Klage over ikke tilstrækkelig mængde smertestillende, samt manglende information forud for operation

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere <****> for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 27. til den 29. marts 2011. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere <****> for indhentelse af in-formeret samtykke fra <****> den 29. marts 2011.

Patientombuddet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Patientombuddet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på , , i perioden fra den 27. til den 29. marts 2011.

Det er anført, at ikke modtog tilstrækkelig/korrekt smertestillende medicin inden operationen. Hun har desuden anført, at venflon ikke blev lagt korrekt ved håndleddet tirsdag den 29. marts 2011.

2. At ikke modtog information forud for operationen den 29. marts 2011.

Det er anført, at ikke modtog information om, hvordan operationen skulle foregå, hvilke risici der var, eller hvad hun kunne forvente efterfølgende.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

 

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 27. marts 2011 blev indlagt via vagtlægen på , , på grund af diffuse smerter i maven med let højresidig overvægt. Hun fik ordineret smertestillende medicin.

Den 28. marts 2011 kl. 1.30 er det anført, at havde taget Panodil og Kodein derhjemme uden stor effekt. Der blev ordineret smertestillende paracetamol i modtagelsen, men ønskede ikke at få mere smertestillende. Hun ville forsøge at sove i stedet.

Den 28. marts 2011 kl. 7.45 blev det konstateret, at der ikke havde været udvikling i mavesmerterne om natten. Der ville formentlig være indikation for diagnostisk kikkertundersøgelse senere på dagen, såfremt der ikke var bedring i mavesmerterne. blev adspurgt om smerter og fortalte, at de var aftaget en del om morgenen, og at hun havde det bedre.

Den 28. marts kl. 10.45 havde tiltagende smerter. Kl. 14.30 angav hun, at der var bedring med hensyn til smerterne. Hun var uden feber. Der var stadig mistanke om akut blindtarmsbetændelse. Hun skulle faste. Kl. 17.40 var der forværring i smerterne, og man fandt indikation for diagnostisk kikkertundersøgelse.

Den 29. marts 2011 kl. 1.30 blev det noteret i journalen, at man på grund af travlhed på operationsgangen med akut dårlige patienter måtte udskyde ts operation til om morgenen, og at hun blev informeret om det, samt om at man ikke kunne garantere operation om formiddagen.

Inden blev kørt til operation, fik hun anlagt en ny venflon, som hun syntes generede, og den blev derefter taget ud. Operationen fandt sted kl. 14.30.

Patientombuddet kan oplyse, at det er en almindelig komplikation til anlæggelse af venflon, at den ikke fungerer. Således bør venflons, der giver anledning til smerter, umiddelbart fjernes.

Det er Patientombuddets opfattelse, at fik ordineret smertestillende medicin efter sædvanlige retningslinier, idet det fremgår af journalen, at der ved indlæggelsen blev ordineret smertestillende medicin. Endvidere tilkendegav , at hun ikke ønskede yderligere smertestillende. Endvidere blev der i forløbet spurgt ind til hendes smerter, som i perioder var aftagende.

Patientombuddet kan oplyse, at det kan være meget svært at udtale sig om, hvorvidt der blev givet sufficient smertestillende medicin, idet smerter ikke kan måles præcist. Det er således en subjektiv fornemmelse fra patientens side, men som regel bør man efterkomme patienters ønske om smertestillende medicin, særligt når der er truffet aftale om operation.

Patientombuddet har på baggrund af journalen ikke grundlag for at fastslå, at der ikke blev tilbudt relevant smertedækning.

Patientombuddet har desuden lagt vægt på, at efter observation blev tilbudt kikkertoperation med henblik på at afklare, hvorfor hun havde mavesmerter, samt at der ved operationen blev fundet en betændt blindtarm, som blev fjernet.

På denne baggrund finder patientombuddet, at den behandling modtog i perioden fra den 27. til den 29. marts 2011 på , , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 28. marts 2011 kl. 7.45 blev det konstateret, at der ikke havde været udvikling i mavesmerterne om natten. blev om morgenen informeret om, at der formentlig ville være indikation for diagnostisk kikkertundersøgelse senere på dagen, såfremt der ikke var bedring i mavesmerterne.

Den 28. marts kl. 14.30 blev informeret om, at der stadig var mistanke om akut blindtarmsbetændelse. Hun blev informeret om den konservative tilgang til behandlingen og samtykkede dertil.

Kl. 17.40 var der indikation for diagnostisk kikkertundersøgelse. Det fremgår af journalen, at blev informeret om indgrebet herunder om risiko for konvertering til åben operation, risiko for blødning og infektion, og at hun samtykkede til operationen.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan Patientombuddet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Patientombuddet har lagt vægt på, at blev informeret om, at der var ordineret en såkaldt ”diagnostisk laparoskopi” på mistanke om blindtarmsbetændelse. Det vil sige, at man mistænkte blindtarmsbetændelse, men at dette først kunne afklares endeligt ved at kikke ind i bughulen ved en kikkertoperation. Hun blev derfor relevant informeret om risikoen for, at operationen blev ændret til en åben operation, hvis blindtarmen ikke kunne ses, eller man fandt andre forhold, der gjorde anden operation nødvendig.

blev herudover informeret om de hyppigste komplikationer til indgrebet, som er blødning og infektion, som er til dette indgreb. Det er dog sjældent, at disse komplikationer er specielt alvorlige.

Patientombuddets finder herefter, at den information fik forud for operationen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.