Kritik af lægeklinikkens manglende akut henvisning til skadestuen ved akut atypiske brystsmerter

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere <****>, for den behandling, som <****> modtog den 30. november 2012.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af , den 30. november 2012.

Klager har hertil anført, at det ved telefonisk henvendelse til lægeklinikken blev oplyst, at skulle køre fra til lægeklinikken i , og at der ikke blev givet råd om at ringe til 112 eller henvendelse på sygehus på trods af karakteristiske symptomer på blodprop i hjertet. Klager har endvidere anført, at ved ankomst til lægeklinikken først blev set af en læge efter lang ventetid på trods af den akutte situation.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Det fremgår af klagen, at den 30. november 2012 fik symptomer på en blodprop i hjertet, mens hun var i . var meget utilpas med meget kraftige smerter i brystet, det øverste del af ryggen og mellem skulderbladene. Kl. 10.45 kom s ægtefælle i telefonisk kontakt med . Ægtefællen oplyste, at havde det meget dårligt og forklarede hendes symptomer, herunder at hun følte, at hun skulle besvime, svedte, kastede op, var svimmel og havde utrolig trykkende smerter mellem skulderbladene og bag brystbenet. Ægtefællen spurgte direkte, om måtte køres på en skadestue i , men fik at vide, at de skulle køre til lægeklinikken. De spurgte til, om det var nødvendigt, da det var en lang køretur, men de fik oplyst, at de ikke kunne tage direkte på sygehuset og tilsyn hos en anden læge ville først kunne være muligt flere timer senere. havde det meget dårligt under køreturen, og havde følelsen af at skulle kaste op under hele turen.

Ifølge klager ankom de kl. 11.20 til , hvor fik adgang til et lokale, hvor hun kunne ligge på en briks, fordi hun havde det meget dårligt. Hun var askegrå i ansigtet og skiftevis frøs og svedte. s ægtefælle henvendte sig to gange til klinikpersonalet for at spørge til, hvornår hun ville blive tilset af en læge. Det blev oplyst, at der var mange akutte patienter denne dag, og at mange af disse skulle tilses før . Klager har hertil anført, at man ikke kan vurdere, hvordan skulle prioriteres i forhold til de øvrige akutte patienter, når man ikke spurgte til s smerter eller tilså hende. På et tidspunkt bad ægtefællen klinikpersonalet om at komme med vand til . Da klinikpersonalet kom med vand, sagde og hendes ægtefælle, at de var bange for, at det var en blodprop, men der blev bare igen oplyst, at der var mange akutte patienter den dag. Efter yderligere ventetid blev ført ind i et andet lokale, da der skulle tages et hjertediagram. Først ved 12-tiden blev hun endelig tilset af en læge. Resultatet af hjertediagrammet blev konfereret med en hjerteafdeling, som gerne ville tilse . Kl. 12.46 blev hentet af en ambulance. På sygehuset blev det konstateret, at havde en meget stor blodprop i hjertet, som havde forårsaget meget stor skade på hjertet. Den 6. december 2012 afgik ved døden på grund af skaderne på hjertet forårsaget af blodproppen.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra , at klinikpersonalet ved telefonopkaldet fra s ægtefælle fik oplysninger om, at havde smerter mellem skulderbladene, var blev svimmel og havde fået kvalme, og at man på den baggrund tilbød hende en akut tid i klinikken, idet man ikke kan sende patienter på skadestuen uden at have tilset dem først. Klinikpersonalet, som tog imod opkaldet, vurderede ikke, at situationen var så akut, at der skulle oplyses om brug af 112, men man vurderede derimod, at der kunne være tale om en rygproblematik eller en infektion i form af lungebetændelse.

Det fremgår videre af udtalelsen fra , at ved s ankomst til klinikken fik klinikpersonalet oplysninger om smerter mellem skulderbladene, der var opstået pludseligt, og på forespørgsel benægtede , at smerterne var tiltaget. Klinikpersonalet fandt på intet tidspunkt klamtsvedende, men til tider bleg. blev opfordret til at kalde på klinikpersonalet, såfremt hun fik behov derfor, men hun kaldte ikke.

Af journalnotatet fra lægeundersøgelsen efter der blev taget EKG fremgår det, at om formiddagen pludselig fik smerter mellem skulderbladene og efterhånden tilkom smerter i et bælte hen over brystet. Hun havde kvalme og havde kastet lidt op. Hun fremstod smerteforpint og bleg, men ikke klamtsvedende. Hun havde en hurtig hjertefrekvens, men en regelmæssig puls. Der kunne ikke høres mislyde på hjertet. Ved en føleundersøgelse var hun øm i brystmuskulaturen og mellem skulderbladene. Efter undersøgelsen konfererede man med kardiologisk afdeling, hvorefter blev indlagt akut på mistanke om en brist på hovedpulsåren.

Patientombuddets har bemærke, at der foreligger overensstemmelse mellem udtalelserne fra klageren og lægeklinikken for så vidt angår s symptomer med smerter mellem skulderbladende, svimmelhed og kvalme ved den telefoniske henvendelse.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 9056 af 8. februar 2010 om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter, at omkring 20 procent af patienter med verificeret blodprop i hjertet (akut koronart syndrom –AKS) ikke klager over smerter. Patientens symptomer kan derfor ikke fastslå eller udelukke AKS. De typiske frembrydende symptomer er trykken for brystet med udstråling til venstre arm, men atypiske tilfælde kan frembyde flere forskellige symptomer. Der kan være ubehag, trykken og ukarakteristiske smerter i brystet, og ikke altid lokaliseret i venstre side. Endvidere kan lufthunger være et fremtrædende symptom. Ofte er der alene eller sammen med brystsmerterne eller skuldersmerter, symptomer som kvalme og opkastning, svedudbrud, konfusion, bevidsthedssvækkelse og bleghed. Et eller flere af disse symptomer kan være henvendelsesgrund. Erfaringsmæssigt kan symptomer hos for eksempel kvinder være vage og atypiske. Kvinder har ofte andre symptomer end mænd. For eksempel har kvinder oftere diffus ubehag i brystet og udstråling ud i højre arm, hvilket kan medføre, at kvinder med AKS ikke diagnosticeres korrekt.

Det er patientombuddets vurdering, at der på baggrund af symptomer burde være sket akut henvisning til skadestuen eller burde være blevet ringet 112, allerede ved den telefoniske henvendelse.

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 30. november 2012 hos , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.