×

Klage over overset bivirkning på grund af Flagyl

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere læge A for hendes behandling af <****> den 3. og den 12. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 4. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hendes behandling af <****> den 5., den 15., den 17., den 18. og den 19. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da afdelingslægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge D for hendes behandling af <****> den 7. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge E for hans behandling af <****> den 9. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge F for hans behandling af <****> den 26. juni og den 20. juli 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge G for hans behandling af <****> den 3. juli 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere læge H for hendes behandling af <****> den 10. juli 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge I for hendes behandling af <****> den 1. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge J for hendes behandling af <****> den 2. og den 3. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere læge K for hendes behandling af <****> den 9. juli 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

  • At <****> ikke modtog en korrekt behandling på <****> afdeling, Sygehus 1, i perioden fra den 26. maj til den 24. juli 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at <****> modtog behandling med Flagyl inden strålebehandling blev iværksat mod hendes kræftsygdom. Det er videre anført, at hun, på grund af for lang behandling med Flagyl, har konstant stikken i fødder og hænder, samt at det er smertefuldt at gå.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 12. maj 2009 var <****> til ambulant undersøgelse på <****> afdeling, Sygehus 1, idet hun havde udviklet kræft i struben (supraglottis cancer). Det blev desuden noteret, at hun på grund af åreforkalkning havde fået lavet bukseprotese i 1983, med oprensning i 2000, og desuden havde kostreguleret diabetes.

De efterfølgende 14 dage blev behandlingsplanen diskuteret, og den 26. maj 2009 blev <****> indlagt på <****> afdeling, Sygehus 1, idet hun dagen før havde fået lavet en blivende åbning ind til luftrøret (trakeostomi) og en fødesonde (PEG-sonde) på en anden afdeling. Dagen efter opstartedes strålebehandling.

Begrundelse for afgørelsen af klagepunktet

Den 27. maj 2009 indledte <****> strålebehandling og samtidig behandling med tablet Naxogin 1,5 gr. 90 minutter før hver strålebehandling, dog 1 gr. før 6. fraktion.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Naxogin (nimorazol) er et antimikrobielt kemoterapeutikum, der kan benyttes til behandling af infektioner forårsaget af anaerobe bakterier (bakterier der ikke kan gro, når der er ilt til stede), giardia (tarminfektion), trikomoniasis (genital infektion) m.fl. Videnskabelige undersøgelser i 1970-erne dokumenterede, at nimorazol har samme virkningsspektrum som metronidazol (Flagyl). Nimorazol er i lodtrækningsforsøg sammenlignet med metronidazol til behandling af trichomoniasis (250 mg x 2 dagligt i 6 dage i det ene forsøg (Brit J vener dis 1975; 51:281 Roy RB) henholdsvis 1 gr. med 12 timers interval i alt 3 doser (Br J vener dis 1975; 51:54 Wigfield AS)). Der blev opnået samme, høje helbredelsesrater med nimorazol som med metronidazol. De to kemoterapeutika er kemisk set tæt beslægtede.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at ved strålebehandling af hoved-hals cancer anvendes nimorazol i doseringen 1,5 gr. dagligt for at øge virkningen af strålerne (radiosensitizer). Det skal gives kort tid før strålebehandlingen (90 minutter). Den gavnlige virkning er dokumenteret i et klinisk forsøg udført af den nationale gruppe Danish Head and Neck Cancer group (DAHANCA). Nimorazol er ikke et registreret lægemiddel i Danmark, og det kan derfor kun benyttes efter særlig tilladelse, som de behandlende <****>e afdelinger har fået af Lægemiddelstyrelsen. De behandlende læger kan ikke finde vejledning i form af indlægssedler eller dansksproget lægemiddelinformation, og det er derfor vigtigt, at afdelingerne udarbejder en instruks, der beskriver brugen af nimorazol, idet stoffet indgår i standardregimer for stråleterapi af hoved-hals cancer.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det fremgår af instruksen for brug af Naxogin (nimorazol) ved behandling af hoved-hals-cancer, der var gældende på <****> afdeling, Sygehus 1, i perioden fra den 1. juni til den 9. juli 2009, at visse stoffer har potentiel interaktion med Naxogin og bør undgås. Det drejer sig især om andre nitroimidazoler (f.eks. Metronidazol), og aminoglycosider (f.eks. Streptomycin og Gentamycin).

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at i <****>s tilfælde var det den 12. maj 2009 på tale at behandle hende i henhold til forsøgsprotokol DAHANCA19, men hun opfyldte ikke inklusionskriterierne. Hvad angår brugen af nimorazol findes der i en tidligere protokol fra forsøget DAHANCA 9 (30. august 2005) ligeledes følgende advarsel til lægen: Visse stoffer kan interagere med Naxogin og bør undgås. Det drejer sig især om andre nitroimidazoler (f.eks. Metronidazol), og aminoglycosider (f.eks. Streptomycin og Gentamycin).

Endeligt kan disciplinærnævnet oplyse, at metronidazol (Flagyl) er et registreret antimikrobielt kemoterapeutikum med aktivitet over for blandt andet anaerobe bakterier, hvorfor det er almindeligt brugt som stof nummer tre ved behandling af febrile <****>e patienter, der ikke hurtigt retter sig på ét- eller to-stofs behandling. Metronidazol tolereres af de fleste, men kan dog, ifølge produktresuméet, give anledning til følelsesforstyrrelser (parestesier) hos 0,1%-0,01% af patienterne. Det må antages, at de anførte risikorater knytter sig til en normal kur af 5-7 dages varighed.

Behandlingen ved reservelæge I

Den 29. maj 2009 viste blodprøver stigende betændelsestal (CRP steget fra 1400 til 1700), og hen på aftenen havde <****> feber (38,5). Det blev noteret, at hun netop havde haft en urinvejsinfektion, og der blev opstartet antibiotika igen (ampicillin). Behandlingen blev udvidet den 31. maj 2009 med gentamycin.

Den 1. juni 2009 blev <****> tilset af reservelæge I, som noterede, at <****> havde feber (39,2), og ordinerede gentagelse af blodprøver for bakterier (venyler) samt Flagyl (metronidazol) som antibiotika i tillæg til de to antibiotika, der allerede var ordineret.

Reservelæge I har ved partshøringssvar modtaget i Patientombuddet den 18. maj 2011 anført, at hun ikke var bekendt med, at <****> var i behandling med nimorazol, da hun ordinerede metronidazol, idet dette ikke var opført i den elektroniske medicinjournal (EPM).

Disciplinærnævnet kan oplyse, at den elektroniske medicinjournal er en vigtig del af patientjournalen, som opdateres løbende, og bruges af sygeplejerskerne til administration af medicin. Oplysninger i EPM underkender eventuelle notater i papirjournalen. En vagthavende læge bør derfor være 100 % ajour med medicineringen ved opslag i EPM.

Overlæge G har på vegne af ledende overlæge L udtalt til sagen, at ordination af Naxogin på <****> afdeling, i perioden fra den 22. maj til den 20. juli 2009, ikke blev ført ind i den elektroniske journal. Rutinen på afdelingen var i perioden, at ordinationen af Naxogin blev foretaget skriftligt i patientjournalen og dokumenteret på et behandlingsskema som ved kemoterapi. Videre er det på vegne af ledende overlæge L anført, at fra den 1. august 2009 blev behandlingen med Naxogin ordineret i den elektroniske medicinjournal og indført i medicinmodullet af den ordinerende læge.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det før den 1. august 2009 ikke var teknisk muligt at indføre Naxogin i den elektroniske journal.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge Is udvidelse af den antibiotiske behandling var terapeutisk velbegrundet. Videre er det nævnets vurdering, at reservelæge I relevant orienterede sig om <****>s øvrige medicinale behandling, og at det ikke kan ligge hende til last, at nimorazol ikke var opført i EPM.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at reservelæge I handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 1. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.

Behandlingen ved reservelæge J

Den 2. juni 2009 blev <****> tilset af reservelæge J, som noterede, at <****> fortsat havde feber, men at hendes temperatur var faldet til 38,2, at hun fortsat ikke var smertedækket, og at antibiotikabehandlingen skulle fortsætte.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant at fortsætte den antibiotiske behandling, idet <****> var i bedring, men fortsat var febril.

Den 3. juni 2009 blev <****> atter tilset af reservelæge J, som noterede, at <****> ikke længere havde feber (36,8), og at betændelsestallene var i bedring. Et røntgenbillede af lungerne viste et mindre infiltrat, og antibiotikabehandlingen blev fortsat på mistanke om lungebetændelse. Det blev desuden noteret, at behandlingen skulle tages op til revision den følgende dag.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge J i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, lagde en plan, der indebar fortsat behandling med penicillin og gentamycin, og samtidig relevant lagde plan for revurdering og afslutning. Det er således nævnets vurdering, at reservelægen forholdte sig til varighed og relevans af den antibiotiske behandling.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge J handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 2. og den 3. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.

Behandlingen ved læge A

Senere samme dag, den 3. juni 2009, blev <****> tilset af læge A, som noterede, at <****> var i antibiotikabehandling på mistanke om lungebetændelse, og at hun havde følt sig svimmel, hvilket læge A mistænkte kunne skyldes behandlingen med Naxogin (nimorazol).

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at læge A burde have været opmærksom på, at risikoen for at bivirkninger ved Naxogin kunne være øget, som følge af den samtidige behandling med metronidazol og gentamycin.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at fortsætte behandlingen med Flagyl den 3. juni 2009.

Den 12. juni 2009 var <****> til ambulant kontrol ved læge A efter overstået infektion og efter 13 strålebehandlinger.

Disciplinærnævnet skal bemærke, at læge A ingen kommentarer knyttede til det forhold, at <****> fortsat fik Flagyl og nimorazol.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at læge A burde have forholdt sig til behandlingsinstruksens advarsel om risiko for interaktion mellem metronidazol og Naxogin, inden hun fortsatte behandlingen af <****> med Flagyl.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 3. og den 12. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.

Behandlingen ved reserve

læge B

Den 4. juni 2009 noterede reservelæge B, at der ikke var kendt fokus for betændelsen i kroppen, og at en røntgenkonference havde afkræftet, at <****> havde lungebetændelse. Betændelsestallene var faldende, og der var endnu ikke svar på blodprøverne for bakterier. Reservelæge B besluttede, at den igangværende antibiotiske behandling (AB) skulle fortsætte indtil videre.

Reservelæge B har i partshøringssvar af 15. maj 2011 anført, at der den 4. juni 2009 ikke forelå en instruks vedrørende behandling med Naxogin (nimorazol), herunder hensyntagen til interaktioner, på <****> afdeling, Sygehus 1.

Overlæge M har ved udtalelse til sagen af 20. juni 2011 anført, at instruksen af 2004 for brug af Naxogin (nimorazol) ved behandling af hoved-hals-cancer, der også var gældende på <****> afdeling, Sygehus 1, i perioden hvor <****> var indlagt i 2009, findes i en mappe på afdelingen (sengeafdeling D). Det er videre anført, at afdelingssygeplejerske <****> bekræfter, at dette også var tilfældet under <****>s indlæggelse i 2009.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at i betragtning af DAHANCAs advarsel mod at give gentamycin og metronidazol samtidig med nimorazol, burde reservelæge B have vurderet, om ikke den antibiotiske behandling nu kunne indstilles eller ændres, så behandling med gentamycin og Flagyl kunne ophøre.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at fortsætte behandlingen med Flagyl uden at forholde sig til behandlingsinstruksens advarsel om risikoen for interaktion mellem metronidazol og Naxogin.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at reservelæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 4. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.

Behandlingen ved

afdelingslæge C

Den 5. juni 2009 blev <****> tilset af afdelingslæge C, som noterede, at betændelsestallet fortsat faldt, at der ikke var feber, og at behandlingen med 3 forskellige antibiotika, deriblandt Flagyl, skulle fortsætte uændret.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at afdelingslæge C burde have inddraget den pågående behandling med nimorazol i sine overvejelser, da hun besluttede, at <****> skulle fortsætte antibiotisk behandling med gentamycin, ampicillin og metronidazol. 

Den 15. juni 2009 var <****> til ekstra kontrol ved afdelingslæge C, som fandt, at der var forstørrede lymfeknuder på halsen, som afdelingslægen mente var følger efter infektion, og ikke metastaser. Det blev desuden noteret, at <****>, på grund af betændelse efter trakeostomien, havde fået tre forskellige antibiotika.

Den 17., den 18. og den 19. juni 2009 gjorde afdelingslæge C notater i journalen om strålebehandlingen, men nævnte ikke antibiotikabehandlingen.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at idet <****> fortsat var i behandling med nimorazol, som først ophørte med strålebehandlingens sidste fraktion den 7. juli 2009, burde afdelingslæge C have taget stilling til risici og hensigtsmæssighed ved den fortsatte behandling med Flagyl.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at fortsætte behandlingen med Flagyl.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at afdelingslæge C handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 5., den 15., den 17., den 18. og den 19. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.

Behandlingen ved o

verlæge D

Den 7. juni 2009 blev <****> tilset af overlæge D, som noterede, at <****> ikke havde haft feber i 4 døgn. Overlægen indstillede behandlingen med gentamycin og ampicillin. Der blev fortsat med Flagyl-behandlingen.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at overlæge D indstillede behandlingen med gentamycin og ampicillin uden at begrunde fortsat behandling med Flagyl og uden at berøre risikoen for interaktion med den samtidige behandling med nimorazol.

Overlæge D har ved partshøringssvar af 5. juni 2011 anført, at instruksen af 2004 for brug af Naxogin (nimorazol) ved behandling af hoved-hals-cancer ikke var tilgængelig på sengeafdelingerne eller sammen med øvrige instrukser.

Overlæge M har ved udtalelse til sagen af 20. juni 2011 anført, at instruksen af 2004 for brug af Naxogin (nimorazol) ved behandling af hoved-hals-cancer, der også var gældende på <****> afdeling, Sygehus 1, i perioden hvor <****> var indlagt i 2009, findes i en mappe på afdelingen (sengeafdeling D). Det er videre anført, at afdelingssygeplejerske <****> bekræfter, at dette også var tilfældet under <****>s indlæggelse i 2009.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard  at fortsætte behandlingen med Flagyl uden at forholde sig til behandlingsinstruksens advarsel om risiko for interaktion mellem metronidazol og Naxogin.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge D handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 7. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.

Behandlingen ved overlæge E

Den 9. juni 2009 blev <****> udskrevet af overlæge E, der herved blandt andet ordinerede fortsat behandling med Flagyl 500 mg 3 gange dagligt.

Det er disciplinærnævnet vurdering, at overlæge E fortsatte behandlingen med Flagyl uden at begrunde den fortsatte behandling og uden at nævne risikoen for interak-tion med den samtidige behandling med nimorazol i henhold til behandlingsinstruksens advarsel.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at det derfor var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at fortsætte behandlingen med Flagyl.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge E handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 9. juni 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.

Behandlingen ved overlæge F

Den 26. juni 2009 blev <****> set i 4. behandlingsuge af overlæge F, som noterede, at der var tilkommet lette føleforstyrrelser i hænderne, men ikke i fødderne. Behandlingen med Flagyl blev ikke afbrudt.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge F burde have koblet symptomerne med lette føleforstyrrelser i begge hænder sammen med den pågående behandling med nimorazol og Flagyl.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at fortsætte behandlingen med Flagyl den 26. juni 2009.

Den 20. juli 2009 var <****> til 2-ugers ambulant kontrol efter ophør med stråleterapi og nimorazol ved overlæge F. Overlægen forholdt sig til smertebehandlingen med Matrifen og Oxynorm, men ikke til relevansen af fortsat behandling med Flagyl.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at fortsætte behandlingen med Flagyl den 20. juli 2009 uden at forholde sig til behandlingsinstruksens advarsel om risiko for interaktion mellem metronidazol og Naxogin.

Overlæge F har i partshøringssvar af 25. maj 2011 anført, at der den 25. juni og den 20. juli 2009 ikke forelå en instruks vedrørende behandling med Naxogin (nimorazol), herunder hensyntagen til interaktioner, på <****> afdeling, Sygehus 1.

Overlæge M har ved udtalelse til sagen af 20. juni 2011 anført, at instruksen af 2004 for brug af Naxogin (nimorazol) ved behandling af hoved-hals-cancer, der også var gældende på <****> afdeling, Sygehus 1, i perioden hvor <****> var indlagt i 2009, findes i en mappe på afdelingen (sengeafdeling D). Det er videre anført, at afdelingssygeplejerske <****> bekræfter, at dette også var tilfældet under <****>s indlæggelse i 2009.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge F handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 25. juni og den 20. juli 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.

Behandlingen ved overlæge G

Den 3. juli 2009 var <****> til undersøgelse hos overlæge G. Hun manglede endnu tre fraktioner af sin strålebehandling og fik således stadig nimorazol. Overlægen noterede, at kræften var gået delvis tilbage (partiel regression) og noterede, at de fortsatte ordinationer med blandt andet Flagyl skulle fortsætte uændret.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at overlæge G burde have forholdt sig til risici og terapeutisk indikation for fortsat behandling med Flagyl, idet <****> manglede endnu tre fraktioner af sin strålebehandling og derfor stadig fik nimorazol.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at fortsætte behandlingen med Flagyl.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge G handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 3. juli 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.

Behandlingen ved læge K

Den 9. juli 2009 blev læge K i aftenvagten kontaktet telefonisk af <****>, som klagede over, at hun de sidste 14 dage havde haft sovende fornemmelser i både hænder og fødder, og at hun de seneste tre dage var blevet følelsesløs helt symmetrisk. Læge K mente, at det lød som noget perifert neurologisk, da <****> godt kunne holde på eksempelvis bestik og kopper. Der havde ikke været nogen hurtig udvikling over timer, men derimod over flere dage. Lægen noterede desuden, at <****> ikke tidligere var kendt med noget neurologisk. Hun aftalte med <****>, at hun skulle ses på et akutspor dagen efter.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge K gjorde sig relevante overvejelser om baggrunden for <****>s symptomer og behov for akut intervention. Videre er det nævnets vurdering, at læge K foretog en relevant disposition ved at vurdere, at <****> skulle møde til lægevurdering i ambulatoriets akutspor den følgende dag.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge K handlede i overensstemmelse normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 9. juli 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.

Behandlingen ved læge H

Den 10. juli 2009 var <****> til undersøgelse ved læge H, som noterede, at <****> gennem 3-4 uger havde haft føleforstyrrelser i hænder og fødder, mest i fødderne, og endvidere at hun var trappet ud af Contalgin (morfika), da hun ikke følte hun havde behov for det. <****>s datter havde desuden ifølge journalen ringet og fortalt, at hendes mor var udtrappet af Contalgin, da hun havde mistanke om, at det var det der gav føleforstyrrelserne. Det blev videre ved undersøgelsen opsummeret i journalen, hvilken medicin <****> fik, herunder blandt andet Flagyl. Lægen overvejede, om føleforstyrrelserne måske kunne være en nervelidelse i forbindelse med diabetes, alternativt kunne behandlingen med naxogin også give nogen føleforstyrrelser. Det blev aftalt, at <****> skulle indlægges på Sygehus 2 til optimering af sonde- og smertebehandlingen.

Ved en undersøgelse den 3. september 2009, hvor <****> fortsat havde udtalte sovende fornemmelse og dødhedsfornemmelse i hænder og fødder, blev den næsten 3 måneders Flagylbehandling afsluttet, idet det blev vurderet, at følelsesforstyrrelserne godt kunne være betinget heraf.

Den 16. december 2009 havde <****> fortsat ret udtalte føleforstyrrelser.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge H ved konsultationen den 10. januar 2009 gjorde sig relevante overvejelser om en mulig sammenhæng mellem <****>s føleforstyrrelser og den netop afsluttede behandling med nimorazol.

Det er dog videre disciplinærnævnets vurdering, at læge H burde have mistænkt, at Flagyl og den mulige interaktion mellem metronidazol og nimorazol kunne være årsag til <****>s føleforstyrrelser.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at fortsætte behandlingen med Flagyl.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge H handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <****> den 10. juli 2009 på <****> afdeling, Sygehus 1.