×

Hvis der er klaget over dig

Opdateret 2. juli 2018

Du skal først tage stilling til om der er klaget over et behandlingssted eller en konkret sundhedsperson.

Klagesagen kan også starte med dialog. Klager har i visse situationer mulighed for en dialog med regionen om en klage over behandling, som er betalt af regionen – fx hos klagers praktiserende læge eller på et sygehus.

Når der er klaget over behandlingsstedet

Styrelsen for Patientklager kan behandle en klage over det offentlige sundhedsvæsen. Vi kalder det en styrelsessag. Klagen retter sig ikke mod bestemte sundhedspersoner, men mod det sted, hvor patienten blev behandlet, fx et sygehus, en lægeklinik eller i hjemmesygeplejen. Klagen kan handle om selve patientbehandlingen eller fx om brud op tavshedspligten, mangelfuld journalføring eller aktindsigt.

Hvem skal udtale sig?

I en styrelsessag retter eventuel kritik sig mod behandlingsstedet, og vi tager derfor ikke stilling til, om konkrete sundhedspersoner kan kritiseres. Derfor er det ledelsen, og ikke enkelte, involverede sundhedspersoner, der skal udtale sig. Fx er det ofte den ledende sundhedsperson fra afdelingsledelsen, der udtaler sig. Udtalelsen skal supplere sagens øvrige materiale. Det kan fx være vigtige oplysninger om organisering af arbejdet, som vi ikke kan læse ud af journalmaterialet.

Hvis klager får medhold

Hvis vi giver kritik til behandlingsstedet for et eller flere forhold i klagen, kan klager bede om at få det behandlet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn som en ny klagesag. Disciplinærnævnet tager stilling til, om en eller flere sundhedspersoner kan gøres ansvarlig. Det betyder, at de sundhedspersoner, der var involveret i behandlingen af patienten, nu kan blive parter i en disciplinærnævnssag. Materialet fra styrelsessagen vil også indgå i disciplinærnævnssagen. Klager skal bede om en disciplinærnævnssag inden for forældelsesfristerne på to og fem år. Den tid, vi har brugt på styrelsessagen, tæller ikke med.

Når sagen er afgjort

Vi sender afgørelsen til klager og behandlingsstedet, så snart vi har truffet den. Det fremgår af afgørelsen, hvad vi har lagt vægt på, og hvilke regler, vi har anvendt.

Læs mere om sagsgangen og sagsoplysningen i en styrelsessag.

Når der er klaget over en konkret sundhedsperson

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan behandle en klage over sundhedspersoners faglige virke i sundhedsvæsenet. Vi kalder det en disciplinærnævnssag. Klagen kan handle om den behandling, patienten fik eller fx om brud op tavshedspligten, mangelfuld journalføring eller indholdet i en lægeerklæring. Styrelsen for Patientklager er sekretariat for disciplinærnævnet og forbereder sagen. Nævnet træffer afgørelsen.

Hvem er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn?

Disciplinærnævnet er en uvildig myndighed. Når nævnet træffer afgørelser deltager to lægmænd, som repræsenterer sundhedsvæsenets brugere, og to sundhedsfagligt uddannede personer. Nævnet har en dommer som formand. Nogle sager bliver afgjort af formanden alene. Mødet i disciplinærnævnet er lukket. Det betyder, at sagens parter ikke har mulighed for at overvære nævnets behandling af klagen.

Den ledende sundhedsperson skal hjælpe med at oplyse sagen

Vi beder den ledende sundhedsperson om at hjælpe os med at identificere de centrale sundhedspersoner, der er berørt af forhold i klagen og give dem mulighed for at udtale sig.

Læs mere om den ledende sundhedsperson opgaver ved sagsoplysningen i en disciplinærnævnssag.

Ønsker du at udtale dig?

Når du får en klage i disciplinærnævnet, er du part i sagen. Du har mulighed for at udtale dig til sagen og give din version af de forhold, klagen omhandler. Du har dog ikke pligt til at udtale dig.

Hvilket materiale skal du sende til os?

Du skal sende det journalmateriale, som vedrører den periode og de forhold, klagen omhandler. På grund af din tavshedspligt, er det vigtigt, at du kun sender relevant journalmateriale til os. Du skal dog ikke sende journalmateriale til os, hvis din afdelingsledelse allerede har gjort det.

Du bliver partshørt

Når vi har fået det materiale, vi skal bruge til sagen, gennemgår en jurist det og forbereder sagen til disciplinærnævnet. Hvis vi får nye, vigtige oplysninger til sagen, som du ikke allerede kender, sender vi dem til dig, så du får mulighed for at kommentere det. Fx bliver du partshørt over udtalelsen fra vores sagkyndige konsulent, hvis konsulenten mener, at der er grundlag for at kritisere dig. Ellers hører du først fra os igen, når vi har truffet afgørelsen.

Når sagen er afgjort

Vi sender afgørelsen til klager og dig, så snart vi har truffet den. Det fremgår af afgørelsen, hvad vi har lagt vægt på, og hvilke regler, vi har anvendt.

Vi kan offentliggøre afgørelsen med dit navn

Hvis vi vurderer, at du har handlet så kritisabelt, at vi skal give dig en indskærpelse, offentliggør vi afgørelsen med dit navn. Hvis afgørelsen er den tredje kritik, du får inden for de seneste fem år, offentliggør vi de tre afgørelser.

Afgørelsen lægges på vores hjemmeside og på sundhed.dk i to år.

Læs mere om sagsgangen og sagsoplysningen i en disciplinærnævnssag.

Disse typer af oplysninger behandler vi om dig

Vi modtager i forbindelse med behandlingen af klagesagen oplysninger om dig. Oplysninger kan komme fra klageskemaet, klager har sendt til os. De kan også komme fra det sted, hvor behandlingen er sket. Oplysningerne om dig er typisk dit navn, cpr-nummer, autorisations ID, adresse og stillingsbetegnelse.

Dine rettigheder efter databeskyttelsesloven i forbindelse med vores sagsbehandling

  • Du har ret til at få at vide, at vi har samlet oplysninger om dig i vores it-system.
  • Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har samlet og brugt i vores sagsbehandling, og du har ret til at se oplysningerne.
  • Du har ret til at bede om, at vi retter eller sletter oplysninger, hvis du fx mener, de er forkerte eller giver et forkert indtryk.

Læs om dine rettigheder, og hvad vi bruger dine oplysninger til.