×

Klage over manglende undersøgelse af 12-årig dreng med urinvejsinfektion

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 31. august 2009 hos lægevagten <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hendes behandling af <****> den 1. september 2009 hos lægevagten <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Patientombuddet har forstået, at der klages over følgende:

1.    At <****> ikke modtog en korrekt behandling hos lægevagten <****>, den 31. august 2009.

<****>´s forældre har blandt andet anført, at de henvendte sig til lægevagten, idet <****> havde ufattelige smerter. Det er videre anført, at han i stedet for en ordentlig undersøgelse blot fik ordineret Selexid mod blærebetændelse.

2.    At <****> ikke modtog en korrekt behandling hos lægevagten <****>, den 1. september 2009.

<****> forældre har blandt andet anført, at <****> forsat havde smerter, hvorfor han blev tilset af lægevagten, der blot sendte ham hjem igen med besked om, at den ordinerede medicin Selexid skulle have tid til at virke, og at forældrene skulle se tiden an. Det er videre anført, at idet <****> havde voldsomme smerter, ringede de igen til lægevagten, der indlagde ham. Det er desuden anført, at ved den efterfølgende indlæggelse, blev <****>´s blære tømt for 800 ml. urin  

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger.

Ifølge de foreliggende oplysninger fremgår det ikke, om blæren var forstørret, eller om de ydre kønsorganer blev undersøgt henholdsvis den 31. august og den 1. september 2009.

Begrundelse for afgørelsen af 1. og 2.  klagepunkt.

Den 31. august 2009 kontaktede <****>´s forældre lægevagten, idet han blandt andet klagede over mavesmerter, hyppig vandladningstrang og havde svært ved at komme af med urinen. Han blev tilset af vagtlæge A, der konstaterede, at <****> havde feber, men ikke var øm i maven. Lægen konstaterede herefter, at der var blod og hvide blodlegemer i urinen (leucocytter ved stix undersøgelse). Ved sin undersøgelse fandt lægen ikke tegn på infektion i hals, øre eller på lungerne. Lægen vurderede, at der var tale om en urinvejsinfektion og ordinerede penicillin (Selexid).

Den 1. september 2009 kontaktede <****>´s forældre igen lægevagten, idet han fortsat havde feber (nu 39 i feber) og havde smerter ved vandladning. Han blev tilset af vagtlæge B, der konstaterede, at han var øm i maven og omkring venstre nyre. Lægen anbefalede, at <****> fortsatte med penicillinen, og at forældrene kontaktede egen læge med henblik på, at få dyrket urinen for bakterier og undersøgt nyrerne ved en ultralydsscanning.

Halvanden time senere blev <****> atter tilset af en anden vagtlæge, der konstaterede tegn på svær forhudsbetændelse (balanitis) og tegn på manglende tømning af blæren(urinretention). <****> blev herefter indlagt akut på afdeling <****> på Sygehus <****>, hvor han fik tømt blæren for 800 ml urin. Der blev videre konstateret forandringer i huden på penis som årsag til, at urinen ikke kunne passere fra blæren og ud gennem urinrøret.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at urinvejsinfektioner inddeles i nedre og øvre infektioner.

Symptomerne ved nedre urinvejsinfektioner (ukompliceret blærebetændelse) er svien ved vandladning, hyppige vandladninger med små portioner, eventuelt trykken over skambenet.

Symptomerne ved øvre urinvejsinfektioner (nyrebækkenbetændelse) er feber op til 39 grader, almen påvirket tilstand, smerter i ryg og flanke, ofte kvalme og opkastning, samt vandladningsgener.

Behandlingen af ukompliceret blærebetændelse er antibiotika med virkning på de sygdomsfremkaldende bakterier.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at i flere lægelige vejledninger anbefales det, at alle børn med symptomer på nyrebækkenbetændelse skal indlægges (Lægehåndbogen, Region Hovedstaden, Praksisinformation).

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at urinretention er en tilstand med pludselig opstået manglende evne til at lade vandet, som er smertefuld og kræver behandling. Symptomerne er mavesmerter og ved undersøgelse af maven kan man finde øget dæmpning over skambenet.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at forhudsforsnævring er en tilstand der kan være medfødt hos småbørn, men som hos større drenge kan udvikle sig som følge af infektion under forhuden, samt i sjældnere tilfælde som følge af degenerative lidelser i huden. Forhudsforsnævring kan føre til urinretention.

Ifølge de foreliggende oplysninger og læge A´s udtalelse til sagen, er der ingen overvejelser om feberen i relation til diagnosen blærebetændelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge A ikke foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse og behandling af <****>, idet feber i forbindelse med blærebetændelse burde have givet mistanke om nyrebækkenbetændelse og dermed ført til en indlæggelse.

Disciplinærnævnet finder herefter, at vagtlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 31. august 2009 hos lægevagten <****>.

Ifølge de foreliggende oplysninger og læge B´s udtalelse til sagen, er der ingen overvejelser om feberen i relation til diagnosen blærebetændelse.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at læge B ikke foretog en tilstrækkelig og relevant undersøgelse, herunder ikke kunne føle den udfyldning af urinblæren der blev diagnosticeret 2 ½ time senere.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at læge B ikke foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse og behandling af <****>, idet feber i forbindelse med blærebetændelse burde have givet mistanke om nyrebækkenbetændelse og dermed ført til indlæggelse.

Disciplinærnævnet finder herefter, at vagtlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 1. september 2009 hos lægevagten <****>.