Til indklagede sundhedspersoner

Denne side er til indklagede autoriserede sundhedspersoner.

Nederst finder du information om klager over et behandlingssted.

Fra klage til afgørelse


Værd at vide

Disciplinærnævnet er en uvildig myndighed.

Når nævnet træffer afgørelser deltager:

  • to lægmænd, som repræsenterer sundhedsvæsenets brugere
  • to sundhedsfagligt uddannede personer.
  • en dommer, der er formand for nævnet

Nogle sager bliver afgjort af formanden alene.

Styrelsen for Patientklager er sekretariat for disciplinærnævnet og forbereder sagen.

Læs om nævnet og inhabilitetsregler

Vi skelner i mellem to sagstyper:

  • En disciplinærnævnssag

En sag, hvor der er klaget over en eller flere autoriserede sundhedspersoners faglige virke i sundhedsvæsenet. Klagen kan handle om den behandling, patienten fik eller fx om brud på tavshedspligten, mangelfuld journalføring eller indholdet i en lægeerklæring. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn træffer afgørelsen.

  • En styrelsessag

En sag, hvor der er klaget over en sundhedsfaglig behandling eller et forløb. Klagen retter sig ikke mod bestemte sundhedspersoner, men mod det sted, hvor patienten blev behandlet, fx et sygehus, en lægeklinik eller i hjemmesygeplejen. Klagen kan handle om selve patientbehandlingen eller fx om brud op tavshedspligten, mangelfuld journalføring eller aktindsigt.

Sagen afgøres af Styrelsen for Patientklager.

I en styrelsessag retter eventuel kritik sig mod behandlingsstedet.

Vi tager derfor ikke stilling til, om konkrete sundhedspersoner kan kritiseres. Derfor er det ledelsen, og ikke enkelte, involverede sundhedspersoner, der skal udtale sig. Fx er det ofte den ledende sundhedsperson fra afdelingsledelsen, der udtaler sig. Udtalelsen skal supplere sagens øvrige materiale. Det kan fx være vigtige oplysninger om organisering af arbejdet, som vi ikke kan læse ud af journalmaterialet.

En dialogsamtale er et møde mellem patienten, der har klaget, og den relevante region. Oftest deltager den eller de sundhedspersoner, der er klaget over, også i mødet, men det er forskelligt fra region til region.

På mødet har patienten mulighed for at uddybe klagen og få svar på spørgsmål og bekymringer.

I nogle tilfælde frafalder patienten efterfølgende sin klage.

Klager har også efter dialogsamtale mulighed for at ændre klagen, så den skal videreføres som en klage over behandlingsstedet i stedet for over en eller flere sundhedspersoner.

Som indklaget sundhedsperson vil du få forelagt den sagkyndiges vurdering i sagen, inden nævnet træffer sin afgørelse, hvis der lægges op til kritik.

På dette tidspunkt har du igen mulighed for at komme med en udtalelse. Her er det bl.a. vigtigt at påpege eventuelle faktuelle fejl i vurderingen. Et sådant partshøringssvar indgår altid i nævnets beslutningsgrundlag.

Det er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der afgør sagen, når der er klaget over en konkret sundhedsperson.

Udfaldet kan være:

  • at der ikke er grundlag for at udtale kritik,
  • at der er grundlag for kritik
  • at der er grundlag for kritik med indskærpelse.

Det forventes, at du tager en eventuel kritik til efterretning.

På siden STPK i tal kan du i opgørelsen for 2015-2020 se andelen af sager, hvor der er givet kritik/ikke kritik i hhv. disciplinærnævns- og styrelsessager.

Gå til STPK i tal

Processen

Når vi modtager en klage, kigger vi på, om klager har ønsket en dialogsamtale (se også næste spørgsmål).

Vi kontakter den relevante region, der skal indkalde til samtalen, hvis klager har ønsket en dialogsamtale.

Vi kontakter behandlingsstedet, der er blevet klaget over, for at indhente relevant materiale, hvis klager ikke har ønsket en dialogsamtale. Behandlingsstedet skal også indsende materiale, hvis klagen fortsætter efter dialog.

Vi screener også alle klager, når de kommer ind, for at se på, om der er tegn på fare for patientsikkerheden. Det kan der eksempelvis være ved alvorlige fejl eller ved gentagne fejl.

Sagen sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for tilsynet med autoriserede sundhedspersoner i Danmark, hvis det er tilfældet.

Når der er klaget over en autoriseret sundhedsperson, er det afdelingsledelsen ansvar:

  • at orientere den eller de relevante sundhedspersoner
  • at videregive en kopi af klagen og vejledningsmateriale til den eller de sundhedspersoner, der er klaget over

Vi opfordrer også afdelingsledelsen til at komme med en udtalelse i sagen – især hvis særlige forhold har gjort sig gældende i forbindelse med behandlingen.

Vi opfordrer til, at du som indklaget sundhedsperson kommer med en udtalelse, så vi kan høre din side af sagen. Det er dog ikke en pligt.

Det kan være en fordel at drøfte forløbet og/eller udtalelsen med din ledelse og/eller faglige organisation.

Du skal kontakte os hurtigst muligt og senest inden udløbet af svarfristen, hvis du vil bede om udsættelse.

Begrundede anmodninger om udsættelse af svarfrist vil normalt altid blive efterkommet.

Det kan for eksempel være nødvendigt for, at du kan nå at indhente rådgivning, inden en udtalelse eller et partshøringssvar skal indsendes.

Klagesager bliver med få undtagelser sendt vurdering hos en sagkyndig sundhedsperson med faggruppe og speciale/arbejdsområde inden for det område, som klagen vedrører. Den sagkyndige skal vurdere, om behandlingen lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard.

En sag skal altså ikke bedømmes ud fra en erfaren specialiststandard for en given sygdom. Sagkyndigvurderingen skal derfor altid udformes af en sagkyndig med praktisk erfaring inden for det fagområde, hvor hændelsen har fundet sted. Det betyder, at en klagesag i fx almen praksis skal vurderes af en speciallæge i almen medicin.

Alle sagkyndige tilknyttet styrelsen har solid klinisk erfaring.

Læs om krav til sagkyndige

Mødet i disciplinærnævnet er lukket. Det betyder, at sagens parter ikke har mulighed for at overvære nævnets behandling af klagen.

Vi sender afgørelsen til klager og dig, så snart vi har truffet den. Det fremgår af afgørelsen, hvad vi har lagt vægt på, og hvilke regler, vi har anvendt.

Afgørelsen sendes også til behandlingsstedet, regionen/kommunen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Afgørelser skal i udvalgte disciplinærnævnssager offentliggøres med navn. Det gælder, hvis:

  • der gives kritik med indskærpelse
  • hvis det er tredje gang inden for fem år, at der gives kritik
  • hvis det er en afgørelse over et kosmetisk indgreb.

Afgørelsen lægges på vores hjemmeside og på sundhed.dk i to år.

Alle afgørelser sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan beslutte, om der skal startes en tilsynssag. Det sker dog typisk kun ved en alvorlig sag eller ved gentagne sager.

Oplysninger om dig

Vi modtager i forbindelse med behandlingen af klagesagen oplysninger om dig. Oplysninger kan komme fra klageskemaet, klager har sendt til os.

De kan også komme fra det sted, hvor behandlingen er sket.

Oplysningerne om dig er typisk: 

  • Dit navn
  • Cpr-nummer
  • Autorisations ID
  • Adresse
  • Stillingsbetegnelse.

Du har ret til: 

  • at vide, at vi har samlet oplysninger om dig i vores it-system.
  • at vide, hvilke oplysninger vi har samlet og brugt i vores sagsbehandling, og du har ret til at se oplysningerne.
  • at bede om, at vi retter eller sletter oplysninger, hvis du fx mener, de er forkerte eller giver et forkert indtryk.

Læs om persondata

Læs mere om at være indklaget 

Klager over et behandlingssted

Styrelsen for Patientklager kan behandle en klage over det offentlige sundhedsvæsen. Vi kalder det en styrelsessag.

Klagen retter sig ikke mod bestemte sundhedspersoner, men mod det sted, hvor patienten blev behandlet, fx et sygehus, en lægeklinik eller i hjemmesygeplejen.

Klagen kan handle om fx:

  • selve patientbehandlingen
  • brud op tavshedspligten
  • mangelfuld journalføring
  • aktindsigt.

Klager kan bede om at få sagen behandlet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn som en ny klagesag, hvis vi giver kritik til behandlingsstedet for et eller flere forhold i klagen.

Disciplinærnævnet tager stilling til, om en eller flere sundhedspersoner kan gøres ansvarlig. Det betyder, at de sundhedspersoner, der var involveret i behandlingen af patienten, nu kan blive parter i en disciplinærnævnssag.

Materialet fra styrelsessagen vil også indgå i disciplinærnævnssagen.

Klager skal bede om en disciplinærnævnssag inden for forældelsesfristerne på to og fem år. Den tid, vi har brugt på styrelsessagen, tæller ikke med.

I en styrelsessag retter eventuel kritik sig mod behandlingsstedet.

Vi tager derfor ikke stilling til, om konkrete sundhedspersoner kan kritiseres. Derfor er det ledelsen, og ikke enkelte, involverede sundhedspersoner, der skal udtale sig. Fx er det ofte den ledende sundhedsperson fra afdelingsledelsen, der udtaler sig.

Udtalelsen skal supplere sagens øvrige materiale. Det kan fx være vigtige oplysninger om organisering af arbejdet, som vi ikke kan læse ud af journalmaterialet.

Vi sender afgørelsen til klager og behandlingsstedet, så snart vi har truffet den. Det fremgår af afgørelsen, hvad vi har lagt vægt på, og hvilke regler, vi har anvendt.