Relevant vurdering af mammografiscreening

Sygehus får ikke kritik for vurdering af mammografiscreening, da det ikke er en diagnostisk undersøgelse, og da kvinden bør søge egen læge ved brystforandringer. Det er et vilkår, at en mammografiscreening ikke er en 100 % sikker undersøgelse.

Sagsnummer:

21SFP110

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 19. oktober 2021

Speciale:

Røntgen (radiologi)

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • , Røntgen og Skanning, for behandlingen på .

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af Røntgen og Skanning, , i forbindelse med vurdering af mammografiscreeninger foretaget på den 5. august 2014 og den 31. august 2016.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at mammografiscreeningerne i 2014 og 2016 ikke blev vurderet på tilstrækkelig og relevant vis.
  • at mammografiscreeningerne burde have medført yderligere undersøgelser.   

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 5. august 2014 og den 31. august 2016 fik 61-årige foretaget mammografiscreeninger som led i folkeundersøgelsen for brystkræft, som tilbydes kvinder i alderen 50-69 år. I 2014 blev der i screeningsskemaet noteret en flad papil ved venstre bryst, spredte vorter og ingen følte knuder, og i 2016 blev der noteret spredte vorter og ingen følte knuder i brysterne. blev orienteret om, at mammografiscreeningerne ikke viste tegn på kræft.

fik i juni 2018 konstateret venstresidig brystkræft.

har i klagen oplyst, at røntgenbillederne fra 2014 og 2016 tydeligt viser, at venstre brystvorte var trykket indad, og at brystet var fyldt med kirtelvæv. Dette burde have givet anledning til yderligere undersøgelser.

har videre i et partshøringssvar oplyst, at hun havde set billederne fra screeningerne i 2014 og 2016, og at det tydeligt fremgik, at hendes venstre brystvorte vendte indad. Man kunne ikke se på billederne, at vævet i brystet var hårdt at mærke på. Den indadvendte brystvorte burde have været nok til at indkalde hende til en nærmere undersøgelse på en mistanke om kræft, uanset at screeningerne fra 2014 og 2016 ikke viste noget usædvanligt. I maj 2018 var huden ved siden af brystvorten begyndt at krænge indad. Hun vidste, at dette var et faresignal, og hun havde derfor selv bedt om en mammografiscreening. Screeningen viste ingen knuder, og i det obligatoriske screeningsskema var det noteret, at venstre papil og hud de seneste måneder var begyndt at trække skråt nedad og var samtidig let hævet og hårdt. I juni 2018 fik hun at vide, at hun havde venstresidig brystkræft.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen har indhentet billedmaterialet fra mammografiscreeningerne foretaget den 1. juni 2012, den 5. august 2014, den 31. august 2016 og den 1. juni 2018.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Røntgen og Skanning, , for vurderingen af mammografiscreeningerne foretaget på .

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at mammografiscreeningerne i 2014 og 2016 blev vurderet på relevant og tilstrækkelig vis, idet det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at den smule indtrækning af venstre brystvorte, der kunne ses på screeningen i 2014, og den yderligere indtrækning, der kunne ses i 2016, blev vurderet som godartede og som aldersbetingede fysiologiske forandringer, idet der ikke var forandringer eller fund i øvrigt, som indikerede begyndende brystkræft, og idet en moderat kirtelvævstæthed ikke gav grundlag for at rejse mistanke om kræft. Der var på baggrund heraf ikke indikation for at henvise til yderligere udredning på en mistanke om brystkræft.

Styrelsen kan oplyse, at en indtrækning af en brystvorte er et hyppigt forekommende fænomen og er ofte udtryk for aldersbetingede fysiologiske forandringer. Dog kan indtrækning af en brystvorte også være udtryk for kræftforandringer. Det er en konkret vurdering, om en indtrækning af en brystvorte skyldes aldersbetingede fysiologiske forandringer eller andre forhold som begyndende kræftforandringer. I denne vurdering indgår altid, om der synes at være forandringer i øvrigt, som måtte indikere begyndende kræft. Sådanne yderligere forandringer var ikke tilstede på s mammografiscreeningsoptagelser i 2014 og 2016.

Styrelsen kan videre oplyse, at det er i overensstemmelse med retningslinjerne for det danske mammografiscreeningsprogram, at en moderat kirtelvævstæthed ikke giver grundlag for at henvise til yderligere undersøgelser, hvis der ikke er fundet mistanke om kræft.

Styrelsen bemærker, at en folkeundersøgelse for brystkræft med en mammografiscreening ikke er en diagnostisk undersøgelse. Det er et vilkår ved screeningen, at denne ikke er en 100 % sikker undersøgelse, hvorfor der i oplysningsmaterialet ved indkaldelsen udtrykkeligt henvises til at kontakte praktiserende læge, såfremt der fornemmes pågående forandringer i et bryst. Dette uanset svaret på en forudgående mammografiscreening.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 5. august 2014 og den 31. august 2016 på var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed