Ikke ret til højt specialiseret behandling i udlandet, da der ikke var noget behandlingsbehov

Patientombuddet tiltræder Region s afgørelse af 7. januar 2013 om afslag på indstilling af til højt specialiseret behandling i Tyskland. havde ikke ret til at blive indstillet til højt specialiseret behandling.

Sagsnummer:

14POB068

Offentliggørelsesdato:

fredag den 19. september 2014

Juridisk tema:

Henvisning til behandling i udlandet

Kategori:

Patientrettigheder

Patientombuddet tiltræder Region <****>s afgørelse af 7. januar 2013 om afslag på indstilling af <****> til højt specialiseret behandling i Tyskland. <****> havde ikke ret til at blive indstillet til højt specialiseret behandling.

Klagen

har klaget over, at Sygehus den 10. januar 2013 ikke ville indstille ham til kirurgisk behandling i Tyskland for halvsidigt fuglebryst. Han har hertil anført, at han efter flere operationer på Sygehus ikke har fået et tilfredsstillende resultat, samt at han af en tysk læge er blevet stillet i udsigt, at han vil kunne opereres dér med tilfredsstillende resultat med en operationsmetode, som ikke anvendes i Danmark.

Begrundelse

Hændelsesforløb

, som  var 24 år, blev den 3. marts 2010 undersøgt på afdeling , Sygehus , med henblik på operation for halvsidigt fuglebryst (pectus carinatum). Der var tale om et kosmetisk indgreb, som fandtes indiceret af psykosociale årsager.

blev den 7. april 2010 indlagt på Sygehus . Operationen blev foretaget dagen efter. Der blev fjernet ribbensbrusk mellem brystbenet og ribbenene, for at de skulle være mindre fremtrædende.

Den 2. september 2010 blev genindlagt på Sygehus med henblik på korrektion af fortsatte kosmetiske gener efter operationen. Han blev opereret dagen efter med samme metode som ved operationen den 7. april 2010.

Den 15. november 2011 fik foretaget en ny korrektiv operation på Sygehus , hvor der blev indsat en barre for at få samme niveau på de to sider af brystkassen. Røntgen den 17. november 2011 viste en velplaceret barre.

Ved en kontrol på Sygehus den 18. januar 2012 beskrives ”fin korrektion” med lidt fortykkelse i højre side, som dog mentes ikke at skabe reaktion hos omgivelserne.

Patientombuddet har i forbindelse med sagens oplysning modtaget dele af en e-mail-korrespondance mellem og Sygehus . Patientombuddet har forgæves forsøgt at indhente den resterende del af e-mail-korrespondancen på Sygehus . Det er Patientombuddets opfattelse, at de foreliggende oplysninger udgør et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag til, at Patientombuddet kan behandle s klage.

Patientombuddet finder at kunne lægge til grund, at selve s anmodning om at blive indstillet til højt specialiseret behandling i udlandet mangler.

Den 3. december 2012 skrev i en e-mail til Sygehus , at han stadig mente, at han havde ret til, at hospitalet sendte en ansøgning [om højt specialiseret behandling i udlandet, Patientombuddets tilføjelse], da han stadig var markant skæv, og da man på Sygehus ikke kunne rette den øvre del op med de teknikker, man anvendte dér, og da man ikke brugte ’reversed nuss’ eller ’sandwich barrs’, og da ’Schaarschmidt’ mente, at han kunne rette s brystkasse op.

rykkede for et svar ved ny e-mail af 10. december 2012, og igen den 6. januar 2013.

Den 7. januar 2013 svarede man fra Sygehus pr. e-mail , at man vurderede, at der ikke var indikation for at indstille til Sundhedsstyrelsen, at han fik behandling i udlandet. Man oplyste, at man også ville sende svar i et brev.

Således meddelte Sygehus ved afgørelse af 10. januar 2013 , at man på baggrund af s sygehistorie ikke fandt indikation for at henvise ham til behandling i udlandet eller indstille til Sundhedsstyrelsen at vurdere dette. Man anførte, at havde gennemgået flere kosmetiske operationer, hvor man på forhånd vidste, at det var svært at opnå et fuldstændig perfekt resultat, og at også havde været informeret om dette.

Reglerne om henvisning til højt specialiseret behandling

Patientombuddet kan oplyse, at regionsrådet i visse tilfælde skal tilbyde en patient henvisning til højt specialiseret behandling i udlandet. Dette er tilfældet, hvis den nødvendige behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus. Det er i den forbindelse et krav, at patienten forud for behandlingen skal være indstillet til behandlingen af den sygehusafdeling i Danmark, der har den højeste specialkundskab, og at indstillingen videre er godkendt af Sundhedsstyrelsen.  

Dette følger af den dagældende sundhedslovs § 89, stk. 2, og § 27 i dagældende bekendtgørelse nr. 1439 af 23. december 2012 om ret til sygehusbehandling m.v..

Henvisning af til højt specialiseret behandling

Sygehus har i en udtalelse til Patientombuddet anført, at det er erfaringen, at det hos en patient som ikke er muligt at opnå fuldstændig korrektion, idet han allerede har en lille asymmetri ved fordybningen over brystbenet (jugulum), og dette område er fikseret på grund af første ribben. Sygehus har endvidere anført, at et fornyet indgreb – udover ikke at kunne forventes at give et tilfredsstillende resultat – indebærer en risiko for kroniske følger for , som var begyndt at klage over smerter omkring den indsatte barre.

Dr. Klaus Schaarschmidt, Helios Center for Pediatric and Adolescent Surgery, Berlin, har i en e-mail til oplyst, at er den tredje patient opereret på Sygehus , som har udviklet smerter og deformitet efter adskillige operationer. Lægen vurderede på baggrund af en video, som havde fremsendt, at det ville være muligt at opnå næsten normal korrektion af hans brystkasse. s deformitet var en såkaldt PE, som er meget sjælden, og som kun kan opereres af særdeles erfarne kirurger. Han oplyste, at man på Helios Center for Pediatric and Adolescent Surgery havde opereret 40 patienter med samme problem som s, hvor man anvendte 2-3 barrer, hvoraf 1 eller 2 skulle placeres over brystvorten. Det fremgår af e-mailen, at svaret hvilede på de oplysninger, som havde fremsendt, idet man endvidere efterspurgte digitale billeder, samt svar på en række oplysninger som alder, højde, vægt, om han var ryger, om han havde yderligere tegn på PE m.v.

Patientombuddet har ved sagens behandling haft en kort video af s brystkasse til rådighed, som han selv har optaget. Der findes ikke kliniske fotos i sagen.

Det er Patientombuddets opfattelse, at der ved s operationer på Sygehus i 2010 og 2011 blev opnået et tilfredsstillende resultat, og at der derfor ikke er grundlag for yderligere kirurgisk behandling af hans halvsidige fuglebryst.

Patientombuddet kan oplyse, at det er en forudsætning for, at en patient kan have krav på at blive indstillet til højt specialiseret behandling i udlandet, at der vurderes at være et behandlingsbehov. Da dette – efter Patientombuddets opfattelse – ikke gør sig gældende for , var Sygehus ikke forpligtet til at indstille, at skulle opereres i udlandet.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Region har handlet i overensstemmelse med sundhedslovens § 89, stk. 2, ved at give afslag på at indstille til Sundhedsstyrelsen, at han skulle behandles i Tyskland.