×

Kritik for manglende journalføring af assistance

Der gives kritik til:

  • reservelæge A (aut. ID <****>), Afdeling for Urinvejssygdomme, <****> Hospital, for journalføringen den 24. juli 2017.

Der gives ikke kritik til:

  • reservelæge A, Afdeling for Urinvejssygdomme, <****> Hospital, for behandlingen.

  • afdelingslæge B, Afdeling for Urinvejssygdomme, <****> Hospital, for behandlingen.

  • overlæge C, Afdeling for Urinvejssygdomme, <****> Hospital, for behandlingen.

Det betyder, at reservelæge A ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved journalføringen.

Det betyder videre, at reservelæge A, afdelingslæge B og overlæge C udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra <****>.

KLAGEN

Der er klaget over, at <****> ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge A, afdelingslæge B og overlæge C, Afdeling for Urinvejssygdomme, <****> Hospital, den 24. juli 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at undersøgelsen af <****>s blære ikke foregik på relevant vis.
  • at <****> ikke fik stillet en diagnose eller blev informeret tilstrækkeligt under behandlingen og forløbet af undersøgelsen.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 24. juli 2017 var <****>, 19 år, til undersøgelse ved reservelæge A, Afdeling for Urinvejssygdomme, <****> Sygehus, med henblik på udredning af blod i urinen ved en kikkertundersøgelse.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at reservelæge A og afdelingslæge B ikke kunne udføre kikkertundersøgelsen, hvorfor overlæge C foretog undersøgelsen. Det fremgår ligeledes af klagen, at <****> fik oplyst, at undersøgelsen ville tage 10-15 minutter, men at den tog 35 minutter, at undersøgelsen var smertefuld, at <****> fik en finger op i anus, og at hendes blære ikke blev tømt efter undersøgelsen. Endvidere fremgår det, at hun ikke fik stillet en diagnose.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra reservelæge A, at hun forsøgte at foretage en kikkertundersøgelse af <****>s blære. Da det ikke lykkedes, blev først afdelingslæge B og dernæst overlæge C tilkaldt. Det fremgår ligeledes af udtalelsen, at <****> ikke udtrykte stort ubehag i forbindelse med undersøgelsen, men at der blev brugt lidt længere tid end vanligt, og at reservelæge A informerede <****> om, at der var fundet normale forhold ved undersøgelsen. Det fremgår videre, at overlæge C’s undersøgelse foregik under normale forhold med kikkerten indført i blæren og med udførsel af cystoskopi, og at <****> ikke fik en finger op i anus.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra <****> og reservelæge A om, hvorvidt <****> fik tømt sin blære, fik en finger op i anus og blev informeret om resultatet af undersøgelsen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.
  • at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
  • at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter grundlag for at fastslå, at <****> blev undersøgt af reservelæge A, afdelingslæge B og overlæge C. Disciplinærnævnet finder grundlag for at fastslå, at <****> fik udført undersøgelsen på normal vis, hvorfor det lægges til grund, at hun ikke fik en finger op i anus, og at hun fik tømt sin blære.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge A, afdelingslæge B og overlæge C for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at patienter, der oplever blod i urinen, skal have foretaget en kikkertundersøgelse af urinrør og blære for at komme en diagnose nærmere.
  • at <****> den 24. juli 2017 mødte op til en kikkertundersøgelse af urinrøret og blæren. Reservelæge A valgte grundet problemer med undersøgelsen relevant at anmode om assistance fra afdelingslæge B. Da undersøgelsen ikke kunne udføres tilfredsstillende, blev overlæge C tilkaldt, og undersøgelsen blev relevant udført.
  • at <****> efter undersøgelsen den 24. juli 2017 blev informeret om, at der ikke var nogle unormale resultater og blev informeret om at søge praktiserende læge.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge A, afdelingslæge B og overlæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af <****> den 24. juli 2017 på Afdeling for Urinvejssygdomme, <****> Hospital.

Disciplinærnævnet bemærker dog, at reservelæge A ikke har journalført assistancen fra afdelingslæge B og overlæge C. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med reglerne om journalføring samt ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring.

I henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1, skal læger føre patientjournaler over deres virksomhed.

Det fremgår af dagældende journalføringsbekendtgørelses § 10, stk. 3, nr. 3, at journalen skal indeholde navne på de læger, der har udøvet behandlingen.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes journalføring.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at reservelæge A ikke journalførte, at hun under kikkertundersøgelsen den 24. juli 2017 blev assisteret af afdelingslæge B og overlæge C.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af <****> den 24. juli 2017 på Afdeling for Urinvejssygdomme, <****> Hospital.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
  • § 21 om journalføring

Bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen):

  • § 5 om journalføringspligt og -ansvar
  • § 6 om journalføringspligt og -ansvar
  • § 7 om journalføringspligt og –ansvar
  • § 10 om patientjournalens indhold