <****> hertil, havde det været hensigtsmæssigt, at de have rådført sig overlæge <****> om hvordan kontakten til egen læge kunne etableres, idet <****>s ambivalens kunne tages som et udtryk for hans sindslidelse, og det var usikkert om <****> havde forståelse for nødvendigheden af den omtalte undersøgelse.

Det fremgår af journalen, at <****> til overlæge <****> gav udtryk for, at han næsten havde det så godt som det var muligt for ham den 7. marts 2001.

Det fremgår af plejejournalen fra <****>, at aftenvagten den 25. juni 2001 noterede, at <****> følte sig meget sløj med opkastning og afføringstrang, og at han havde oplyst, at han de sidste tre dage havde taget i alt 32 stærke afføringstabletter (Dulcolax). Det blev noteret, at <****> havde det bedre senere på aftenen. Det fremgår videre af plejejournalen fra den 26. juni 2001 at dagvagten fandt, at <****> tilsyneladende havde det bedre, men stadig var noget bleg.

Det er nævnets opfattelse, at den anførte sygeplejehandling i forhold hertil om "at tale med <****> om det uhensigtsmæssige heri", ikke var hensigtsmæssig, idet det havde været mere hensigtsmæssigt om man herudover havde observeret og dokumenteret <****>s almentilstand og tarmfunktion med henblik på stillingtagen til eventuel kontakt til egen læge eller vagtlæge, hvis ikke denne blev bedre.

Om aftenen fandt personalet ifølge plejejournalen, at <****> så "kedelig ud", men da man spurgte, om han havde det dårligt, svarede <****>, at plejepersonalet skulle blande sig uden om.

Det fremgår af plejejournalen fra den 27. juni 2001 om morgenen, at <****> var meget dårlig med grønlig opkastning og opspilet mave. Efter aftale med den praktiserende læge blev <****> akut indlagt på Sygehus 2.

Det er nævnets opfattelse, at selvom en psykisk syg borger afviser at samarbejde om et fysisk sundhedsproblem, bør man som sygeplejerske med ansvar for plejen sikre, at plejepersonalet vedbliver med at motivere borgeren til samarbejde herom og omhyggeligt dokumentere dette i sygeplejekardex. Sygeplejersken er således pligtig til fortsat at anvende sin faglige sygeplejefaglige viden vedrørende observation og behandling af sundhedsproblemer som eksempelvis obstipation, selvom dette nødvendigvis ikke ændrer situationen, men den udførte sygepleje samt observationer i forhold til borgerens fysiske og psykiske behov/problemer skal dokumenteres af hensyn til kontinuiteten i plejen, og af hensyn til en stadig opmærksomhed på om borgerens sundhedstilstand bliver truet i en sådan grad, at den praktiserende læge eller den behandlingsansvarlige psykiater skal medinddrages.

Endvidere er det nævnet opfattelse, at patienter, som lider af skizofreni (spaltningssindsygedom), kan have en nedsat smertetærskel og abnorm legemestilstand, hvilket stiller store krav til personalet i forbindelse med observation af en påvirket almentilstand hos en sådan patient.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at sygeplejerske <****>, som ansvarlig for plejen af <****> i perioden fra november 2000 til den 27. juni 2001 på botilbuddet <****> har overholdt lov om sygeplejersker, men nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om sygeplejerske <****> havde foranlediget ordnede optegnelser over hvilken hjælp <****>blev tilbudt, og om der efterfølgende var observeret afføring eller ej, samt foranlediget at personalet havde forsøgt at motivere <****> til konsultation hos en læge.

Nævnet finder imidlertid ikke anledning til at kritisere overlæge <****>s behandling af <****> i perioden fra den 22. december 2000 til 17. maj 2001.