×

Whistleblowerordning

Opdateret 29. november 2020

Fra den 30. november 2020 skal alle styrelser i Sundheds- og Ældreministeriet have indført whistleblowerordninger.
Baggrunden er, at den offentlige forvaltning skal være baseret på åbenhed, gennemsigtighed og tillid. Whistleblowere kan hjælpe med at afsløre og afdække fejl og forsømmelser i den offentlige sektor. 

Styrelsen for Patientklagers whistleblowerordning gør det muligt for ansatte, tidligere ansatte og samarbejdspartnere i god tro, at gøre opmærksom på kritisable forhold eller formodede overtrædelser, uden at det vil have nogen negative konsekvenser for disse.

Formålet med styrelsens whistleblowerordning er:

  • at øge mulighederne for, at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold i styrelsen uden at frygte for negative konsekvenser,
  • at beskytte personer, som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen
  • at opdage fejl og forsømmelser og derved højne niveauet inden for styrelsens ydelser.

 Nedenfor finder du relevante informationer om ordningen, som du bør læse, før du anmelder et problem eller lignende. Du kan også finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvis du indberetter til ordningen.


Hvem kan indberette til whistleblowerordningen?

Whistleblowerordningen kan bruges af:

  • Ansatte i Styrelsen for Patientklager.
  • Tidligere ansatte i Styrelsen for Patientklager, som indberetter om oplysninger, som vedkommende kom i besiddelse af under ansættelsen i styrelsen.
  • Personer, som endnu ikke er begyndt at arbejde i styrelsen, men som indberetter om oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller andre førkontraktretlige forhandlinger.
  • Samarbejdspartnere og disses ansatte, hvis der mellem samarbejdspartneren og Styrelsen for Patientklager består et mere kontinuerligt og formaliseret samarbejde, for eksempel i form af en indgået samarbejdsaftale.

Hvilke forhold er omfattet af ordningen?

Whistleblowerordningen behandler kun indberetninger om alvorlige forhold, som er af betydning for styrelsens opgaver. Der foretages i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af, om der er tale om sådanne alvorlige forhold.


Alvorlige forhold vil for eksempel være:

  • Strafbare forhold, for eksempel:
    • overtrædelse af tavshedspligten
    • misbrug af økonomiske midler
    • tyveri
    • svig
    • underslæb
    • bedrageri
    • bestikkelse m.v.
  • Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, for eksempel:
    • lovgivning om magtanvendelse
    • forvaltningsloven
    • databeskyttelseslovgivningen
    • offentlighedsloven m.v.
  • Grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, for eksempel:
    • undersøgelsesprincippet
    • krav om saglighed
    • proportionalitet m.v.
  • Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, for eksempel
    • om tjenesterejser
    • gaver
    • regnskabsaflæggelse m.v.
    • grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, for eksempel grov chikane, herunder af seksuel karakter.
  • Bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Det er en forudsætning, at du, når du indgiver oplysninger til whistleblowerordningen, har viden om eller en begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold.

Hvilke forhold er IKKE omfattet af ordningen?

Indberetninger om øvrige forhold, der ikke lever op til kravet om, at der skal være tale om alvorlige forhold, som er af betydning for styrelsens opgaver, er ikke omfattet af ordningen. Sådanne forhold kan eksempelvis være:

  • oplysninger om overtrædelser af mindre væsentlige interne retningslinjer om sygefravær, rygning, alkohol, påklædning, brug af kontorartikler m.v. og
  • oplysninger om mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen.

Sådanne indberetninger skal håndteres via øvrige kanaler, for eksempel nærmeste leder, personaleafdeling eller tillidsrepræsentant. Hvis du indberetter forhold gennem whistleblowerordningen om forhold, der ikke er omfattet af ordningen, vil du blive vejledt om, hvor du i stedet kan henvende dig, hvis du har givet os mulighed for at kontakte dig.

Du må ikke bevidst indgive urigtige eller vildledende oplysninger til whistleblowerordningen. Oplysninger, der er indgivet på denne måde i ond tro, kan medføre politianmeldelse, ligesom det kan få negative ansættelsesretlige reaktioner eller medføre kontraktsretlige konsekvenser for dig som samarbejdspartner.

Sådan indberetter du

Indberetning til whistleblowerordningen sker ved at sende et brev til os til:

Styrelsen for Patientklager
Att.: WBO-enheden
Olof Palmes Allé 18 H
8200 Aarhus N

Da indberetninger til whistleblowerordningen håndteres i en særlig proces for at sikre fortroligheden, er det vigtigt, at du husker at skrive på kuverten, at brevet er til whistleblowerenheden.

Hvis du ikke ønsker at oplyse, hvem du er

Du skal være særligt opmærksom på, at du ikke oplyser dit navn eller andre personhenførbare oplysninger om din identitet som for eksempel adresse eller telefonnummer, hvis du ønsker at være anonym.

Du skal dog være opmærksom på, at der kan være en risiko for, at din indberetning må henlægges, uden at vi kan komme til bunds i sagen, hvis du ønsker at være anonym.

Det skyldes, at undersøgelser på baggrund af anonyme henvendelser kan give anledning til vanskeligheder i praksis, og at myndigheder generelt ikke i sig selv må lægge vægt på anonyme oplysninger som led i en indgribende afgørelse over for en ansat.

Styrelsen for Patientklager opfordrer derfor til, at oplysninger ikke indgives anonymt, hvis det er muligt.

Du skal desuden være opmærksom på, at der vil kunne være helt ekstraordinære tilfælde, hvor for eksempel politiet vil forsøge at indhente oplysninger om en person, der har indgivet oplysninger anonymt, for at afværge forbrydelser, der kan indebære fare for statens sikkerhed eller menneskers liv eller helbred.

Dine rettigheder som whistleblower

Du vil som udgangspunkt blive orienteret om indberetningens behandling og eventuelle resultater heraf, hvis du indgiver oplysninger til whistleblowerordningen på en måde, som giver os mulighed for at kommunikere med dig. Omfanget af orienteringen kan dog i visse tilfælde være begrænset af regler om tavshedspligt mv.

Du vil i nogle tilfælde blive anset som part i den sag, som whistleblowerenheden behandler på baggrund af din henvendelse, hvis du indgiver oplysninger til whistleblowerordningen. Du vil anses for at være part i en sag, hvis du har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen og dens udfald. Derved opnår du forvaltningslovens almindelige partsrettigheder som for eksempel retten til partshøring, begrundelse, partsaktindsigt samt adgangen til at klage.

Hvis du indgiver oplysninger til whistleblowerordningen i god tro, er du beskyttet mod negative konsekvenser heraf. En anvendelse af whistleblowerordningen kan dermed ikke i sig selv føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering, som for eksempel ændring af dit arbejdsområde, at du ikke tilgodeses i forbindelse med tildeling af løntillæg el.lign.

Hvis det har fået/får negative konsekvenser for en ansat, at vedkommende har indgivet oplysninger til whistleblowerordningen, kan enhver orientere whistleblowerenheden herom. Hvis whistleblowerenheden på den baggrund får viden om, at en ansat har oplevet negative konsekvenser efter at have indgivet en indberetning i god tro, orienterer whistleblowerenheden styrelsesdirektøren. Den ansatte kan ligeledes orientere sin tillidsrepræsentant eller faglige organisation.

Hvis en ansat oplever uberettigede ansættelsesretlige sanktioner som følge af at have indgivet en indberetning, kan den ansatte tilkendes erstatning, godtgørelse eller økonomisk kompensation efter de til enhver tid gældende regler herom.

 

Dine rettigheder, hvis du er blevet indberettet

Den eller de personer, som en indberetning handler om, vil normalt blive underrettet, hvis der indgives oplysninger om dem. Den eller de personer vil således modtage underretning, når sagen henlægges, hvis den er åbenbart grundløs, ligesom den eller de omhandlende person(er) vil blive involveret i forløbet, hvis sagen realitetsbehandles.

Den omhandlende person har i den forbindelse ret til at bede om at få rettet forkerte oplysninger, ret til at bede om at få slettet oplysninger og ret til at bede om, at styrelsen begrænser behandlingen af oplysninger om vedkommende.

Der kan være adgang til at få aktindsigt i navnet på whistleblower. Dette forudsætter dog, at indberetningen ikke er indgivet anonymt. Hvorvidt der er adgang hertil vurderes efter de almindelige aktindsigtsregler.

Hvis der på baggrund af de indsamlede oplysninger gennemføres en disciplinær sanktion over for den ansatte, som indberetningen omhandler, eller der i øvrigt foreligger grunde til, at det er sagligt og nødvendigt fortsat at opbevare oplysninger om den ansatte, vil oplysningerne blive opbevaret i den pågældendes personalemappe.

Hvem behandler din indberetning?

Din indberetning vil blive behandlet af Styrelsen for Patientklagers whistleblowerenhed, som behandler indberetningen fortroligt.

Styrelsen for Patientklager har nedsat en whistleblowerenhed. Den består af to medarbejdere i Strategisk Styring med faglig støtte fra medarbejdere i Jura og Rettigheder.

Hvordan behandler vi din indberetning?

Whistleblowerenheden laver en indledende vurdering af, om din henvendelse skal føre til videre sagsbehandling eller om henvendelsen ikke kan behandles. Det kan være fordi, den angår forhold eller er indgivet af en person, som ikke er omfattet af whistleblowerordningen.

Er din henvendelse ikke omfattet af ordningen, vil du modtage vejledning om den videre håndtering af din anmodning, hvis du har indberettet på en måde, som giver os mulighed for at kommunikere med dig.

Whistleblowerenheden laver en nærmere undersøgelse af forholdet under inddragelse af oplysninger internt i styrelsen, hvis din henvendelse kan behandles under whistleblowerordningen. Eksterne myndigheder og offentlige tilsynsorganer inddrages også, hvis det er er relevant.

Henvendelser om direktøren

Din indberetning vil blive behandlet i Sundheds- og Ældreministeriets departementsdirektion, hvis din henvendelse handler om direktøren for Styrelsen for Patientklager

Konsekvenser af en undersøgelse

Der er forskellige reaktionsmuligheder, hvis undersøgelsen efter direktionens/ledelsens vurdering viser kritisable forhold:

  • Det kan blive anmeldt til politiet, hvis der er tale om overtrædelse af straffelovgivningen.
  • Det kan medføre ansættelsesretlige reaktioner, herunder disciplinære sanktioner, for eksempel advarsel eller afskedigelse, hvis sagen vedrører alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en ansat.
  • Det kan det medføre kontraktretlige konsekvenser for samarbejdspartneren, for eksempel kontraktophævelse, hvis sagen vedrører alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en samarbejdspartner.

Sådan behandler vi dine oplysninger

Disse typer af oplysninger behandler vi om dig
Vi behandler de personoplysninger, du har givet os om dig selv. Det kan være almindelige personoplysninger som dit navn og dine kontaktoplysninger, men det kan også være følsomme oplysninger, som eksempelvis helbredsoplysninger, etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssige tilhørsforhold.

Såfremt du har indgivet anmeldelen uden at anføre dit navn eller andre oplysninger, der direkte siger, hvem du er, skal du være opmærksom på, at oplysningerne kan være så specifikke, at de alligevel kan føres tilbage til dig.

Hvis vi får brug for at kontakte dig med yderligere spørgsmål, eller såfremt du bliver ansat som part i en sag på baggrund af din henvendelse, kan vi få brug for at indhente dit personnummer, samt dine kontaktoplysninger og dit fulde navn, for at kunne identificere dig.


Formålet med behandlingen af din henvendelse
Fra den 1. november 2020 skal alle statslige myndigheder have indført whistleblowerordninger.

Baggrunden herfor er, at den offentlige forvaltning skal være baseret på åbenhed, gennemsigtighed og tillid. Whistleblowere kan hjælpe med at afsløre og afdække fejl og forsømmelser i den offentlige sektor.

Som led i whistleblowerordningen behandler vi personoplysninger med følgende formål:

  • Sagsbehandling: Vi behandler oplysningerne med det formål at afklare og håndtere indberetningerne i whistleblowerordningen. Dette sker under iagttagelse af de forvaltningsretlige regler og de retningslinjer, der er fastsat for whistleblowerordningen.
  • Dokumentation. Vi dokumenterer vores sagsbehandling ved at gemme dokumenter i vores sagsstyringssystem.
  • Statistik. Vi udarbejder statistikker over vores sager.

Vi har derfor lov til at behandle personoplysninger modtaget i forbindelse med en indberetning, da behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave som henhører under offentlig myndighedsudøvelse som vi har fået pålagt, ligesom behandlingen kan være nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser og for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra f og g, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, 1. pkt.

Såfremt det bliver nødvendigt, har vi også lov til at indhente og registrere dit personnummer for at sikre korrekt identifikation, jf. databeskyttelsesloven § 11, stk. 1.

Der kan behandles oplysninger om strafbare forhold, såfremt der modtages sådanne oplysninger til brug for den videre behandling af en indberetning under whistleblowerordningen jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 1.

Såfremt din indberetning fører til en personaleretlig sag, hvor du er part, videregives oplysningerne til Koncern HR ved Sundheds- og Ældreministeriets departement, hvor behandlingen af dine personoplysninger kan ske med hjemmel i de arbejdsretlige regler (eks. funktionærloven, de kollektive overenskomster og organisationsaftaler, ferieloven, sygedagpengeloven, barselsloven, arbejdsmiljøloven mv.) og databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 10, § 11, og § 12.

 

Hvor dine personoplysninger stammer fra
Dine personoplysninger stammer i første omgang fra dig selv. Såfremt din henvendelse fører til en personaleretlig sag, kan vi få brug for, at indhente yderligere oplysninger fra eksempelvis HR ligesom vi kan få brug for at indhente dit personnummer, for at sikre korrekt identifikation eller for at kunne skrive til dig via digital post.

 

Modtagere eller kategorier af modtagere

  • Sundhedsdatastyrelsen, som er databehandler for Styrelsen for Patientklager.
  • Rigsarkivet med henblik på aflevering af arkiver efter arkivlovens regler
  • Såfremt din indberetning vedrører Styrelsen for Patientklagers direktør, videregives oplysningerne til Sundheds- og Ældreministeriets departement (direktion)
  • Såfremt din indberetning fører til en personaleretlig sag, hvor du er part, videregives oplysningerne til Sundheds- og Ældreministeriets departement (Koncern HR).
  • Hvis der er tale om en formodet overtrædelse af straffelovgivningen, kan det blive nødvendigt at videregive oplysninger til politiet.
  • Oplysningerne kan herudover videregives, hvis Styrelsen for Patientklager er forpligtet hertil, for eksempel i forbindelse med aktindsigt efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven.

 

Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen
Det følger af databeskyttelsesforordningens kapitel III, at du har følgende rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger:

  • Du har ret til at få at vide, at vi har samlet oplysninger om dig i vores it-system.
  • Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har samlet og brugt i vores sagsbehandling, og du har ret til at se oplysningerne.
  • Du har ret til at kende til formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til, samt retsgrundlaget herfor.
  • Du har ret til at vide nærmere om kategorien af de berørte personoplysninger.
  • Du har ret til at vide, hvem de eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne er.
  • Du har ret til at bede om, at vi retter eller sletter oplysninger, hvis du fx mener, de er forkerte eller giver et forkert indtryk.

 

Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen
Da behandling af henvendelser i en whistleblowerordning er en del af vores myndighedsudøvelse er vi forpligtede til at gemme dine oplysninger, indtil vi har afleveret dem til Rigsarkivet efter arkivlovens regler. Derefter vil oplysningerne blive fjernet fra vores journalsystemer, medmindre vi fortsat kan være forpligtede af andre regelsæt eller fortsat har behov for at opbevare oplysninger. Såfremt oplysningerne har ført til en personalesag eller anmeldelse til politiet, kan vi også være forpligtet til at gemme oplysningerne efter andre regelsæt.

Oplysninger til brug for personaleadministration i Koncern HR ved Sundheds- og Ældreministeriet slettes 5 år efter din fratræden. Hvis der i en personalesag er oplysninger om en arbejdsskade gemmes din personalesag i længere tid.

 

 

Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over den måde, vi behandler dine oplysninger på, skal du kontakte Datatilsynet. Datatilsynet er en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med overholdelse af persondatalovens regler. Du kan indsende en klage på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk/borger/klage-til-datatilsynet

Vi er dataansvarlige for behandlingen af dine oplysninger – hvordan kontakter du os?

Vi er dataansvarlige for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du kan ringe eller skrive til os via nedenstående kontaktinformationer.

Styrelsen for Patientklager
Olof Palmes Allé 18 H
8200 Aarhus N
Tlf. 7233 0500 (kl. 10:00-14:00)
stpk@stpk.dk
www.stpk.dk

Skriver du fra en myndighed, kan vores e-mailadresse stpk@stpk.dk modtage Sikker Mail, dvs. mail som er krypteret og signeret vha. den offentlige Sikker Mail-løsning og myndighedens certifikat. Send Digital Post sikkert (Kræver NemID-login)

 

Databeskyttelsesrådgiver

Du har endvidere mulighed for at kontakte Helle Ginnerup-Nielsen, der som fælles databeskyttelsesrådgiver for Sundheds- og Ældreministeriets koncern rådgiver om og overvåger databeskyttelsesområdet i Sundheds- og Ældreministeriets departement og institutioner, herunder Styrelsen for Patientklager. Databeskyttelsesrådgiveren kan kontaktes via e-mail til databeskyttelse@sum.dk eller på tlf. 72 26 90 00.

Sundheds- og Ældreministeriets departement er dataansvarlig for den behandling af personoplysninger, der foretages af den koncernfælles databeskyttelsesrådgiver. Du kan læse mere om departementets behandling af personoplysninger her:https://sum.dk/Ministeriet/Databeskyttelse/Personoplysninger.aspx.

Såfremt du har brug for at sende fortrolige eller følsomme oplysninger, anbefaler via, at du kontakter databeskyttelsesrådgiveren via en sikker løsning. For yderligere vejledning herom se: https://www.sum.dk/Ministeriet/Kontakt-os2.aspx