Kritik for efterfølgende manglende information til forældremyndighedsindehaver

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus for behandlingen af den 15. juli 2013. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus for manglende indhentelse af informeret samtykke fra forældremyndighedsindehaver forud for behandlingen af den 15. juli 2013.

Sagsnummer:

14POB092

Offentliggørelsesdato:

13. marts 2015

Juridisk tema:

Information og samtykke

Kategori:

Behandlingssager

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus <****> for behandlingen af <****> den 15. juli 2013. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus <****> for manglende indhentelse af informeret samtykke fra forældremyndighedsindehaver <****> forud for behandlingen af <****> den 15. juli 2013.

Klagen

Der er klaget over følgende:

· At der ikke blev givet tilstrækkelig information i forbindelse med behandlingen af på afdeling , Sygehus , den 15. juli 2013.

Klager har blandt andet anført, at hun som mor til ikke blev underrettet og informeret i forbindelse med hans indlæggelse på afdeling , Sygehus , men at hun først blev informeret af s plejemor den efterfølgende dag.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

, der var 7 år gammel, var på bondegårdsferie sammen med sin plejefamilie. Selv om ikke havde haft megen kontakt til sin mor, var det fortsat hende, som havde forældremyndighed over .

var kendt med astma og var derudover multiallergiker. Den 15. juli 2013 blev hans astma forværret, hvorfor blev set i et lægehus. Under konsultationen blev s tilstand akut forværret, hvorfor en lægebil blev tilkaldt med henblik på indlæggelse på Sygehus , da han havde akutte vejrtrækningsproblemer.

I lægebilen havde en iltmætning på 99% med en maske med 15 liter ilt pr. minut. Forinden havde fået astmabehandling i lægehuset, men han var fortsat noget vejrtrækningsmæssigt påvirket.

Begrundelse for afgørelsen.

blev indlagt akut med lægeledsagelse på afdeling , Sygehus , den 15. juli 2013.

Inden s ankomst til afdeling fik man oplyst, at fortsat var noget påvirket, med anstrengt vejrtrækning, var bleg og virkede udtrættet, da lægebilen ankom til lægehuset. Det blev endvidere noteret, at , mens han var i lægehuset, havde haft en lav iltmætning på 93 % og en forhøjet puls på 135-140. havde endvidere en markant øget vejrtrækningshyppighed på 40, var klamt-svedende og med indtrækninger. 

Ved ankomsten til afdeling , Sygehus , kl. 12.34 blev det vurderet, at ikke fremstod som væsentligt akut påvirket, dog havde han let øget vejrtrækningsfrekvens på 28, fortsat lav iltmætning på 93 til 94 % og en øget puls på 110. havde fortsat anstrengt vejrtrækning med indtrækninger.

Der blev foretaget lungestetoskopi, som umiddelbart var normal, dog med påskyndet vejrtrækning.

Det blev oplyst, at var ankommet på bondegårdsferie  dagen forinden, hvor symptomerne startede. De var efterfølgende blevet forværret, på trods af intensiv behandling både om morgenen og hos lægen.

Det blev herudover noteret, at boede i plejefamilie, og at han ikke havde haft  meget kontakt med sin biologiske mor.

Informationen vedrørende s behandling og plan om indlæggelse blev givet til plejemoderen, som samtykkede til behandlingen den 15. juli 2013.

blev undersøgt, og det blev vurderet, at den aktuelle situation samt hans tidligere sygehistorie indikererede akut antiastmatisk behandling. Der blev endvidere suppleret med akut intensiv medicinsk systemisk binyrebarkhormonbehandling og taget akutte blodprøver.

s symptomer blev forværret i timerne efter indlæggelsen med fortsatte indtrækninger og tiltagende astmalyde ved lungestetoskopi.

Det blev herefter besluttet at intensivere den antiastmatiske behandling med inhalationer, og  der blev taget et røntgenbillede af lungerne for at udelukke lungebetændelse.

fik det bedre i løbet af de efterfølgende timer, hvorefter han blev udskrevet kl. 18.40 med fortsat behandling derhjemme.

I klagen er det anført, at s biologiske mor først blev informeret om s indlæggelse den 16. juli 2013 af plejemoderen, samt den 17. juli 2013 hvor hun talte med .

Ifølge sundhedslovens § 15, stk. 1 må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

Ifølge sundhedsloven § 14 er det gældende for en patient, som ikke selv kan varetage sine interesser, at den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, indtræder i patientens rettigheder efter §§ 15-51, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation.

For mindreårige og børn under 15 år følger det af denne bestemmelse sammenholdt med § 2 i lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012 af forældreansvarsloven, at forældremyndighedsindehaver er den eller de personer, der kan samtykke til behandling på barnets vegne.

Ifølge sundhedslovens § 21 er det den sundhedsperson, som er ansvarlig for behandlingen, der er forpligtet til at sørge for at indhente det informerede samtykke til behandlingen.

Kravet om indhentelse af samtykke forud for iværksættelse af behandlingen kan dog blandt andet fraviges, hvis en patient, der er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, jf. sundhedslovens § 19.

Det er Patientombuddets vurdering, at s tilstand var øjeblikkeligt behandlingskrævende den 15. juli 2013, da han blev indlagt kl. 12.34.

Det er endvidere Patientombuddets vurdering, at der var behov for øjeblikkelig behandling, da s tilstand blev forværret igen omkring kl. 14 og frem til han ved udskrivelsestidspunktet kl. 18.40 igen blev nogenlunde stabil. Det er således Patientombuddets opfattelse, at afdeling , Sygehus , havde hjemmel i sundhedslovens § 19 til at iværksætte behandling af uden at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Det forhold, at afdeling informerede plejemoderen om behandlingen kan efter Patientombuddets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

På denne baggrund finder Patientombuddet ikke grundlag for at kritisere afdeling , Sygehus , for manglende indhentelse af informeret samtykke fra forældremyndighedsindehaver , før afdeling iværksatte behandlingen den 15. juli 2013, idet afdeling ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 19.

Sundhedslovens regler om information og samtykke vedrører tilfælde, hvor behandling skal indledes eller fortsættes. Sundhedslovens regler vedrører således indhentning af samtykke forud for iværksættelse af behandlingen.

Efter Patientombuddets opfattelse følger det af autorisationslovens regler om omhu og samvittighedsfuldhed, at en patient i fornødent omfang skal informeres om en behandling, der er gennemført. Denne (efterfølgende) information anses for en del af behandlingen.

Ved behandling af mindreårige under 15 år er det tilsvarende Patientombuddets opfattelse, at forældremyndighedsindehaveren efterfølgende skal informeres i fornødent omfang om den behandling, der er foretaget af den mindreårige.

Det er Patientombuddets opfattelse, at afdeling , Sygehus , burde have sikret, at blev informeret om den behandling, havde fået foretaget. Det er efter Patientombuddets opfattelse ikke tilstrækkeligt, at afdeling informerede plejemoderen og forventede, at moderen blev informeret af hende. 

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 15. juli 2013 på afdeling , Sygehus , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.