×

Klage over at 8-årig dreng med sløret syn på venstre øje ikke af en vagtlæge blev viderehenvist til en speciallæge i øjensygdomme

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 21. september 2003 på <’***>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb



Den 21. september 2003 kom den 8-årige <****> sammen med sin far til <****>, for at blive tilset, da han havde sløret syn på venstre øje. <****> blev undersøgt af vagtlæge <****>, der fik oplyst, at <****> formentlig havde haft fremmedlegeme i venstre øje for 2 uger siden. Vagtlæge <****> fandt en anelse mathed af hornhinden nedadtil og let rødme af det hvide i øjet (øjets senehinde). Vagtlæge <****> antog, at forandringerne havde sammenhæng med, at <****> havde haft et fremmedlegeme i øjet og behandlede med antibiotiske øjendråber og foreslog ny vurdering, såfremt tilstanden ikke var bedret efter 3 dage.

Den 24. september 2003 kom <****> til undersøgelse hos en speciallæge i øjensygdomme, og denne stillede diagnosen regnbuehindebetændelse med sammenvoksninger (synnechier) mellem linsen og regnbuehinden og indledte behandling herimod. Senere i forløbet henviste speciallægen til undersøgelse i <****>. Diagnosen blev her bekræftet.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At <****>s venstre øje ikke blev korrekt undersøgt og behandlet.

Det er herved anført, at vagtlægen blev gjort opmærksom på en tydelig farveforskel på iris, uklarhed i forreste kammer i øjet samt pupilforskel. Vagtlægen forsinkede dog iværksættelse af en effektiv behandling, idet han fejlagtigt stillede diagnosen almindelig ydre øjenbetændelse. Det blev således senere konstateret, at der i stedet var tale om alvorlig og akut behandlingskrævende indre øjenbetændelse i form af regnbuehindebetændelse.

Nævnets afgørelse af klagen



Vagtlæge <****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 21. september 2003 på <****>.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 21. september 2003, at den 8-årige <****>s far kl. 9.02 henvendte sig til lægevagten for at få tilset sønnen, der havde sløret syn på venstre øje. Der blev aftalt konsultation i Lægevagten ved <****>, hvor <****> kort tid efter blev undersøgt af vagtlæge <****>. Af vagtlægens notat fremgår, at <****> formentlig havde haft fremmedlegeme i venstre øje for 2 uger siden. Synet var nu blevet let sløret. Vagtlæge <****> fandt en anelse mathed af hornhinden nedadtil og let rødme af det hvide i øjet (øjets senehinde). Vagtlæge <****> antog, at forandringerne havde sammenhæng med, at <****> havde haft et fremmedlegeme i øjet og behandlede med antibiotiske øjendråber og foreslog ny vurdering, såfremt tilstanden ikke var bedret efter 3 dage.

Vagtlæge <****> har anført i sin udtalelse til sagen, at <****>s far fremhævede forandringer i sin søns øje, hvilket vagtlægen dog ikke kunne se. Vagtlæge <****> mener således at erindre, at pupillerne var af ens størrelse og med lysreaktion.

Det er noteret i journalen den 24. september 2003, at <****> kom til undersøgelse hos en speciallæge i øjensygdomme, og at denne stillede diagnosen regnbuehindebetændelse med sammenvoksninger (synnechier) mellem linsen og regnbuehinden og indledte behandling herimod. Senere i forløbet henviste speciallægen <****> til en undersøgelse i <****>. Diagnosen blev her bekræftet.

Nævnet bemærker, at vagtlæge <****> ikke undersøgte yderligere for eventuel skade på hornhinden, hvilket kan gøres ved kort at placere en farvelamel (fluorescin) i øjensækken.

Nævnet kan oplyse, at kikkertundersøgelse (oftalmoskopi) udføres kun af en lille del af vagtlæger og praktiserende læger, og at yderligere undersøgelser som regel foretages ved en speciallæge i øjensygdomme. Af samme grund er der tradition for en hurtig henvisning til øjenspecialist, hvis der foreligger øjensymptomer, der kunne tyde på læsion, som kræver specialbehandling. Smerter og nedsat syn er symptomer, som bør medføre skærpet opmærksomhed og eventuel henvisning til en undersøgelse ved en speciallæge i øjensygdomme.

Nævnet kan endvidere oplyse, at såfremt øjets hornhinde berøres af en genstand eksempelvis i form af en kvist eller negl, kan der forekomme en afskrabning (abrasio), og en sådan læsion undersøges oftest i første omgang af læger, som ikke er specialister i øjensygdomme, og der iværksættes typisk behandling med midler, der også bruges ved øjenbetændelse.

Det er imidlertid nævnets opfattelse ud fra sygehistorien og de objektive fund, at det i <****>s tilfælde var tvivlsomt, om en sådan skademekanisme forelå, da den i så fald måtte have foreligget to uger tidligere og således ikke kunne ikke forklare de foreliggende symptomer og fund.

Nævnet er på den baggrund af den opfattelse, at vagtlæge <****> på basis af sine egne fund den 21. september 2003 burde have henvist <****>s til en øjenlægevurdering, idet der forelå synsnedsættelse og hornhindeforandring, hvilket pegede på, at der forelå andet end almindelig øjenbetændelse. Der var derfor behov for en vurdering på specialistniveau.

Nævnet finder herefter, at vagtlæge <****> handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 21. september 2003 på <****>.