Patienten havde ret til tilskud, da mundtørhed først var opstået efter kemoterapi

Patientombuddet ændrer den afgørelse, der er truf¬fet af Region <****> den 19. marts 2013 om tilskud til tandpleje til <****>. <****> var berettiget til tilskud til tandpleje.

Klagen

Regionstandplejen ved Region meddelte ved brev af 19. marts 2013 afslag på tilskud til tandpleje. klagede den 4. april 2012 over Region s afgørelse.

Begrundelse

fik i januar 2012 konstateret myelofibrose, hvorefter hun var i kemoterapibehandling med hydroxyurea.

Den 30. oktober 2012 sendte s tandlæge en ansøgning om tilskud til tandpleje til Region .

Patientombuddet har bemærket, at ikke blev visiteret i tandplejen.

Patientombuddet har videre bemærket, at den 20. november 2012 var til undersøgelse på , . Ved denne undersøgelse fik hun foretaget en sialometri, som påviste hyposalivation indiceret af kemoterapi for kronisk myleoproliferativ sygdom.

Region gav den 19. marts 2013 afslag på tilskud til tandpleje med den begrundelse, at s aktuelle behandlingsbehov ikke var opstået pludseligt i forbindelse med kemobehandlingen, og at der var konkurrerende årsagsfaktorer til hendes mundtørhed.

Det fremgår af den faglige indstilling af 17. januar 2013 til brug for Region s afgørelse, at den beviste mundtørhed måtte tilskrives det forhold, at er blevet medicineret med Citalopram og Tramadol.

Det fremgår videre af den faglige indstilling af 5. marts 2013, at det ved en gennemgang af tandlægejournal og røntgenundersøgelser for perioden fra 1996 til 2012 ses, at gennem alle årene havde haft et stort og vedvarende behandlingsbehov. Videre fremgår det, at hendes tandtab i underkæben havde været tilstede i årevis, og behovet for kronebehandling af tænderne 43+3467, samt tænderne 65-4 var relevant allerede i 2009. Der findes dog ikke billedmateriale af tand -2. Videre kan det ud fra journalen konstateres, at gennem årene flere gange har fravalgt at få udført anbefalet behandling, herunder kronebehandling og rodbehandling.

Videre fremgår det af den faglige indstilling af 5. marts 2013, at der ikke kunne ses et markant forøget behandlingsbehov i forbindelse med cancerbehandlingen, og at det ikke entydigt er påvist, at mundtørhed skyldes kemobehandlingen.

Det fremgår af sundhedslovens § 166, stk. 1, at regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer.

Det fremgår desuden af den dagældende sundhedslovens § 166, stk. 3, at ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for støtte til de nævnte patientgrupper, herunder for størrelsen af patientens maksimale egenbetaling i praksistandplejen. Ministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 om tandpleje.

Det fremgår desuden af sundhedslovens § 166, stk. 4, at ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for støtte til de nævnte patientgrupper, herunder for størrelsen af patientens maksimale egenbetaling i praksistandplejen. Ministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 om tandpleje.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 24, stk. 1, at der ydes et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Den særlige støtte ydes kun, så længe der som følge af kemoterapien fortsat er behov for en særlig indsats. Det vil sige, at det er en betingelse for at yde tilskud til tandpleje, at patienten har betydelige dokumenterede tandproblemer, og at tandproblemerne er en følge af kemoterapien.

s har i klagen anført, at begrundelsen i regionens afgørelse, om at der skulle være andre årsagsfaktorer til mundtørhed, er i direkte modstrid med hendes tandlæges og egen læges udtalelser.

Efter en gennemgang af sagens materiale er det Patientombuddets opfattelse, at havde meget betydelige tandproblemer på tidspunktet for Region s afgørelse.

Det er Patientombuddets opfattelse, at gennem et lang liv har gået til tandlæge og kontinuerligt fået foretaget de behandlinger, hun har haft behov for. Hun har siden 2008 fået medicin, hvor en af bivirkningerne kan være nedsat spytsekretion. Det lader dog ikke til, at medicinen har haft denne påvirkning på i en grad, der har udløst, at hun selv har bemærket det. Hendes tandlæge har heller ikke bemærket det, og af tandlægens journalmateriale fremgår ikke et tiltagende behov for cariesbehandling efter hun fik medicinen i 2008. Først da påbegynder kemoterapibehandling, får hun nedsat spytsekretion, og hendes cariesaktivitet øges væsentligt.

Det fremgår af sagens materiale, at indtil kemoterapibehandlingen har fået udført mange fyldninger, men kemoterapibehandlingen har medført, at hun har fået mundtørhed, og at hendes cariesproblem er accelereret.

Patientombuddet har bemærket, at fik konstateret hyposalivation, endda i en grad der betegnes som patologisk lav spytsekretion, hvilket må anses for at øge risikoen for caries væsentligt.

Patientombuddet finder det sandsynliggjort, at s forøgede cariesaktivitet, der er indtruffet efter behandlingen med kemoterapi, skyldes kemoterapien. Yderligere fremgår det, at hun forventes at skulle fortsætte med behandlingen på ubestemt tid.

Det er Patientombuddets vurdering, at der ikke findes vægtige argumenter for at mundtørheden/cariesaktiviteten kan kædes sammen med andre forhold end kemoterapibehandlingen, hvorfor det vurderes, at s betydelige tandproblemer er en følge af kemoterapibehandlingen.

Patientombuddet finder det endvidere relevant for at forhindre nedbrydning af tandvæv, at får forebyggende behandling.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at var berettiget til tilskud til tandpleje.