Regional kemoterapi ville ikke være tilbudt i Danmark til kvinde med spredning af brystkræft til knoglerne

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder med ændret begrundelse Region <****>s afgørelse af 5. december 2014 om afslag på refusion af <****>s udgifter til behandling i Tyskland. Boet efter <****> har ikke ret til refusion af hendes behandlingsudgifter.

Klagen

ansøgte flere gange i 2014 Region om refusion af de udgifter, som hun havde haft til behandling i Tyskland. Region udbetalte ved afgørelse af 5. december 2014 14.572 kr. i refusion til . klagede den 10. december 2014 til Styrelsen for Patientsikkerhed over Region s afgørelse.

afgik ved døden den 28. september 2015.

s ægtefælle, , har den 20. maj 2016 meddelt styrelsen, at han ønsker at indtræde som part i sagen.

Begrundelse

ansøgte den 5. maj, den 22. september, den 20. oktober og den 11. og den 17. november 2014 Region om refusion af de udgifter, som hun havde haft til regional kemoterapi for metastaserende brystkræft hos læge på Sygehus 1 i , Tyskland, i perioden fra den 20. januar til den 25. august 2014.

Hun vedlagde regninger og en beskrivelse af behandlingen fra Sygehus 1, samt udskrifter af bankoverførsler som dokumentation for, at hun havde betalt i alt 127.201,23 kr. for behandlingen.

Hun vedlagde også en henvisning, dateret den 4. april 2014, fra sin alment praktiserende læge til behandling for metastaserende brystkræft i Sygehus 1. s læge skrev, at henvisningen gerne skulle gælde med tilbagevirkende kraft fra den 20. januar 2014.

Det fremgår af oplysningerne, at modtog regional kemoterapi i Sygehus 1 den 20. januar, den 22. maj, den 23. juni, den 21. juli og den 25. august 2014. Hun blev endvidere CT- og MR-skannet ved de fem besøg i klinikken.

Region gav ved afgørelse af 5. december 2014   i alt 14.572 kr. i refusion for hendes udgifter til fire CT-skanninger og fire MR-skanninger, idet regionen fandt, at hun ikke kunne anses for at være henvist før den 4. april 2014. Region gav endvidere afslag på refusion af hendes udgifter til regional kemoterapi med den begrundelse, at der ikke var tale om samme eller lignende behandling, som tilbydes til patienter med metastaserende brystkræft i det offentlige sygehusvæsen i Danmark, idet behandlingen er eksperimentel og ikke anbefales i klinisk brug i Danmark, selv om der aktuelt foregik et kontrolleret forsøg hermed på Sygehus 2.

klagede den 10. december 2014 til styrelsen over Region s afgørelse. Hun skrev, at hendes klage gik på de fire behandlinger fra og med den 22. maj 2014. Med hensyn til skanningerne var det hendes opfattelse, at der var tale om komplicerede skanninger. Region s refusion svarede imidlertid til taksterne for ukomplicerede skanninger.

For så vidt angår den regionale kemoterapi, skrev i sin klage, at hun var af den opfattelse, at der var tale om samme eller lignende behandling, som tilbydes i det offentlige sygehusvæsen i Danmark. Hun henviste til, at det fremgik af Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, at Sygehus 2 i de sidste fem år har givet regional kemoterapi i leveren, og at denne behandling er beregnet til og tilbydes patienter med metastaserende brystkræft. Under alle omstændigheder er behandlingen, som hun fik i Tyskland, kemoterapi, og kemoterapi gives også i Danmark til patienter med metastaserende brystkræft.

Reglerne om forhåndsgodkendelse og refusion

Styrelsen kan oplyse, at reglerne om retten til refusion af udgifter til behandling i et andet EU- eller EØS-land dels er fastsat ved dagældende bekendtgørelse nr. 1660 af 27. december 2013 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande (ydelsesbekendtgørelsen), dels ved §§ 31-41 i dagældende bekendtgørelse nr. 1661 af 27. december 2013 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen).

Ydelsesbekendtgørelsen regulerer blandt andet retten til refusion af udgifter til behandling i blandt andet praksissektoren, mens §§ 31-41 i sygehusbekendtgørelsen regulerer retten til refusion af udgifter til sygehusbehandling.

Det afgørende for, hvilke regler der skal anvendes, er, om behandlingen i Danmark ville være foregået i praksissektoren eller på sygehus. Det er altså ikke afgørende, hvor behandlingen foregik i det andet medlemsland.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 6, at der ved sygehusbehandling forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Hvis der i Danmark – som betingelse for vederlagsfri eller tilskudsberettiget behandling – stilles krav om, at patienten er henvist til behandlingen af en læge, kan det tilsvarende kræves, at patienten er henvist til behandlingen i det andet medlemsland.

Når der er tale om sygehusbehandling, kan regionen i nogle tilfælde kræve, at patienten har ansøgt om og fået forhåndsgodkendelse, som betingelse for, at patienten kan få refusion. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse.

Hvis der er tale om en behandling, hvortil der kan kræves forhåndsgodkendelse, kan regionen give afslag på forhåndsgodkendelse, hvis behandlingen eller en tilsvarende behandling kan gives rettidigt i Danmark. Kan behandlingen ikke gives rettidigt i Danmark, er regionen ikke berettiget til at give afslag på forhåndsgodkendelse.

En behandling er rettidig, hvis den kan gives inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældende patients aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling. Afgørelsen af, om en region kan tilbyde rettidig behandling, beror således på en konkret lægelig vurdering af den pågældende patients sygdomstilstand, baggrunden for sygdommen samt den udvikling, som den pågældende patient må forventes at undergå i forhold til f.eks. smerter eller udvikling af eventuelle handicaps.

Patienten har ret til refusion, selv om patienten ikke havde søgt om og fået forhåndsgodkendelse, hvis regionen ved ansøgning ikke kunne have krævet forhåndsgodkendelse, eller hvis det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten af afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen.

Refusion til

Regelvalg

Det er styrelsens opfattelse, at kemoterapi for en kræftsygdom i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for klinisk onkologi af 30. maj 2013, som var gældende på tidspunktet for s behandling i Tyskland, at der ikke fandtes nogen fuldtids speciallægepraksis inden for dette lægelige speciale. Det fremgår videre af specialevejledningen, at eksperimentel behandling af kræftsygdomme er en højt specialiseret funktion.

Afgørelsen af, om boet efter har ret til refusion, skal derfor foretages efter reglerne i sygehusbekendtgørelsen.

Samme eller lignende behandling

Regionen refunderer udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen i Danmark.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Det betyder, at patienten skal opfylde de objektive kriterier for at få den pågældende behandling. Det er dog ikke afgørende, om patienten konkret var blevet eller ville få tilbudt behandlingen i Danmark.

fik konstateret kræft i venstre bryst i 1995, som hun fik strålebehandling for. I 2003 fik hun tilbagefald, og hun blev opereret med fjernelse af venstre bryst. Hun blev herefter sat i hormonbehandling. I 2004 blev der fundet spredning til lymfeknuder i højre armhule, uden at man dog fandt kræft i højre bryst. Hun fik bortopereret 12 lymfeknuder. I 2005 fik forebyggende kemoterapi og strålebehandling, også af armhulen. Herefter fik hun Tamoxifen, som er antihormonel efterbehandling, fra 2005 til 2009, hvor hun fik konstateret kræftspredning til lever og knogler. Hun blev på Sygehus 3 sat i kemoterapi med Xeloda og tog samtidig selv initiativ til at påbegynde regional kemoterapi hos læge i Tyskland. Da der var fremadskridning af sygdommen, ændrede man på Sygehus 3 behandlingen til Taxotere, som siden på grund af bivirkninger blev ændret til Taxol, som fik frem til december 2010. Fra 2010 til 2012 fik hun efter eget ønske hverken kemoterapi eller hormonbehandling. I foråret 2012 var der yderligere spredning af kræftsygdommen i rygsøjlen, og blev sat i kemoterapi med Vinorelbin. Hun genoptog samtidig behandlingen med regional kemoterapi hos læge i Tyskland.

I perioden fra den 22. oktober 2009 til den 22. maj 2012 forelagde Sygehus 3 tre gange s behandling for Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedrørende eksperimentel behandling med direkte spørgsmål om, hvorvidt kunne henvises til regional kemoterapi hos læge i Tyskland. Sundhedsstyrelsen svarede alle tre gange, at regional kemoterapi ikke var indiceret for , fordi hendes kræftsygdom havde spredt sig. I svarene fra 2009 og 2010 skrev ekspertpanelet, at der fandtes behandlingsmulighed for i Danmark med Taxotere. I 2012 skrev panelet, at man ikke havde kendskab til data, som viser, at regional kemoterapi gavner patienter med knoglemetastaser. Panelet anbefalede derfor fortsat systemisk kemoterapi, hvor mulighederne endnu ikke var udtømt i behandlingen på Sygehus 3.

Ved MR-skanning i juni 2012 fandtes øgning af samtlige knoglemetastaser. I juli 2012 blev hun igen sat i behandling med Vinorelbin. Herefter var sygdommen stationær frem til marts 2013, hvor en PET-CT-skanning og en MR-skanning viste yderligere øgning af knoglemetastaserne. Man ændrede derfor kemoterapien til Eribulin. I maj 2013 konstateredes yderligere øgning af knoglemetastaserne, og kemoterapien blev ændret til Gemcitabin 80 % under hensyntagen til den regionale kemoterapi, som samtidig fik i Tyskland.

I september 2013 viste nye skanninger på Sygehus 3 divergerende resultater, hvorfor man ikke med sikkerhed kunne fastslå, at behandlingen med Gemcitabin havde virket. ville gerne selv skifte behandling til Taxol, som hun også havde fået i 2010, hvilket blev imødekommet. Da genoptog behandlingen hos læge i Tyskland, blev der dog holdt en længere pause med Taxol, fordi hun ikke kunne tåle at få Taxol og den regionale kemoterapi samtidig.

I maj 2014 viste nye skanninger på Sygehus 3 øgning af både knogle- og levermetastaser og mange nye levermetastaser. Det blev ordineret, at skulle genoptage behandlingen med Taxol i lav dosis.

I juli 2014 var der yderligere spredning af kræftsygdommen, ikke mindst i leveren. Man var derfor nødt til at afbryde Taxol-behandlingen. blev i stedet den 1. august 2014 sat i såkaldt CMF-behandling, som var en protokolleret forsøgsbehandling med tre stoffer: cyclofosfamid, methotrexat og 5-florouracil. fik første behandling den 1. september 2014. 

I januar 2015 var der igen yderligere spredning af metastaser i lever og knogler. CMF-behandlingen blev afbrudt. Det blev vurderet, at antihormonel behandling med Faslodex var den eneste behandling, man nu kunne tilbyde . Sygehus 3 forespurgte dog på Sygehus 2, om man dér kunne tilbyde immunterapi, hvilket man dog ikke kunne. Hun blev derfor sat i behandling med Faslodex.

Styrelsen kan oplyse, at regional kemoterapi er eksperimentel behandling, fordi der mangler evidens for virkningen af behandlingen.

Styrelsen kan videre oplyse, at Sygehus 2 siden april 2011 har tilbudt eksperimentel behandling med regional kemoterapi i leveren som led i en såkaldt videnskabelig fase 2-undersøgelse: ”Intraheptisk og systemisk kemoterapi samt eventuel antistof til patienter med ikke-resectable levermetastaser fra solide tumorer”. Det fremgår af behandlingsprotokollen for forsøget, at patienter med brystkræft kan indgå i forsøget under forudsætning af, at der ikke findes spredning af kræftsygdom uden for leveren.

Det er styrelsens opfattelse, at ikke kunne have indgået i forsøget med regional kemoterapi på Sygehus 2, fordi hun ikke opfyldte kriterierne herfor.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at havde spredning af kræft til knoglerne.

Styrelsen finder på denne baggrund, at regional kemoterapi som den, fik i Tyskland, ikke var samme eller lignende behandling som den behandling, hun ville være blevet – og blev - tilbudt i Danmark.

Boet efter har derfor ikke ret til refusion af de udgifter, som havde til behandlingen med regional kemoterapi.

Region udbetalte som ovenfor nævnt 14.572 kr. i refusion til for de til fire CT-skanninger og fire MR-skanninger, som hun fik foretaget i forbindelse med, at hun fik regional kemoterapi.

Det er styrelsens opfattelse, at ikke var berettiget til at få refusion af sine udgifter til CT- og MR-skanningerne.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at s behandling hos læge i Tyskland, var regional kemoterapi, og at hun kun fik foretaget skanningerne hos læge samme dag som behandlingen med regional kemoterapi og dermed kun, fordi hun fik regional kemoterapi – en behandling som hun ikke havde ret til at få refunderet sine udgifter til.

Styrelsen har hertil bemærket, at sideløbende med behandlingen i Tyskland også fik foretaget kontrolskanninger på Sygehus 3.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at s behandling hos læge i Tyskland var én samlet behandling bestående af regional kemoterapi med tilhørende CT- og MR-skanninger.

På denne baggrund tiltræder styrelsen med ændret begrundelse Region s afgørelse af 5. december 2014.

Styrelsen har ikke herved taget stilling til, om Region er berettiget til at kræve den udbetalte refusion tilbagebetalt.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 89 a. Regionsrådet yder refusion af patienters udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om og vilkår for regionsrådets refusion af udgifter i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter desuden regler om begrænsning af retten til refusion i medfør af stk. 1 som følge af tvingende almene hensyn m.v.

 

Bekendtgørelse nr. 1661 af 27. december 2013 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 31. Regionsrådet skal refundere patienters udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Regionsrådet refunderer udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet, herunder medicinudgifter som i Danmark er omfattet af den pågældende sygehusydelse.

Stk. 3. Regionsrådets refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter stk. 1 er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling efter reglerne i § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Regionsrådet kan efter en konkret vurdering yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. stk. 3, når omstændighederne taler derfor.

Stk. 5. For visse sygehusbehandlinger er retten til refusion betinget af regionsrådets forhåndsgodkendelse, jf. nærmere reglerne i §§ 33-35.

Stk. 6. Ved sygehusbehandling efter reglerne i dette kapitel forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Forhåndsgodkendelse af refusion af udgifter til visse sygehusbehandlinger

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling ikke er påkrævet

§ 32. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land efter § 31 kan rettes til regionsrådet forud for behandlingen.

Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion efter stk. 1 senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling er påkrævet

§ 33. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter § 31 skal rettes til regionsrådet forud for behandlingen, såfremt behandlingsbehovet ikke er akut, og såfremt behandlingen er opført på en af Sundhedsstyrelsen offentliggjort liste, jf. § 34.

Stk. 2. Hvis betingelserne for forhåndsgodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen er opfyldt, giver regionsrådet forhåndsgodkendelsen i overensstemmelse hermed, medmindre patienten anmoder om andet.

Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.

Stk. 4. Har patienten ikke fået regionsrådets godkendelse af refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land forud for behandlingen, jf. stk. 1, refunderer regionsrådet dog patientens udgifter efter ansøgning, såfremt det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten at afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen, eller regionen ikke efter reglerne i § 35 kunne have givet afslag på ansøgning. Regionsrådet kan endvidere yde refusion, såfremt det efter omstændighederne ikke skønnes rimeligt at afslå refusion.

§ 34. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, jf. § 33.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte behandlinger skal opfylde et af nedenstående kriterier:

1) Behandlingen kræver planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet, eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, og behandlingen indebærer enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.

2) Behandlingen udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.

3) Behandlingen ydes af en sundhedstjenesteyder, der i det enkelte tilfælde kan give anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen, med undtagelse af sundhedsydelser, der er underlagt en EU-lovgivning, der sikrer et mindsteniveau for sikkerhed og kvalitet.

§ 35. Regionsrådet kan kun afslå ansøgninger om refusion af udgifter til sygehusbehandling omfattet af § 34, stk. 1, af følgende grunde:

1) Regionsrådet kan tilbyde patienten rettidig behandling på egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse.

2) Patienten vil i henhold til en klinisk vurdering med rimelig vished blive udsat for en patientsikkerhedsrisiko, der ikke kan betragtes som acceptabel, idet der tages hensyn til den ønskede behandlings mulige gavn for patienten.

3) Befolkningen vil med rimelig vished blive udsat for en væsentlig sikkerhedsrisiko som følge af den pågældende behandling.

4) Den pågældende behandling leveres af en sundhedstjenesteyder, som giver anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår standarder for sundhedsydelsernes kvalitet og patientsikkerheden, herunder bestemmelser om tilsyn.

Refusionsbeløbet

§ 38. Regionsrådet refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen her i landet. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for den pågældende behandling i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, anvendes disse takster.

Stk. 2. Refusion af udgifter til sygehusbehandling efter stk. 1, kan ikke overstige personens faktiske udgifter.

Afgørelseskompetence

Afgørelseskompetence

§ 39. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling efter § 31 skal rettes til regionsrådet i bopælsregionen, jf. dog stk. 2 - 4.

Stk. 2. For personer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 1 træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt det særlige sundhedskort til den sikrede, er beliggende.

Stk. 3. For pensionister og deres familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i pensionistens seneste bopælsregion.

Stk. 4. For grænsearbejderes familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt grænsearbejderens særlige sundhedskort, er beliggende.

Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion

Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion

§ 40. Ved ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33 forud for behandling skal der medfølge følgende oplysninger:

1) kopi af lægehenvisning til sygehusbehandling, jf. § 31, stk. 3,

2) patientens tilladelse til, at regionsrådet kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold m.v., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen,

3) beskrivelse af det udenlandske behandlingssted af den behandling, som ansøgningen omfatter,

4) pristilbud fra det udenlandske sygehus,

5) dato for behandlingen på det udenlandske sygehus,

6) for de under § 37, stk. 1, nr. 1, anførte personer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens særlige sundhedskort,

7) for de under § 37, stk. 1, nr. 2, anførte pensionister og deres familiemedlemmer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort og

8) for de under § 37, stk. 1, nr. 2 anførte familiemedlemmer til en grænsearbejder vedlægges ansøgningen en kopi af grænsearbejderens særlige sundhedskort og en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort.

Stk. 2. En patient, der har fået godkendt ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33, skal for at få udbetalt refusionen efter § 31, indsende følgende oplysninger til regionsrådet:

1) beskrivelse fra det udenlandske sygehus af den behandling, som patienten har modtaget,

2) specificeret og kvitteret regning, og

3) oplysninger til brug for udbetalingen.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 1638 af 26. december 2013:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…,

16) refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i §§ 76 og 89 a i sundhedsloven eller.

….