×

Klage over manglende CT-scanning ved hovedpine (aneurisme i hjernen)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A <****> for hans behandling af <****> den 25. november 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B <****> for hans behandling af <****> den 27. november 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling den 25. november 2001 af <****> på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****>, 1. reservelæge <****> og reservelæge <****> for deres behandling af <****> den 28. november 2001 på kardiologisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 29. november 2001 på kardiologisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb



Omkring 1. oktober 2001 fik <****> pludselig stærk hovedpine. <****> havde aldrig tidligere haft hovedpine. Hovedpinen var lokaliseret til nakken. Hovedpinen fortsatte, og <****> tog smertestillende tabletter (Panodil) herfor.

Den 25. november 2001 kl. 18.18 blev <****> undersøgt af vagtlæge <****>, som behandlede med gigttabletter (Voltaren ) og instruerede i øvelser samt anbefalede kontrol hos egen læge.

Senere den 25. november 2001 blev <****> undersøgt af reservelæge <****>, <****>, som anbefalede rigelig væskeindtagelse, og at <****> opsøgte egen læge ved fortsatte gener.

Den 27. november 2001 blev <****> undersøgt af vagtlæge <****>, som gav <****> en smertestillende indsprøjtning (Petidin).

Den 28. november 2001 blev <****> af egen læge indlagt på akut <****> på grund af hovedpine, hvor han blev undersøgt af reservelæge <****>, kardiologisk afdeling. Reservelægen ordinerede rutineblodprøver samt neurologisk tilsyn.

Senere den 28. november 2001 blev <****> undersøgt af 1. reservelæge <****>, der mente, at det drejede sig om en hårdnakket spændingshovedpine.

Endnu senere samme dag den 28. november 2001 blev <****> undersøgt af reservelæge <****> på grund af kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger. Reservelægen ordinerede supplerende smertestillende tabletter samt neuromedicinsk tilsyn.

Den 29. november 2001 blev der udført neuromedicinsk tilsyn. Der fandtes intet abnormt ved den neurologiske undersøgelse, og konklusionen var, at det formentlig drejede sig om spændingshovedpine. Imidlertid var der en lille mistanke om epilepsi, hvorfor lægen efter konference med overlæge fra neurologisk afdeling foreslog ambulant CT-scanning af hjernen.

Senere den 29. november 2001 havde <****> på ny kraftig hovedpine og kvalme, hvorfor reservelæge <****> ordinerede en akut CT-scanning, der viste en udvidelse på en pulsåre i hjernen, men ingen tegn til blødning. <****> blev herefter overflyttet til neurokirurgisk afdeling, <****>, og den 30. november 2001 blev han opereret. Ved operationen fandtes rester af en ældre blødning fra en udvidelse (aneurisme) på hovedpulsåren til venstre hjernehalvdel (arteria carotis interna). Denne udvidelse blev underbundet.

Den 12. april 2002 var <****> ved kontrol i neurokirurgisk ambulatorium fuldstændig rask.

Klagen



Der er klaget over følgende:

1. At de vagtlæger, der behandlede <****> i november 2001, ikke foretog korrekt undersøgelse og behandling, herunder foranledigede, at hans hjerne blev scannet.

Det er anført, at <****> en lørdag eftermiddag i slutningen af november 2001 blev undersøgt af en vagtlæge, der tog hans blodtryk, gav ham nogle piller og gik uden yderligere undersøgelse og behandling, selvom <****> havde oplyst ham om, at han siden 1. oktober 2001 havde haft meget svær hovedpine og hverken kunne stå, sidde eller ligge.

Det er endvidere anført, at <****> mandagen efter blev undersøgt af en vagtlæge, som gav ham en indsprøjtning, så han kunne sove, og ikke foretog sig yderligere, selvom han fortsat havde de ovenfor beskrevne symptomer og ikke kunne spise og sove.

2. At den læge, der behandlede <****> i november 2001 på <****>, ikke foretog korrekt undersøgelse og behandling, herunder foranledigede, at hans hjerne blev scannet.

Det er anført, at <****> en søndag i slutningen af november 2001 blev undersøgt af en læge, som tog hans blodtryk og bankede ham på knæ og albuer, hvorefter han blev sendt hjem uden yderligere undersøgelse og behandling. <****> havde oplyst lægen om, at han havde haft svær hovedpine siden 1. oktober 2001 og hverken havde kunnet stå, sidde eller ligge samt at han fortsat havde det forfærdeligt. Han kunne næsten ikke være til, så forfærdeligt ondt gjorde det i hovedet.

3. At de læger, der undersøgte <****> onsdag og torsdag i slutningen af november 2001 på <****>, ikke foretog korrekt undersøgelse og behandling, herunder foranledigede, at han fik foretaget scanning af sin hjerne og akut operation af sine aneurismer.

Det er anført, at <****> en onsdag formiddag i slutningen af november 2001 blev indlagt på <****>. <****> oplyste onsdag og torsdag lægerne om sit sygdomsforløb, og at han ellers aldrig var syg eller havde hovedpine, at han var i god fysisk form og altid havde dyrket meget sport. En læge ville udskrive <****>, hvorefter han fingerede, at han ikke kunne stå på benene, og at han skulle kaste op. Herefter blev han scannet og scanningen viste, at han havde 2 aneurismer i hjernen, som han næste dag blev opereret for på <****>.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt



Vagtlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 25. november 2001.

Vagtlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 27. november 2001. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at vagtlæge <****> i journalen havde noteret, hvilke konkrete migrænesymptomer <****> havde oplyst ham om.

Begrundelse:


Det fremgår af journalen den 25. november 2001, at <****> oplyste, at han tidligere havde søgt hospitalsbehandling for sin hovedpine.

Det fremgår endvidere af journalen den 25. november 2001, at <****> oplyste vagtlæge <****> om, at han pludselig havde fået en forværring af bestående hovedpine, hvilket havde forskrækket ham. Vagtlægen fandt ved objektiv undersøgelse, at <****> var nervøs, men neurologisk uberørt (intakt), og at hans blodtryk var 140/100. Vagtlægen fandt ligeledes, at hjerte og lunger var normale, men at <****> havde muskelinfiltrationer i nakken. Vagtlægen udleverede gigttabletter (Voltaren) og instruerede i øvelser samt anbefalede kontrol hos egen læge.

Vagtlæge <****> har til sagen udtalt, at <****> havde oplyst ham om, at da han oplevede den kraftige hovedpine, var han ved egen hjælp taget over til sin mor på 5. sal.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at vagtlæge <****> foretog relevant undersøgelse af <****>, hvorunder det blandt andet blev konstateret, at der ikke var neurologisk abnorme fund, det vil sige ingen tegn på påvirkning af nervebaner og hjerne. Det fremgår af den visiterende vagtlæges journal, at vagtlæge <****> blev orienteret om, at <****> havde fået lavet større tandbehandlinger og desuden havde været på sygehuset. <****> havde trods hovedpinen været i stand til ved egen hjælp at tage hjem til sin mor på 5. sal.


Senere viste det sig, at <****> havde udposninger på kar i hjernen, og at han hurtigt blev opereret herfor for at undgå livsfarlige blødninger fra disse kar.

Nævnet kan oplyse, at hurtig behandling af udposninger på hjernes kar er særdeles vigtig, men hovedpine er et meget hyppigt symptom og udposninger på hjernens kar meget sjældne i forhold hertil.

Nævnet finder på det grundlag, at vagtlæge <****> har behandlet <****> i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 25. november 2001.

Det fremgår af journalen den 27. november 2001 klokken 3.22, at vagtlæge <****> fandt, at der kunne være tale om migræne og han behandlede <****> med en smertestillende indsprøjtning (Petidin), ligesom han var opmærksom på, at <****> havde aftalt tid hos egen læge.

Nævnet kan oplyse, at hovedpine af migrænetype ikke er nogen ualmindelig årsag til tilkaldelse af lægevagt i aften og nattetimer.

Det er nævnets opfattelse, at vagtlæge <****> foretog en relevant behandling, idet det af tidligere notater i lægevagten fremgik, at <****> havde haft hovedpine i kortere tidsperioder med undersøgelse blandt andet på hospital. Vagtlægen gav relevant petidin-injektion, som nævnet kan oplyse er et morfinstof, som virker i kort tid, og vagtlægen tilsikrede, at <****> var i kontakt med egen læge til videre udredning. Da <****> således tydeligvis ikke havde noget langvarigt hovedpineproblem og dermed heller ikke var i særlig fare for udvikling af afhængighed, er det nævnets opfattelse, at anvendelsen af petidin var relevant, selv om Sundhedsstyrelsen anbefaler forsigtighed netop med migrænepatienter. Der var her tale om et vagtlægebesøg alene med henblik på lindring af smerter, eftersom andre var involveret i den nærmere udredning af <****>s hovedpine.

Nævnet finder på det grundlag, at vagtlæge <****> har behandlet <****> i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 27. november 2001. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at vagtlæge <****> i journalen havde noteret, hvilke konkrete migrænesymptomer <****> oplyste ham om. Nævnet finder, at dette forhold ikke er at anse for en overtrædelse af lægeloven.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 25. november 2001 på medicinsk afdeling, <****>.

Begrundelse:



Det fremgår af journalen den 25. november 2001, at <****> oplyste reservelæge <****> om, at han havde haft hovedpine i cirka 14 dage lokaliseret omkring øjnene. Reservelægen fandt <****> vågen og klar og ikke forpint af smerter. Blodtryk, puls og temperatur var normale, og neurologisk undersøgelse viste normale forhold. Reservelægen anbefalede rigelig væskeindtagelse og afholdenhed fra cannabis samt at opsøge egen læge ved fortsatte gener.

Det er nævnets opfattelse, at reservelæge <****> gennemførte en relevant klinisk undersøgelse af <****>, idet der blev fundet normale forhold ved den neurologiske undersøgelse, og idet <****> ikke havde haft akut indsættende nakkehovedpine, som er et typisk symptom på blødning fra en udposning på en af hjernens pulsårer (aneurisme).

Nævnet finder på det grundlag, at reservelæge <****> har behandlet <****> den 25. november 2001 i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard på medicinsk center, <****>.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt


Reservelæge <****>, 1. reservelæge <****> og reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <****> den 28. november 2001 på kardiologisk afdeling, <****>.

Reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 29. november 2001 på kardiologisk afdeling, <****>.

Begrundelse:



Det fremgår af journalen den 28. november 2001, at <****> til reservelæge <****> oplyste, at hovedpinen havde varet cirka 14 dage, og at han havde haft kvalme og opkastninger og nogle føleforstyrrelser i benene, men ingen feber. Reservelægen fandt, at <****> havde normal puls og blodtryk og var uden feber. Desuden var <****> vågen, klar og tør. Reservelægen ordinerede rutineblodprøver samt neurologisk tilsyn og smertestillende tabletter i form af Kodein.

Det fremgår af journalen den 28. november 2001, at 1. reservelæge <****> noterede den korte varighed af <****>s hovedpine, og at han nogle dage tidligere havde følt slaphed i benene. Ved objektiv undersøgelse af <****> fandt 1. reservelæge <****>, at <****> ikke havde neurologiske udfaldssymptomer. 1. reservelæge <****> mente, at det drejede sig om en hårdnakket spændingshovedpine, og han anbefalede, at neuromedicinerne skulle konsulteres, såfremt symptomerne ikke blev bedre.

Det fremgår af journalen den 28. november 2001, at <****> oplyste reservelæge <****> om, at hovedpinen var begyndt pludseligt, da han rejste sig op og derefter havde været af konstant karakter. Han havde nu uændret kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger. Reservelægen fandt, at <****> ikke var nakke-rygstiv og ordinerede supplerende smertestillende tabletter samt neuromedicinsk tilsyn.

Det fremgår af journalen den 29. november 2001, at reservelæge <****> fandt, at der var betydelig fremgang. <****> havde sovet og var nu næsten smertefri. Reservelægen var opmærksom på, at det neuromedicinske tilsyn udført tidligere samme dag ikke havde fundet tegn til svulster (abcesser) eller anden infektion, og at der skulle foretages ambulant røntgenundersøgelse af hjernen, og reservelægen udfærdigede et oplæg til denne undersøgelse. Reservelægen mente, at <****> kunne udskrives i løbet af få timer. En time senere havde <****> imidlertid på ny kraftig hovedpine og kvalme, hvorfor reservelægen ordinerede en akut CT-scanning, der viste en udvidelse på en pulsåre i hjernen, men ingen tegn til blødning. Reservelægen overflyttede <****> til neurokirurgisk afdeling,<****>.

Nævnet kan oplyse, at akut opstået, vedvarende hovedpine ledsaget af kvalme, opkastninger og føleforstyrrelser hos en tidligere rask person skal føre til videregående neuromedicinsk undersøgelse. Det er i det foreliggende tilfælde nævnets opfattelse, at de nævnte læger ved kardiologisk afdeling, <****>, har handlet relevant ved deres registrering af <****>s symptomer og efterfølgende henvisninger til neuromedicinsk vurdering, hvilket førte til den korrekte diagnose og efterfølgende neurokirurgisk indgreb.

Nævnet finder på det grundlag, at reservelæge <****>, 1. reservelæge <****> og reservelæge <****> har behandlet <****> i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 28. november 2001 på kardiologisk afdeling, <****>.

Nævnet finder endvidere på det grundlag, at reservelæge <****> har behandlet <****> i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 29. november 2001 på kardiologisk afdeling, <****>.