×

Klage over ikke at være blevet henvist til videre undersøgelse samt manglende epikrise til patientens egen læge

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans manglende henvisning af <****> til videre udredning den 29. november 2006 på thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der medvirkede i behandlingen af <****> i perioden fra den 11. august til den 27. september 2006 på lungemedicinsk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hendes journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 11. august til den 27. september 2006 på lungemedicinsk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 3. oktober til den 29. november 2006 på thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 3. oktober til den 29. november 2006 på thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Hændelsesforløb


Den 11. august 2006 blev <****> indlagt på lungemedicinsk afdeling, Sygehus 1, på grund af væske i højre lungesæk. To uger tidligere havde hun på grund af tør hoste, åndedrætsbesvær og feber fået foretaget en røntgenundersøgelse af brystkassen, der viste lungehindebetændelse med lidt væske.

Den 12. august 2006 blev der udført en tømning af højre lungesæk, og væsken blev sendt til undersøgelse for bakterier og sygelige celler.

Den 17. august 2006 vendte <****> tilbage til afdelingen på grund af tiltagende hoste.

Den 18. august 2006 blev der udtømt tynd, blodig væske fra højre lungesæk, og <****> blev udskrevet samme dag til ambulant opfølgning.

Den 24. august 2006 kom der svar på undersøgelsen for sygelige celler. Det viste sig at der var kræftceller i væsken fra lungesækken.

Den 28. august 2006 ordinerede afdelingslæge B et udredningsprogram omfattende CT-skanning, mammografi, gynækologisk undersøgelse, kikkertundersøgelse af bronkierne samt blodprøver.

Den 1. september 2006 blev <****> informeret om fundet af kræftceller i lungesækken, men at det ikke var afklaret, hvor kræftcellerne kom fra. Der blev endvidere informeret om det planlagte undersøgelsesprogram.

Den 4. september 2006 blev der udført en kikkertundersøgelse af bronkierne, der viste normale forhold. Der blev udtaget væske til undersøgelse for svulstceller, men der blev ikke fundet nogen.

Den 5. september 2006 blev der udført gynækologisk undersøgelse, og man fandt i en blodprøve blandt andet en øgning af en værdi, som ses i de fleste tilfælde ved kræft i æggestokkene.

Ved en CT-skanning den 7. september 2006 fandt man forstørrede lymfeknuder i brystkassen og fortykkelse af slimhinden i mavesækkens port.

Den 19. september 2006 blev der udført en ultralydsundersøgelse gennem spiserøret, hvor mavesækken blev fundet normal. I brystkassen blev fundet en mistænkelig forstørret lymfeknude, hvorfra der blev udtaget vævsprøve. En mikroskopisk undersøgelse heraf viste ingen svulstceller.

Den 25. september 2006 udførtes en mammografi, og brysterne var uden mistænkelige forandringer.

Den 27. september 2006 blev <****> henvist til thoraxkirurgisk afdeling med henblik på vævsprøvetagning fra højre lungehinde.

Den 4. oktober 2006 blev der fjernet af et stykke af højre lunges overlap samt taget vævsprøver fra lungehinden. Mikroskopisk undersøgelse af lungevævet viste intet ondartet. Vævsprøverne fra lungehinden var ikke egnede til at afgøre, om cellerne var godartede eller ondartede.

Den 17. oktober 2006 informerede overlæge A <****> om, at den mikroskopiske undersøgelse af væv udtaget den 4. oktober 2006 ikke viste sikre holdepunkter for noget ondartet.

Ved kontrol den 29. november 2006 konstaterede overlæge A, at <****> var fuldstændig velbefindende, og at en røntgenundersøgelse ikke havde vist væske i højre lungesæk. Han afsluttede <****> til fortsat kontrol hos egen læge.

Den 22. februar 2007 blev <****> undersøgt i gynækologisk ambulatorium på grund af en forhøjet blodprøve, der var steget kraftigt siden undersøgelsen på lungemedicinsk afdeling den 28. august 2006.

Den 23. februar 2007 blev <****> overflyttet til Sygehus 2.

Den 15. marts 2007 blev der udført PET/CT-skanning som viste udbredt mistænkelig sygdom i bughulen, hvorfor <****> blev opereret for kræft i bughinden. <****> blev efterfølgende henvist til kemoterapi.

Klagen


Klagepunkterne kan sammenfattes som følger:

1. At <****> ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med udredning for kræftsygdom i perioden fra 11. august 2006 til 29. november 2006 på Sygehus 1.

<****> har herved anført, at hun blev afsluttet fra lungemedicinsk og thoraxkirurgisk afdeling på trods af, at der var tegn på kræftceller, og at det ikke var fuldstændig afklaret, om hun havde kræft. <****> har videre anført, at der ikke skete tilstrækkelig opfølgning på de undersøgelser, der blev foretaget. Endelig har hun anført, at der ikke blev fremsendt en epikrise til hendes egen læge, selvom hun blev afsluttet til videre kontrol hos denne.

2. At journalføringen var utilstrækkelig.

<****> har herved anført, at der mangler journalnotater for perioden fra den 18. september til den 17. oktober 2006.

Nævnets afgørelse af klagen


Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin manglende henvisning af <****> til videre udredning den 29. november 2006 på thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

De læger, der medvirkede i behandlingen af <****> i perioden fra den 11. august til den 27. september 2006 på lungemedicinsk afdeling, Sygehus 1, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> i perioden fra den 3. oktober til den 29. november 2006 på thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Afdelingslæge B har ikke overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 11. august til den 27. september 2006 på lungemedicinsk afdeling, Sygehus 1.

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 3. oktober til den 29. november 2006 på thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 11. august 2006, at <****> blev indlagt akut med væske i lungerne på en medicinsk afdeling. Hun havde 14 dage forinden fået stillet diagnosen lungehindebetændelse med lidt væske og var sat i behandling med antibiotika (Tetracyclin) og vanddrivende medicin. Hun havde haft tiltagende tør hoste og åndenød (dyspnø) samt svingende temperatur. Hun havde aldrig røget tobak, og hun havde intet vægttab.

Det fremgår videre af journalen, at det ved en lytteundersøgelse (stetoskopi) af lungerne blev konstateret, at der var nedsat respirationslyd på højre side samt dæmpning af lungerne. Der blev endvidere foretaget en røntgenundersøgelse af brystregionen (thorax), der viste væskeansamling (pleuraeffusion) i højre side af brystet, mens venstre side var af normalt udseende. Da <****>s åndedræt ikke var påvirket af væskeansamling, fandt man ikke indikation for en akut tømning af væsken (pleurapunktur). Der blev i stedet ordineret tilsyn fra lungemedicinsk afdeling med henblik på overtagelse af patienten og pleurapunktur.

Det fremgår af journalen den 12. august 2006, at det blev vurderet, at væskeansamlingen skyldtes en utilstrækkelig behandling af lungehindebetændelsen, idet der i første omgang var ordineret behandling med en lav dosis antibiotika. Der blev ordineret tømning af væsken (pleuracentese) samt kontrol af infektionstal.

Det fremgår videre af journalen, at der senere samme dag blev foretaget en punktur af højre lungesæk, og at der blev drænet 1,5 liter strågul, let uklar, lugtfri væske. Væsken blev sendt til undersøgelse, og der blev ordineret smertebehandling samt røntgenkontrol af thorax. Røntgenundersøgelsen viste, at der var en sparsom mængde væske tilbage i lungehinden, og undersøgelsen af væsken fra lungen viste mange hvide blodlegemer (leukocytter, som forsvarer kroppen mod infektioner) samt mange uidentificerede celler.

Det fremgår af journalen den 14. august 2006, at <****> var velbefindende bortset fra en smule stingsmerter efter pleuracentesen. En røntgenundersøgelse af thorax viste en uændret mængde væske i højre lungehinde. Der forelå endnu ikke endeligt svar fra undersøgelsen af væsken fra lungen, og <****> blev sendt hjem på orlov, indtil svarene forelå.

Det fremgår af journalen den 16. august 2006, at afdelingslæge C konstaterede, at pleuravæsken var negativ (D+R samt protein 52), foreneligt med opspyt (exudat). Han orienterede <****> herom telefonisk, og hun oplyste, at hun havde det bedre og ikke led af åndenød længere. Der blev ordineret ambulant kontrol ved en røntgenundersøgelse en uge senere.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant, at afdelingslæge C ordinerede røntgenkontrol en uge senere.

Det fremgår af journalen den 17. august 2006, at <****> kom tilbage til afdelingen fra orlov. Hun havde været hos sin egen læge, da hun havde hostet hele natten før, men hun havde ikke feber og havde det i øvrigt godt. Der blev ordineret en røntgenundersøgelse af thorax.

Det fremgår videre af journalen, at der senere på dagen blev udført en røntgenundersøgelse, der viste, at der på ny var væskeansamling i højre lungehinde, men der blev ikke fundet knuder (infiltrater). Der skulle tages stilling til en eventuel ny pleuracentese dagen efter ved stuegang.

Det fremgår af journalen den 18. august 2006, at afdelingslæge B på baggrund af røntgenbillederne vurderede, at der var let tiltagende væske i lungehinden sammenholdt med røntgenbillederne fra den 12. august 2006, hvorefter hun foretog en pleuracentese. Der blev udtømt 10 ml tyndtflydende blodig væske. Der blev endvidere foretaget en ultralydsundersøgelse, som viste en væskelomme. Afdelingslæge B forsøgte at udtømme væske fra væskelommen men uden resultat. Væsken blev sendt til undersøgelse, og der blev ordineret røntgenkontrol af thorax.

Det fremgår videre af journalen, at røntgenkontrolundersøgelsen viste, at der ikke var trængt luft ind i brysthulen (pneumothorax), og afdelingslæge C udskrev derfor <****> til ambulant røntgenkontrol samt prøvesvar ugen efter. Han orienterede <****> om, at planen var, at såfremt det ved røntgenkontrollen viste sig, at der var stigende væskeansamling, så ville der blive foretaget yderligere udredning.

Det er nævnets vurdering, at afdelingslæge C på relevant vis udskrev <****> og ordinerede røntgenkontrol.

Det fremgår af journalen den 24. august 2006, at røntgenkontrollen viste en aftagende mængde væske, og at <****> var velbefindende.

Det fremgår videre af journalen, at umiddelbart efter <****> havde forladt afdelingen, fik afdelingslæge C svar på undersøgelsen af væsken fra lungesækken fra den 14. august 2006, som viste kræftceller fra en kirtel (adenokarcinomceller). Væskeprøven fra den 18. august 2006 var negativ for kræftceller men viste et forhøjet proteinindhold. Den planlagte røntgenkontrol 14 dage efter blev aflyst, og han fremsendte i stedet en indkaldelse til samtale den 28. august 2006 til <****>.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant, at afdelingslæge C aflyste den planlagte røntgenkontrol 14 dage senere og i stedet fremsendte en indkaldelse til samtale.

På den baggrund finder nævnet samlet set, at afdelingslæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> i perioden fra den 11. august til 24. august 2006 på lungemedicinsk afdeling, Sygehus 1.

Det fremgår af journalen den 28. august 2006, at afdelingslæge B var behandlingsansvarlig læge for <****>. Da <****> ikke mødte til den indkaldte tid, tog afdelingslæge B telefonisk kontakt til hende. <****> oplyste, at hun ikke havde modtaget indkaldelsen, så de aftalte, at der skulle sendes en ny indkaldelse.

Det fremgår videre af journalen, at afdelingslæge B planlagde et undersøgelsesprogram for <****>, indeholdende en lungefunktionsundersøgelse (spirometri), blodprøver (Cancer Antigen 125 (CA-125), Carcinoembryonalt antigen (CEA) og Thrombopoietin (TPO), som forekommer i blodserum i forhøjede koncentrationer ved forskellige cancertyper), røntgenundersøgelse (CT-skanning) af thorax og den øvre del af maven (abdomen) samt røntgenundersøgelse af brysterne (mammografi), en gynækologisk undersøgelse og en undersøgelse af slimhinden i luftrørsgrenene (fiberbronkoskopi).

Det er nævnets vurdering, at afdelingslæge B planlagde et grundigt udredningsprogram.

Det fremgår af journalen den 1. september 2006, at <****> var helt uden symptomer, at hun siden udtømning af væsken havde været fri for hoste, og at vægten var stabil. Hun blev informeret om, at der var fundet kræftceller i væsken fra lungerne, men at det ikke var påvist, hvor cellerne stammede fra. Hun blev orienteret om det planlagte undersøgelsesprogram, som hun accepterede, og hun oplyste, at hun 3 år forinden havde fået foretaget en mammografi.

Det fremgår videre af journalen, at der blev foretaget en objektiv undersøgelse, hvorved brysterne og armhulerne (aksillerne) blev fundet uden knuder (tumores). En lytteundersøgelse af lungerne viste nedsat respiration i højre side, og maven blev fundet uden unormale udfyldninger.

Det fremgår af journalen den 4. september 2006, at <****> fik foretaget en fiberbronkoskopi ved indføring af et tyndt, bøjeligt lyslederkabel i højre næsebor. Indgangen fra svælget til luftrøret (aditus laryngis) blev fundet normal, og der var normal bevægelighed af stemmelæberne. I luftrøret (trachae) blev den indvendige kølformede skillevæg mellem hovedbronkierne ved luftrørets delingssted (carina trachea) fundet normal, skarpt afgrænset, midtstillet, fri og bevægelig. Venstre og højre slimhinde var lettere betændt (inflammation), men der var ingen knuder. Der blev foretaget en skylning af højre lunges underlap, og skyllevæsken blev sendt til undersøgelse for hvide blodlegemer (T-celler). Konklusionen på undersøgelsen var, at der var fundet stort set normale forhold, og der blev ordineret en kikkertundersøgelse (thorakoskopi).

Det fremgår af journalen den 5. september 2006, at der blev gennemført en gynækologisk undersøgelse. <****> var i hormonbehandling for hedeture i overgangsalderen men havde i øvrigt ingen gynækologiske gener.

Det fremgår videre af journalen, at det ved en objektiv undersøgelse blev konstateret, at de ydre kønsorganer (vulva) og livmoderhalsen (portio) var af normalt udseende, og at der for nyligt var taget en celleprøve (smear) fra livmoderhalsen. Livmoderen (uterus) så også normal ud, var ikke forstørret og lå frit og mobilt i det lille bækken. Der blev ikke fundet knuder.

Det fremgår videre af journalen, at der blevet foretaget en ultralydsundersøgelse af de indre kønsorganer, som viste en alderssvarende livmoder med en fortykket slimhinde (endometrium), som umiddelbart ikke blev vurderet som sygelig (patologisk), men der blev foretaget en udskrabning (vabrasio), da <****> havde været i hormonbehandling i 24 år. Det ved udskrabningen udhentede væv blev sendt til undersøgelse (mikroskopi). Der blev i øvrigt ikke fundet tegn på sygdom ved æggelederne (ovarierne), men der var en smule patologisk mængde fri væske i hulrummet mellem endetarmen (rectum) og livmoderen i det lille bækken (fossa Douglasi). Biokemisk blev der endvidere fundet en forhøjet CA-125.

Den undersøgende læge konkluderede, at der var et marginalt mistænkeligt område i livmoderen, let fri væske og en forhøjet blodprøve, men at der ikke var fundet tegn på spredende (metastaserende) æggelederkræft. Han ville afvente prøvesvar på udskrabningen, men vurderede, at der var mistanke om, at kræftcellerne stammede fra bughulen. Han noterede, at en kikkertundersøgelse af bughulen (laparoskopi) burde overvejes, såfremt de øvrige undersøgelser ikke entydigt pegede på, hvor primærtumoren befandt sig.

Det fremgår af journalen den 7. september 2006, at en CT-skanning af brysthulen og øverste del af bughulen viste forstørrede lymfekirtler i området mellem lungerne (mediastinum) samt fortykket slimhinde i den øverste del af mavesækken (cardia). Venstre binyre så fortykket (plump) ud men var ikke egentlig mistænkelig. Der blev ordineret en kombineret kikkert- og ultralydsundersøgelse af mavesækken (EUL). Der var svar på prøverne fra bronkoskopien, og de var negative.

Det fremgår af journalen den 12. september 2006, at <****> var til kontrol. Hun var velbefindende og havde ikke respiratoriske symptomer. Hun havde dog nedsat appetit og havde tabt sig 1-2 kg siden sidste kontrol. <****> blev informeret om, at prøven fra udskrabningen i livmoderen ikke var egnet til at give entydigt svar på, om primærtumoren fandtes i underlivet, og at der ikke var fundet knuder i lungerne ved CT-scanningen af brystet. Hun blev endvidere informeret om, at der var fundet let forstørrede lymfekirtler (glandler) ved lungerne (mediastinum).

Det fremgår af journalen den 19. september 2006, at der blev foretaget en kikkert- og ultralydsundersøgelse (endoskopi) af bughulen. Skopet blev ført ned til overgangen mellem luftrøret og mavesækken (cardianiveau), og der var intet mistænkeligt at se på mavesækken (ventriklen). Der blev i øvrigt ikke fundet noget unormalt. Skopet blev trukket op i hulrummet mellem lungerne, hvor der blev fundet en enkelt, oval 9,7 mm lang lymfeknude, som ikke umiddelbart var mistænkt for sygdom. Ved siden af lymfeknuden var der to få millimeter store runde lymfeknuder. Lymfekirtlerne mellem lungerne og hjertet (det aortapulmonale vindue) så normale ud. Der blev udtaget vævsmateriale til undersøgelse, herunder undersøgelse for antistoffer, som indikation for, at der var tale om en svulst (immunhistokemi).

Det fremgår af journalen den 20. september 2006, at mammografiundersøgelsen ikke viste mistænkelige forandringer, og at prøven fra underlivsundersøgelsen var uegnet til endelig vurdering af, om kræftcellerne stammede fra livmoderen. Der manglede en større mængde væv for nærmere undersøgelse for at finde hvor, primærtumoren var lokaliseret, og afdelingslæge B ordinerede derfor en undersøgelse af hinden mellem lungerne og brystvæggen (thorakoskopi).

Ifølge afdelingslæge Bs udtalelse til sagen gennemgik hun journalen og undersøgelsesresultaterne med henblik på at finde primærtumoren, hvorefter hun besluttede at forfølge de fundne kræftceller i højre lunge, hvor der fortsat var en ved skanning påvist ansamling.

Det fremgår af journalen den 25. september 2006, at <****> var velbefindende og uden symptomer på læsioner i centralnervesystemet (fokale symptomer). <****> blev informeret om, at endoskopiundersøgelsen havde vist normale forhold uden ondartede celler, og at der var planlagt en thorakoskopisk undersøgelse med henblik på at finde primærtumoren. Der blev ordineret blodprøver (forprøver) samt ny ekg-undersøgelse.

Det fremgår videre af journalen, at afdelingslæge B efter tilladelse fra <****> drøftede behandlingen med en af <****>s pårørende, der mente, at der skulle udføres en kombineret røntgen- og kontrastundersøgelse (PET CT-undersøgelse).

Nævnet kan oplyse, at der ved at lægge billederne fra henholdsvis en PET-scanning og CT-scanning oven på hinanden kan fås et detaljeret billede af, om der er tale om kræft (PET), og hvor det i givet fald præcist sidder (CT).

Det fremgår videre af journalen, at <****>s pårørende mente, at der kunne være tale om en svulstvækst i bughulen (karcinose i abdomen). Afdelingslæge B oplyste, at hun var klar over, at det kunne være tale en gynækologisk primær cancer, men at gynækologerne efter den gynækologiske undersøgelse den 5. september 2006 var afventende. Det vigtigste var at få taget en vævsprøve til immunhistokemi, som forventedes at kunne angive placeringen af primærtumoren, hvorefter <****> hurtigt kunne overføres til kræftbehandling (onkologisk behandling). Afdelingslæge B valgte derfor ikke at bruge tid på en PET CT-undersøgelse, da den formentlig kun ville bekræfte, at primærtumoren fandtes i bughulen.

Det fremgår af journalen den 27. september 2006, at en ny røntgenundersøgelse af <****>s brystkasse ikke viste tegn på væske ved lungerne. Afdelingslæge B konfererede situationen med overlæge A fra thoraxkirurgisk afdeling, der ville modtage <****> og udføre en kirurgisk thorakoskopi (VATS, Video-Assisted Thoracoscopic Surgery).

Det fremgår videre, at afdelingslæge B skrev henvisningen i form af en epikrise, hvorved hun afsluttede <****> fra lungemedicinsk afdeling.

Det fremgår af afdelingslæge Bs udtalelse til sagen, at en patient på Sygehus 1 på daværende tidspunkt kun kunne være indlagt på ét hospitalsafsnit af gangen. Da journalen fulgte patienten, så alle læger kunne læse alle undersøgelsesresultater og planer, skulle en patient ved overgangen til en anden afdeling have afsluttet sit forløb i det ene afsnit, for at behandling kunne opstartes på et andet afsnit.

Det fremgår af overlæge As partshøringssvar, at thoraxkirurgisk afdeling på daværende tidspunkt var den eneste afdeling, der var gået over til elektronisk patientjournal (EPJ), som var uafhængig af den øvrige journal på sygehuset.

Nævnet kan oplyse, at det kan være vanskeligt og tidskrævende at lokalisere en primærtumor.

Nævnet kan videre oplyse, at påvisning af primærtumor og undersøgelse af denne med vævsprøver er nødvendig for at kunne målrette behandlingen.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant, at afdelingslæge B valgte at prioritere udredningen af lunger og lungehinder højest, idet kræftcellerne var påvist i dette område, ligesom der var påvist forstørrede lymfekirtler mellem lungerne. Det kunne således dreje sig om lungekræft, brystkræft, underlivskræft eller mave-/tarmkræft, hvilket hun på relevant vis var opmærksom på.

På denne baggrund finder nævnet samlet set, at afdelingslæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> i perioden fra den 11. august til 27. september 2006 på lungemedicinsk afdeling, Sygehus 1.

Det er endvidere nævnets vurdering, at afdelingslæge B førte journalen og udfærdigede epikrisen på relevant vis.

På den baggrund finder nævnet, at afdelingslæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 11. august til den 27. september 2006 på lungemedicinsk afdeling, Sygehus 1.

Det fremgår af henvisningen til thoraxkirurgisk afdeling, at <****> blev henvist til thorakoskopisk biopsi af lunge/lungehinde på grund af et tidligere fund af cancerceller i lungehulen.

Det fremgår videre, at primærtumoren fortsat var ukendt, og at der afventedes thorakal udredning før en eventuel kikkertundersøgelse af maven (laparoskopi) ville blive iværksat.

Det fremgår af journalen den 4. oktober 2006, at overlæge A udførte en thorakoskopi (VATS med resectio pulm. (kileresektion) og biopsia pleurae).

Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at væsken (pleura parietale) mellem lungehinden og mellemgulvet (diaphragma) var uden udtalt svulstvækst (karcinose), men at der var enkelte sammenvoksninger. Overlæge A fandt to 2-3 mm store hvidlige tumorer på diaphragma, som han tog vævsprøver af, og der blev flere steder fundet små hvide områder (intumescencer). Der blev ikke fundet sikre tumorer i lungen, men i overlappen af lungen var der et område med mindre forandringer på overfladen, og der blev fjernet et lille stykke heraf, som blev sendt til undersøgelse. Der blev anlagt dræn, indgangshullerne (porte) blev lukket med vicryl, huden med nylon, og der blev ordineret efterfølgende røntgenkontrol af brystkassen.

Det er nævnets vurdering, at indgrebet blev foretaget på relevant vis.

Det fremgår af udskrivningsbrevet af den 7. oktober 2006 fra overlæge A til <****>s praktiserende læge, at der var tale om uspecificeret kræft i luftrør eller lunger, og at der var taget vævsprøver fra lungen samt af pleura parietale. <****> blev udskrevet til hjemmet og skulle have ambulant svar på prøverne.

Det fremgår af journalen den 16. oktober 2006, at <****> var velbefindende og uden feber eller hoste. En røntgenundersøgelse viste, at lungen var udfoldet, men at der var en lille ansamling ved lungespidsen (basalt). Stingene blev fjernet. Der var ikke svar på biopsierne, så der skulle bestilles ny tid, når disse forelå.

Det fremgår af journalen den 17. oktober 2006, at resultatet af prøverne ikke viste et sikkert holdepunkt for sygdom i pleuravæsken, hvilket blev meddelt <****> ved et ambulant besøg ved overlæge A.

Det fremgår videre af journalen, at <****> var velbefindende, havde god appetit og ingen åndenød. Der blev aftalt en ny tid til røntgenundersøgelse af brystet en måned senere.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at prøverne fra lungehinden var mindre velegnede, idet der var medtaget muskulatur og bindevæv ved udtagningen.

Det fremgår af journalen den 1. november 2006, at en anden overlæge foretog en røntgenunder-søgelse af <****>s brystkasse, da der var mistanke om ny væske i lungehinden. Røntgenundersøgelsen viste dog, at der ikke var væske ved lungerne, og der blev ordineret røntgenkontrol en måned senere eller efter behov.

Det fremgår af journalen den 29. november 2006, at overlæge A udførte en røntgenundersøgelse af <****>, som viste normale forhold i lungen. <****> var i øvrigt velbefindende, og overlæge A afsluttede hende derfor til videre kontrol hos egen læge. <****> kunne dog henvende sig med henblik på en ny røntgenundersøgelse ved åndenød.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at hans begrundelse for at udskrive <****> til videre kontrol hos egen læge var, at han fandt det meget lidt sandsynligt, at der var kræftsygdom i lunge eller lungehinden. Der var ikke tegn på fornyet væske i højre lunge to måneder efter thorakoskopien, og <****> var velbefindende med god appetit samt uden åndenød. Fornyede vævsprøver fra lungerne ville kræve en ny VATS-undersøgelse, men det fandt han ikke grundlag for. Det var således hans vurdering, at <****>s egen læge udmærket kunne følge hende og henvise hende til andre undersøgelser i tilfælde af nye symptomer.

Det fremgår af overlæge As partshøringssvar, at thoraxkirurgisk afdeling, i kraft af at være den eneste afdeling på sygehuset med elektronisk journal, ofte modtog interne henvisninger uden ledsagende journal, og overlæge A havde derfor ikke journalnotaterne fra lungemedicinsk afdeling til rådighed ved den afsluttende samtale.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge A ved udskrivningen var ansvarlig for <****>s videre cancerudredning, og at han derfor samtidig med udfærdigelsen af epikrisen til <****>s egen læge burde have sendt en note til lungemedicinsk afdeling eller en henvisning direkte til gynækologisk afdeling med henblik på yderligere undersøgelser, uanset at han ikke havde journalmaterialet fra lungemedicinsk afdeling.

På den baggrund finder nævnet, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin manglende henvisning af <****> til videre udredning den 29. november 2006.

Det er nævnets opfattelse, at der er et relevant tidsinterval i journalføringen mellem henvisningen fra lungemedicinsk afdeling den 27. september 2006 til thoraxkirurgisk afdeling, hvor <****> blev indlagt den 3. oktober 2006.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at han udfærdigede epikrisen til <****>s egen læge den 9. oktober 2006.

Det fremgår videre af den ledende lægesekretærs udtalelse til sagen, at epikrisen blev skrevet og afsendt den 9. oktober 2006.

Nævnet kan oplyse, at det er kirurgisk sædvane at føre journal i kortfattet form.

Det er nævnets opfattelse, at der blev ført relevante notater i forbindelse med indlæggelse, operation og efterfølgende ambulante besøg.

Det er videre nævnets opfattelse, at epikrisen blev udfærdiget på relevant vis.

På den baggrund finder nævnet, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 3. oktober til den 29. november 2006 på thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus 1.