×

Abort

Opdateret 13. november 2018

Hvis du er over 18 år, har du ret til at afbryde din graviditet inden udgangen af 12. uge, og har du bopæl i Danmark, er det gratis at få foretaget aborten. Hvis du er under 18 år og ugift, skal dine forældre (værge) give tilladelse til abort.

Samråd kan give tilladelse

Hvis du ikke ønsker at fortælle dine forældre, at du er gravid og ønsker abort, kan du søge et samråd i regionen om tilladelsen til abort. Dette kan du gøre, uden at dine forældre eller værge får det at vide. Samrådet kan også give tilladelse til abort, hvis dine forældre sætter sig imod, at du får abort. Du kan komme i kontakt med samrådet via din egen læge, en gynækolog eller den region, du bor i.

Det er muligt at klage over samrådets beslutning. Hvis du får afslag på din ansøgning om tilladelse til Abort.