Beboer på § 108-botilbud med behov for omfattende pædagogisk bistand var berettiget til specialtandpleje

Patientombuddet ændrer den afgørelse, der er truf¬fet af Kommune 1 den 24. februar 2014, som fastholdt ved afgørelse af den 9. maj 2014, om afslag på specialtandpleje til <****>. <****> var berettiget til specialtandpleje. Kommune 1 handlede i strid med forvaltningslovens § 24 ved ikke i afgørelse af den 24. februar 2014, som fastholdt ved afgørelse af den 9. maj 2014, tilstrækkeligt at have begrundet afslaget på specialtandpleje til <****>.

Kommunens afgørelse

Kommune 1 meddelte ved afgørelse af den 24. februar 2014, som fastholdt ved afgørelse af den 9. maj 2014, afslag på specialtandpleje. klagede på vegne af den 3. juni 2014 over kommunens afgørelse til Patientombuddet.

 

Begrundelse

s kontaktperson på ansøgte i tidsrummet før den 20. februar 2014 om specialtandpleje til . Ansøgningen var ikke dateret og det var ikke angivet hvilke bilag, der var hoslagt ansøgning. På baggrund af Kommune 1s udtalelse af den 27. juni 2014, hvoraf det fremgår, at kommunen modtog en ansøgning om specialtandpleje, en funktionsbeskrivelse og en helhedsvurdering, har Patientombuddet lagt til grund, at funktionsbeskrivelsen og helhedsvurderingen (handleplan) var hoslagt den ansøgningen, som indsendte på vegne af . Ved afgørelse af den 24. februar 2014 gav Kommune 1 afslag på specialtandpleje til med den begrundelse, at kommunen på baggrund af de indkomne oplysninger vurderede, at var i stand til at benytte et almindeligt tandplejetilbud. Afslaget var ikke derudover begrundet.

Den 10. marts 2014 klagede og hendes forældre til Kommune 1 over afslaget af den 24. februar 2014.

Ved afgørelse af den 9. maj 2014 fastholdt Kommune 1 afslaget på specialtandpleje til og anførte i den forbindelse, at baggrunden for afgørelsen var de oplysninger, som kommunen havde modtaget fra . Kommune 1 oplyste, at visitationsudvalget havde lagt særlig vægt på, at fysisk var i stand til at komme til egen tandlæge. Afslaget var ikke derudover begrundet. 

klagede på vegne af den 3. juni 2014 over kommunens afgørelse til Patientombuddet. Det er anført, at blev visiteret direkte fra børnetandplejen til  specialtandplejen, da hun var 18 år, og at hun lige siden har modtaget specialtandpleje. Det er videre anført, at i en 2-årig periode har været tilknyttet en særlig ungdomsuddannelse (STU) i Kommune 2, hvorfor hun i 2 år havde folkeregisteradresse der, og at hun, mens hun var tilknyttet Kommune 2, også modtog specialtandpleje ved denne kommune. Det er endvidere anført, at da igen blev tilknyttet Kommune 1, fik hun afslag på specialtandpleje, også selvom tidligere havde været tilknyttet specialtandplejen i Kommune 1 i 5½ år.  Det er derudover anført, at på ingen måde er blevet bedre, siden hun som 18-årig blev visiteret til specialtandpleje, og at et af hendes særlige problemer er, at hun er ekstremt sensitiv og har store problemer med at blive rørt ved, og at hun sitrer voldsomt, hvis nogen blot kommer til at strejfe hende. Det er ydermere anført, at har svært ved at se og orientere sig, og hun har været tilknyttet tandplejen på , hvor hun fik lavet nogle ting ved sine tænder i fuld narkose.

Den 11. juni 2014 partshørte Patientombuddet Kommune 1 over klagen. Kommune 1 har i en udtalelse af den 27. juni 2014 oplyst, at kommunen modtog en ansøgning om specialtandpleje, en funktionsbeskrivelse og en helhedsvurdering, som beskrev s dagligdag og fysiske tilstand, og at visitationsudvalget ud fra disse oplysninger lagde vægt på, at hun var en rigtig glad pige, der holdt meget af at være social med personale og beboere, at hun dyrkede racerunning og kørestolsdans i sin fritid, og at hun kunne klare de fleste gøremål i forhold til rengøring og tøjvask. På denne baggrund er det oplyst, at visitationsudvalget vurderede, at havde udviklet sig positivt, siden hun var barn, og at hun med støtte fra personale og familie var i stand til at benytte et almindeligt tandplejetilbud for voksne.  

s ret til specialtandpleje

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af § 12, i bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 om tandpleje, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (specialtandpleje) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.

Det fremgår endvidere af ovennævnte bekendtgørelses § 13, atpersoner, der er omfattet af § 12, og som er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger eller som har ophold i kommunale eller regionale boformer efter serviceloven eller i kommunale eller regionale almene ældreboliger efter Lov om almene boliger m.v., der enten er etableret af kommunen eller af regionen efter aftale med kommunen, vil kunne henvises direkte til specialtandpleje. Hvis den henviste person efter tandlægefaglig visitation og rådgivning i specialtandplejen ikke skønnes at have behov for specialiseret behandling, henvises personen til behandling i omsorgstandpleje eller i praksistandplejen.

Det fremgår endvidere af ovennævnte bekendtgørelses § 31, at Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje.

Kravene til visitation til specialtandpleje er nærmere fastlagt i punkt 3.1 og 3.2. i vejledning nr. 10128 af 30. juni 2006 om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje mv.  Det fremgår heraf [citat]:

3. specialtandpleje

Punkt 3.1. personkreds

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde specialiseret tandpleje (specialtandpleje) til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen.

Ud over de nævnte persongrupper skønnes gruppen for specialtandpleje at omfatte visse personer med cerebral parese, autisme samt andre med meget betydelig og varig funktionsnedsættelse, eksempelvis hårdt ramte sklerosepatienter. I specialtandplejesammenhæng skønnes gruppen af ikke-sindslidende og ikke-udviklingshæmmede at udgøre ca. 1.500 patienter på landsplan.

Loven sigter imod, at specialtandplejetilbuddet ydes til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Målgruppen har primært en psykisk funktionsnedsættelse, men ofte fysiske tillægshandikaps. Det er karakteristisk for målgruppen, at personerne ofte har behov for omfattende sygepleje- eller pædagogisk bistand. En del af målgruppen vil være indlagt på psykiatriske hospitaler, tilknyttet distriktspsykiatriske ordninger/boformer efter serviceloven eller regionale almene ældreboliger.

På grund af målgruppens adfærd og sygdom, vurderes denne at have særlige problemer med at benytte de sædvanlige tandplejetilbud og med at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner. Målgruppen har derfor behov for særlig behandlingsmæssig støtte, f.eks. generel anæstesi for at gennemføre behandling. Endvidere er der behov for et mere specialiseret behandlingstilbud, end omsorgstandplejen kan tilbyde.

[…]

Punkt 3.2. visitation

Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse af patientens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Denne bedømmelse bør foretages af en fagperson, der har jævnlig kontakt med patienten og kendskab til dennes funktionsnedsættelse, og som har ansvaret for den pågældende person.

For patienter henvist til specialtandplejen skal det ved en tandlægefaglig vurdering i specialtandplejen vurderes, om patientens tandpleje kan tilgodeses på et mindre specialiseret niveau, f.eks. i omsorgstandplejen. Såfremt dette er tilfældet, er det imidlertid også ensbetydende med, at patienten, der som udgangspunkt tilhører specialtandplejens personkreds, kan genvisiteres til specialtandplejen fra f.eks. børne- og ungdomstandplejen eller fra omsorgstandplejen, såfremt det viser sig, at patientens tandplejebehov ikke i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses der.

Det bør regelmæssigt vurderes, hvorvidt indskrevne patienter bør henvises til et andet niveau i tandplejen, således at princippet om at patienten behandles på det nødvendige, men mindst specialiserede niveau, tilgodeses. I praksis vil dette være ensbetydende med, at patienten kan udvisiteres af specialtandplejen til f.eks. omsorgstandplejen, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 3, såfremt de forudsætninger, der gjorde, at patienten oprindeligt blev tilbudt specialtandpleje, ikke længere er til stede. Det bærende princip er her, at det er patientens tandplejebehov og funktionsniveau, som lægges til grund for beslutning af, hvor tandplejen ydes mest hensigtsmæssigt.

[…]”.

Det er Patientombuddets vurdering, at var berettiget til specialtandpleje den 24. februar 2014.

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at det er oplyst, at er udviklingshæmmet og bor i et § 108-botilbud. Det fremgår således af s pædagogiske handleplan for , at der er ansat både pædagogisk og sundhedsfagligt personale, som er på vagt døgnet rundt. Det fremgår videre af samme handleplan, at har behov for støtte ved samtaler med og kontakt til læge, tandlæge m.v. , og at hun har behov for støtte og motivation til at få indtaget tilstrækkelig mad og væske. Det fremgår ydermere af samme handleplan, at godt kan sortere vasketøj, men ikke selv kan åbne og lukke vaskemaskinen, og at hun ved rengøring ikke kan bukke sig ned og ikke har kræfter til at vride en karklud op. Det fremgår endelig af samme handleplan, at ikke kan bære noget, der vejer over 2 kg, og at hun – når hun er frisk – kan gå 900 m, men at hendes kørestol skal medbringes på ture, der er længere.

Patientombuddet har videre lagt vægt på, at det fremgår af den ansøgning om specialtandpleje, som s kontaktperson på sendte til Kommune 1, at havde været tilknyttet specialtandplejen siden hendes 18. år, og at specialtandplejen i Kommune 2, ved det seneste besøg, havde konstateret, at det krævede stor tålmodighed at få til at deltage ved en tandundersøgelse, og at det var blevet vurderet, at det ville være umuligt for hende at gennemføre tandundersøgelse eller tandbehandling i praksistandplejen. Af samme ansøgning fremgår videre, at hurtigt får udtræthed af muskler, at hun ikke er alderssvarende, at hun meget nemt bliver utryg ved ukendte situationer, og at dette medfører, at hun ikke vil deltage, og at hun har nedsat syn og er hyperfølsom. 

Patientombuddet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af funktionsbeskrivelsen, at ofte er urolig om natten, og at dette kan medføre grædende og skrigende adfærd, og at hun her har behov for støtte til at sove videre. Af samme funktionsbeskrivelse fremgår videre, at ved dagslys kun har et syn på 40 %, et syn i mørke på 20 %, og at hun er gående, men har udfordringer i forhold til balance og stabilitet. Det fremgår endvidere, at jævnligt får børnesår, som skal tilses, renses og behandles med hjælp fra personalet.

Patientombuddet har endelig lagt vægt på, at har oplyst i klagen, at tidligere har haft behov for generel anæstesi for at kunne gennemføre tandbehandling, og at Kommune 1 ikke har bestridt dette.

Det er på baggrund af ovenstående Patientombuddets vurdering, at har en betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som bevirker, at hun har behov for omfattende sygepleje- og pædagogisk bistand, og at hun derfor ikke kan udnytte et tandplejetilbud i praksistandplejen eller i omsorgstandplejen, hvorfor hun på ansøgningstidspunktet havde behov for et specialiseret behandlingstilbud. Patientombuddet finder på denne baggrund, at var berettiget til specialtandpleje den 24. februar 2014.

Patientombuddet ændrer herefter den afgørelse, der er truffet af Kommune 1 den 24. februar 2014, som fastholdt ved afgørelse af den 9. maj 2014, om specialtandpleje til .

var berettiget til specialtandpleje på ansøgningstidspunktet.

Kommune 1s begrundelse

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1-2, at en begrundelse for en skriftlig afgørelse om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen og i det omfang, at afgørelsen beror på et administrativt skøn, så skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Patientombuddet skal hertil bemærke, at hensynet bag begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 er, at modtageren af afgørelsen skal have en forklaring på, hvorfor afgørelsen er faldet sådan ud, som den er.

Patientombuddet finder anledning til at kritisere, at Kommune 1 den 24. februar 2014 alene begrundede afslaget på specialtandpleje til med, at kommunen på baggrund af de indkomne oplysninger vurderede, at hun var i stand til at benytte et almindeligt tandplejetilbud, men at kommunen ikke derudover tilkendegav, hvad der lå grund for denne vurdering – herunder ikke angav de hovedhensyn, som havde været bestemmende for denne skønsudøvelse.

Patientombuddet finder videre anledning til at kritisere, at Kommune 1 den 9. maj 2014 fastholdt afslaget på specialtandpleje til alene med den supplerende begrundelse, at hun fysisk var i stand til at komme til tandlæge, og at Kommune 1 først i forbindelse med en efterfølgende udtalelse af den 27. juni 2014 til Patientombuddet kvalificerede, at kommunen ved afslaget havde lagt vægt på, at var en rigtig glad og social pige, som dyrkede racerunning og kørestolsdans, og som kunne klare de fleste gøremål i forhold til rengøring og tøjvask, og at kommunen på denne baggrund havde vurderet, at hun med støtte fra personale og familie var i stand til at benytte et almindeligt tandplejetilbud for voksne.  

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at Kommune 1 først ved afgørelse af den 9. maj 2014 gav en egentlig begrundelse for, hvorfor – efter kommunens opfattelse – kunne benytte et praksistandplejetilbud, og at begrundelsen (at hun ikke var fysisk forhindret i at komme hen til en tandlæge) ikke selvstændigt er et lovligt afvisningskriterium. Patientombuddet har videre lagt vægt på, at Kommune 1 først med en udtalelse, der i tid lå efter begge afgørelser, kvalificerede, hvad kommunen havde lagt vægt på ved skønsudøvelsen. 

Det er i den forbindelse Patientombuddets opfattelse, at der ved vurderingen lovligt kan lægges vægt på, om ansøgerens funktionsniveau er betydeligt og varigt nedsat, men at vurderingen heraf skal tage udgangspunkt i ansøgerens egen tilstand på ansøgningstidspunktet, og at der ikke lovligt kan ske afvisning med den begrundelse, at en ansøger kan udnytte et almindeligt tandplejetilbud med personales eller familiens hjælp. Det er videre Patientombuddets opfattelse, at der lovligt kan lægges vægt på, om ansøgeren har behov for omfattende sygepleje eller pædagogisk bistand, og om ansøgeren har særlige problemer med at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner eller har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, f.eks. i form af generel anæstesi, men at det ikke i denne forbindelse er relevant, om ansøgeren er glad eller social.   

Henset til, at Kommune 1 på afgørelsestidspunkterne rådede over samme oplysninger, som Patientombuddet nu er i besiddelse af, og henset til, at Kommune 1 ved udtalelse af den 27. juni 2014 har suppleret afgørelserne af den 24. februar og den 9. maj 2014 med en udtalelse, hvori de for kommunen bestemmende hovedhensyn for afgørelserne er anført, så har Patientombuddet ikke fundet grundlag for at antage, at kommunens mangelfulde begrundelser må medføre, at Kommune 1ns afgørelser er ugyldige. Patientombuddet har dog, som det fremgår ovenfor, fundet anledning til at

ændre

Kommune 1s afgørelser.

Patientombuddet finder herefter, at Kommune 1 handlede i strid med forvaltningslovens § 24 ved ikke i afgørelse af den 24. februar 2014, som fastholdt ved afgørelse af den 9. maj 2014 tilstrækkeligt at have begrundet afslaget på specialtandpleje til .