×

Manglende undersøgelse af akut koronart syndrom (AKS) på trods af symptomer

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 9. februar 2013 i Lægevagten i Region <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At <****> ikke modtog en korrekt behandling hos vagtlæge <****>, Lægevagten i Region <****>, den 9. februar 2013.

<****> har blandt andet anført, at han trods smerter i brystet og armhulerne ikke blev undersøgt af vagtlægen, og at han herunder ikke fik taget et hjertekardiogram. Det er oplyst, at han samme aften fik en blodprop i hjertet.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 9. februar 2013 kl. 12.48 kontaktede <****> Lægevagten i Region <****>. Det blev noteret, at han tidligere samme uge var blevet set af sin egen læge på grund af smerter i armhulerne, og at han havde taget op til 12 tabletter Panodil om dagen. Smerterne, der var konstante, blev forværret ved kulde. <****> blev herefter visiteret til konsultation i lægevagten.

Kl. 13.48 blev <****> set af vagtlæge <****> på grund af konstante smerter i bryst, mave og armhuler med kuldeprovokation. Smerterne havde varet nogle dage. Lægen noterede, at <****> var kendt med gastritis, som er mavekatar. Det blev videre noteret, at der få dage forinden hos egen læge var blevet taget et hjertekardiogram samt målt infektionstal, og at begge undersøgelser angiveligt havde vist normale forhold.

Objektivt var der ikke åndenød, og læge <****> vurderede, at <****> ikke havde feber. Ved stetoskopi af hjerte og lunger blev der fundet normale forhold. Det blev vurderet, at smerterne kunne skyldes forværring af mavekataren, og der blev givet råd om forøgelse af den igangværende behandling med syrepumpehæmmende medicin. Der blev endvidere tilrådet ny lægekontakt ved forværring eller nye symptomer og udleveret et par tabletter Kodein, som <****> kunne tage sammen med Panodil.

Det fremgår af læge <****>s udtalelse til sagen, at stetoskopien af hjerte og lunger ikke gav mistanke om hjertesygdom.

Ifølge <****> er det ikke korrekt, at der blev lyttet til hjerte og lunge.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen. Der kan dog være tilfælde, hvor disciplinærnævnet efter en konkret bevisafvejning finder, at det er overvejende sandsynligt, at oplysningerne i journalen ikke kan være korrekte. Dette har dog ikke været tilfældet i denne sag. Disciplinærnævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at der ikke blev foretaget stetoskopi af hjerte og lunger.

Der blev ikke ifølge journalen udspurgt om risikofaktorer for blodprop i hjertet (akut koronart syndrom, også kaldet AKS) bortset fra rygning, og smerterne blev ikke nærmere karakteriseret.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at trykken i brystet med eller uden udstråling til venstre arm er et typisk tegn på AKS. Forværring af smerter ved kulde skal medføre, at man overvejer angina pectoris, da det kan være et typisk tegn herpå, ligesom udstråling af smerter til skulderregioner også skal føre til mistanke om AKS.

Ikke alle patienter med AKS har typiske symptomer. Op imod 20 % kan have såkaldt atypiske brystsmerter. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om patienter med akutte atypiske brystsmerter skal læger være særligt opmærksomme på denne patientgruppe. Atypiske symptomer kan eksempelvis være smerter af mere ukarakteristisk karakter, ligesom der også kan forekomme smerteudstråling til eksempelvis højre arm, og der kan være kvalme eller opkastninger.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at AKS kun kan udelukkes eller verificeres ved en kombination af symptomer, forandringer på hjertekardiogram (EKG) og biokemiske iskæmimarkører. Ved tvivl skal patienter derfor viderehenvises med henblik på EKG og blodprøver.

Undladelse af at indlægge en patient med smerter i brystkassen forudsætter, at man med stor sikkerhed har udelukket, at symptomerne er hjerterelaterede. Det betyder, at det som et minimum skal fremgå af journalen, at man har overvejet AKS og ikke finder sandsynlighed herfor. Det skal derfor fremgå, at patienten er udspurgt om risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom. Risikofaktorer er kendt hjertekar-sygdom, diabetes, rygerstatus, forhøjet kolesterol og familiær disposition. Derudover skal det fremgå, at der er spurgt om brystsmerternes karakter, herunder smerternes varighed, intensitet, type og lokalisation, samt om der er tale om smerter i hvile eller aktivitet, og om der er åndenød eller hjertebanken.

Disciplinærnævnet kan endeligt oplyse, at normal stetoskopi af hjerte og lunger ikke udelukker AKS, ligesom et normalt EKG taget nogle dage forinden heller ikke udelukker AKS.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge <****> på baggrund af <****>s symptomer med nogle dages smerter i brystet og armhuler med kuldeprovokation burde have konkluderet, at AKS ikke kunne udelukkes, og at han derfor burde have viderehenvist <****> til akut udredning med EKG og iskæmimarkører.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at læge <****> handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 9. februar 2013 i Lægevagten i Region <****>.