Klag over en behandling

Denne side er til dig, der vil klage over en sundhedsfaglige behandling, du har modtaget.

Nedenfor kan du bl.a.:

  • se en kort video om klageprocessen
  • læse hvad du kan klage over og hvordan du klager
  • læse om muligheder for dialog
  • finde kontaktdetaljer på patientvejledere
  • se forældelsesfrister 

Du finder relevante links nederst på siden, hvis du ikke vil klage over en behandling, men over en afgørelse.  

Fra klage til afgørelse

 


Processen

Du kan sende en klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du er utilfreds med en sundhedsfaglige behandling, du har modtaget. Sundhedsfaglig behandling omfatter:

  • Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling
  • Fødselshjælp
  • Pleje
  • Genoptræning
  • Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient
  • Information om og samtykke til behandling
  • Journalføring
  • Sundhedspersoners tavshedspligt
  • Lægeerklæringer

Du finder det digitale klageskema på borger.dk.

Du skal logge på med dit NemID. Du kan bestille NemId på nemid.nu, hvis ikke du har et NemId.

Du får mulighed for at printe og gemme en kopi af hele din klage, når du har udfyldt skemaet. 

Du skal som udgangspunkt anvende det digitale klageskema, medmindre du er fritaget. Du er fritaget fra at bruge det digitale klageskema, hvis du er fritaget fra Digital Post (se "Læs også" på denne side).

Du få tilsendt et papirskema ved at kontakte os eller en patientvejleder, hvis du ikke kan bruge det digitale klageskema. Du skal i skemaet oplyse, hvorfor du ikke kan klage digitalt.

Gå til klageskemaet på borger.dk

Bestil NemId

Download guide til klageskemaet

Frister

Vær opmærksom på forældelsesfristerne. Se også nederst på denne side. 

Du skal vælge, hvilken myndighed, der skal afgøre din sag, når du udfylder klageskemaet på borger.dk. 

Dit valg har betydning for, om eventuel kritik rettes mod et behandlingssted eller mod en eller flere konkrete sundhedspersoner.

Hvad vil du klage over?

Du har to valgmuligheder:

  • Hvis du klager over behandlingsstedet, afgøres din sag af Styrelsen for Patientklager.
  • Hvis du klager over en eller flere konkrete sundhedspersonerafgøres din sag af Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn. Du behøver ikke at kende navnene på sundhedspersonerne.

Styrelsen kan derimod behandle klager over sundhedsfaglige forhold, uanset om fejlen er begået af en sundhedsperson eller fx en lægesekretær eller en portør.

Vi skriver til dig, hvis din klage ikke kan blive behandlet af den myndighed, du ønsker.

Læs mere om dine valgmuligheder

Dialog

Du har mulighed for en dialog med repræsentanter fra regionen om din klage, når du klager over behandling i sundhedsvæsenet, som regionen har betalt for, for eksempel en konsultation hos din egen læge eller sygehusbehandling.

Dialogen vil ofte foregå med de sundhedspersoner, der har behandlet dig, og det giver dig en unik mulighed for at tale med dem om, hvordan du oplevede din behandling.

Du har måske nogle uafklarede spørgsmål, du godt vil stille. Det kan også være, at du har brug for at høre dem forklare, hvorfor de handlede, som de gjorde. 

Bisidder

Du kan tage en bisidder med til dialogen. Det kan for eksempel være en ven eller et familiemedlem. Du kan også vælge at få en uddannet bisidder med fra Danske Patienter.

Læs mere om bisidderordningen

Hjælp andre

Dialogen er først og fremmest din mulighed for at tale om, hvad du har oplevet, og hvad du mener kan blive bedre.

Samtidig får sundhedsvæsenet mulighed for at lære af dit forløb. Din dialog kan være med til at forbedre rutiner og behandlinger og sikre, at det, der skete for dig, ikke sker for en anden.

Læs mere om dialogsamtaler

Patientvejledere

Du kan få vejledning om dine klagemuligheder og patientrettigheder ved at henvende dig til en patientvejleder på dit regionale patientkontor. Patientvejlederen kan også hjælpe dig med at skrive klagen.

Patientvejlederne har viden om sundhedsvæsenets ydelser og specielt i din region og kan rådgive dig om dine muligheder, herunder hvis du vil klage.

Patientvejlederne kan også hjælpe dig med at søge erstatning, hvis du har fået en lægemiddelskade eller er kommet til skade i forbindelse med en behandling i sundhedsvæsenet.

Hver region har et patientkontor, dog har Region Hovedstaden flere patientkontorer på forskellige adresser i regionen. Du kan finde kontaktoplysninger på dit lokale patientkontor på links nedenfor.

Region

Telefon

@

www

Region Nordjylland

97 64 80 10

 

Region Midtjylland

78 41 04 44

Region Syddanmark

76 63 14 90

 

 

 



Region Sydjylland

Psykiatriens patientvejleder

76 63 10 98

 

Region Sjælland

70 15 50 01

 

Region Hovedstaden

 

 

 

 

Læs også

Du skal have en fuldmagt til at klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du klager på vegne af en anden myndig person.

Du bliver derfor bedt om at tilføje fuldmagten (som fil), når du logger på med dit NemID i det digitale klageskema. Du skal tilføje fuldmagten, før du kan fortsætte med at udfylde klageskemaet.

Du kan bruge nedenstående blanket, hvis du ikke allerede har en fuldmagt. Husk underskrift fra den person, der giver dig fuldmagt.

Download fuldmagtsblanket

Du kan blive fritaget fra at skulle sende din klage ved at bruge det digitale klageskema, enten hvis du allerede er fritaget fra digital post i din kommune, eller hvis du ikke kan få NemID.

Du kan også blive fritaget, hvis du ikke kan bruge en computer, fx pga. fysisk eller psykisk sygdom, særlige handicaps, alder eller manglende IT-kompetence. Socialt udsatte borgere, hjemløse og borgere med sproglige vanskeligheder kan også blive undtaget fra kravet om at bruge det digitale klageskema.

Hvis du mener, at du ikke er i stand til at sende din klage ved at bruge det digitale klageskema, kan du sende klagen med almindelig post til Styrelsen for Patientklager, Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus N. I klagen skal du forklare, hvorfor du mener, at du ikke kan klage digitalt. Det er styrelsen, der afgør, om du kan blive fritaget fra at sende din klage digitalt.

Du kan få hjælp og vejledning ved at kontakte en patientvejleder. Se afsnit om patientvejledere ovenfor.

Hvis du har modtaget behandling på Færøerne, som du ønsker at klage over, skal du et særligt klageskema 

Download klageskema for behandlinger på Færøerne

Du skal sende sende skemaet til os (se adresse nederst) eller til landslægen på Færøerne. 

Læs mere om landslægen på Færøerne.

Læs mere i denne vejledning (på færøsk)

Du kan klage over regionens eller kommunens serviceniveau. Dette kaldes en serviceklage.

En serviceklage kan for eksempel dække over

  • personalets opførsel
  • arbejdets tilrettelæggelse
  • lokaleforhold
  • mad
  • rengøring

Styrelsen for Patientklagere behandler ikke klager over service. Du skal i stedet sende din serviceklage til den relevante region eller kommune. 

Du blive vejledt af en patientvejleder på dit regionale patientkontor  og få oplyst, hvor du skal sende din serviceklage hen.

Læs mere ovenfor i afsnittet om patientvejledere.

 

Her kan du blandt andet læse om browserkrav, hvordan du opdaterer din browser, installerer en anden og meget mere.

Du kan få hjælp ved at henvende dig til borger.dk’s kontaktcenter på:

  • Telefon 70 10 18 81
    • Mandag – torsdag: kl. 8-20
    • Fredag: kl. 8-18

Sagkyndige og inhabilitet

Inhabilitetsreglerne er med til at sikre, at Styrelsen for Patientklager træffer korrekte afgørelser.

Sagkyndige konsulenter er i forbindelse med arbejdet for styrelsen omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet.

Styrelsen har som supplement til forvaltningslovens regler fastsat særlige retningslinjer for de sagkyndiges arbejde for styrelsen. Du kan læse disse nedenfor.

En sagkyndig konsulent må som udgangspunkt ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i følgende situationer:

  • Hvis klager på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af den sagkyndige konsulent, eller hvis klager i forbindelse med det påklagede hændelsesforløb er blevet undersøgt eller behandlet på den sagkyndiges sygehus, klinik m.v.
  • Hvis den indklagede sundhedsperson er ansat på den sagkyndige konsulents sygehus, klinik m.v.
  • Hvis den sagkyndige konsulent under det påklagede hændelsesforløb har været ansat på den indklagede sundhedspersons sygehus, klinik m.v.
  • Hvis den sagkyndige konsulent har deltaget i sagsbehandlingen af samme sag i en anden institution, eksempelvis Retslægerådet.
  • Hvis den sagkyndige konsulent har nære personlige relationer til en af sagens parter.
  • Hvis den sagkyndige i øvrigt finder, at der foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnet til at vække tvivl om den sagkyndiges uvildighed.

I tvivlstilfælde skal spørgsmålet drøftes med sekretariatet.

Hvervet som sagkyndig konsulent i styrelsen er ikke foreneligt med:

  • medlemskab af faglige organisationers bestyrelser, udvalg, frivillige netværksordninger m.v., der har til opgave at bistå medlemmer i forbindelse med klageprocessen.

Den sagkyndige konsulent skal til enhver tid orientere Styrelsen for Patientklageri forbindelse med:

  • valg til faglige tillidsposter, der indebærer bistand til medlemmer i forbindelse med klageprocessen, jfr. punkt 2 ovenfor.
  • udførelse af tilsvarende konsulentopgaver for andre offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, og lignende.
  • valg/udnævnelse til andre poster, som kan tænkes at have indflydelse på den sagkyndige konsulents uvildighed.

Der skal derefter konkret kan tages stilling til, om opgaven er forenelig med hvervet som sagkyndig.

Forvaltningslovens regler om inhabilitet følger af kapitel 2, i lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, som senest ændret ved lov nr. 503 af 12. juni 2009:

§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

  • vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
  • vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
  • vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
  • sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
  • der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

§ 4. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.

Stk. 2. For medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gælder bestemmelserne i § 3, selv om en stedfortræder ikke kan indkaldes. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis myndigheden ville miste sin beslutningsdygtighed, eller hvis det af hensyn til myndighedernes sammensætning ville give anledning til væsentlig betænkelighed, hvis medlemmet ikke kunne deltage i sagens behandling, og behandlingen ikke kan udsættes uden væsentlig skade for offentlige eller private interesser.

Stk. 3. Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer til hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i § 3 deltage, selv om medlemmet er bragt i forslag. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke for regionsråds eller kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer.

§ 5. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren for bestemte områder fastsætte regler, der fastlægger den nærmere rækkevidde af bestemmelserne i §§ 3 og 4.

§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.

Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jfr. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov.

Forældelse

Vær opmærksom på forældelsesfristerne, inden du klager:

2 års-frist

Du skal indsende din klage, inden der er gået to år, efter at du er blevet eller burde være blevet bekendt med det forhold, du klager over. Jf. klage- og erstatningsloven § 3a.

Det betyder, at sagen risikerer at være forældet, hvis du for eksempel har fået tilbudt en behandling i 2015, som du allerede på undersøgelsestidspunktet mente var mangelfuld, men ikke klagede over inden for to år.

5 års-frist

Klagen skal indsendes til Styrelsen for Patientklager senest fem år efter den dag, hvor forholdet, du klager over, fandt sted, til den dag, du indsender din klage til Styrelsen for Patientklager. Jf. klage- og erstatningsloven § 3a

Det betyder, at sagen altid er forældet, hvis der er gået mere end fem år fra den dag, hvor forholdet, du klager over, fandt sted, til den dag, du indsender din klage til Styrelsen for Patientklager.

Klag over en afgørelse