Udredning af blod og protein i urin var relevant

Der gives ikke kritik til:

• , for behandlingen på Afdeling for .

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling for , , i perioden fra den 6. juli 2015 til den 17. september 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke modtog en relevant og tilstrækkelig udredning og behandling for hæmaturi og protein i urinen, hvilket medførte tab af nyrefunktion.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 6. juli 2015 blev 7-årige indlagt på Afdeling for , grundet mavesmerter og feber. Hun blev opereret for blindtarmsbetændelse dagen efter. I forløbet blev hendes urin undersøgt, da man mistænkte blærebetændelse. Der var blod og protein i urinen (hæmaturi og proteinuri).

blev genindlagt den 10. juli 2015 grundet pludseligt indsættende mavesmerter. Hun blev den 28. januar 2016 igen indlagt grundet hæmaturi og smerter. Der blev foretaget ultralydsundersøgelse. blev den 21. maj 2016 set i ambulatoriet grundet enkeltepisode med blodig urin, mavesmerter ti dage forinden og skummende urin.

Den 1. august 2016 blev indlagt grundet hovedpine, lysskyhed, kvalme og opkastninger efter hovedtraume, hvor hun var faldet og havde slået baghovedet otte dage forinden. Der blev foretaget akut CT-scanning.

Den 14. september 2017 mødte igen til kontrol af mikroskopisk hæmaturi. var den 14. august 2018 til konsultation på afdelingen. Den 14. september 2018 fik foretaget ultralydsundersøgelse af nyrerne, og hun var til kontrol i ambulatoriet den 17. september 2018.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling for , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at styrelsen indledningsvist kan oplyse, at hæmaturi er blod i urinen, hvilket hyppigt ses hos børn. Hæmaturi kan være synligt med det blotte øje (makroskopisk), eller kun ses ved mikroskopisk undersøgelse. Risikoen for nyresygdom er langt størst ved makroskopisk hæmaturi, og derfor bør alle med dette symptom udredes uden forsinkelse. Mikroskopisk hæmaturi, også kaldet stix hæmaturi, hvor urinstix er positiv for blod, skal kun foranledige udredning, hvis den er persisterende (vedvarende) eller ledsaget af symptomer på nyrepåvirkning som eksempelvis proteinuri eller systemsygdom.
• at man opdagede, at havde mikroskopisk hæmaturi, da hun blev indlagt med blindtarmsbetændelse den 6. juli 2015, idet der var +3 for blod i urinen, hvilket betyder meget blod i urinen. Der blev ved indlæggelsen optaget en grundig sygehistorie, hvoraf det også fremgik, at s mor havde IgA-nefritis. blev undersøgt relevant og tilstrækkeligt, ligesom der blev taget vitale værdier, der er et udtryk for specifikke grundlæggende målinger som puls, blodtryk, respirationsfrekvens, temperatur,
•  mm. På baggrund af undersøgelsen og urinstix med +3 for blod og 2+ for protein, vurderede Afdeling for , relevant, at var tale om en blærebetændelse, som blev behandlet for på sundhedsfaglig forsvarlig vis med selexid.
• at der blev lagt en omhyggelig plan for udredning inklusive ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje samt urindyrkning, og der blev videre lagt en relevant plan for opfølgning i afdelingen to dage senere med specifikation af videre udredning ved fortsat hæmaturi.
• at senere på dagen den 6. juli 2015 blev revurderet grundet tiltagende nedre mavesmerter. Der var direkte ømhed over symfysen og i højre maveregion nedadtil, hvor der også var slipømhed. Man mistænkte relevant blindtarmsbetændelse, og blev opereret ved laparoskopi.
• at ved udskrivelsen fortsat havde hæmaturi, og der blev aftalt opfølgning hos praktiserende læge med stix efter en uge. Da blev genindlagt den 10. juli 2015 grundet pludseligt indsættende mavesmerter, blev der foretaget en tilstrækkelig objektiv undersøgelse. Der var ikke anledning til yderligere undersøgelser, eftersom det var relevant at vurdere, at mavesmerterne kunne forklares som led i blindtarmsbetændelsen. Der blev lagt en plan for smertebehandling og værksat faste med henblik på kirurgisk tilsyn.

Styrelsen kan oplyses, at det ikke er usædvanligt at se hæmaturi i forbindelse med eller efter traumer, herunder blindtarmsbetændelse eller ved kraftig fysisk anstrengelse. Det var derfor relevant, at man i første omgang henviste til opfølgning af problemstillingen hos praktiserende læge.

• at den 21. maj 2016 blev set i ambulatoriet, hvor der blev foretaget en relevant og tilstrækkelig objektiv undersøgelse. Stix viste hæmaturi og proteinuri. Man overvejede på korrekt og relevant vis glomerulonefritis og Wilms tumor.

Styrelsen kan oplyse, at glomerulonefritis er en samlet betegnelse for flere forskellige tilstande, der kan forårsage betændelse i nyrerne. Ved glomerulonefritis er der typisk hæmaturi og/eller proteinuri, og der kan være påvirket nyrefunktion. Blandt de hyppigste former for glomerulonefritis er IgA-nefritis og post-streptokok glomerulonefritis.

• at der blev lagt en grundig og relevant plan for udredning inklusive ANCA, ANA, komplement C3, IgA, streptokokantistof, hæmatologisk status, infektions- og væsketal, ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje og U-mikroskopi, som er undersøgelser, der iværksættes, når der er bestyrket mistanke om systemisk sygdom. havde her makroskopisk hæmaturi, og man valgte at iværksætte yderligere udredning.
• at havde glomerulonefritis og blev diagnosticeret med Alports. Alports syndrom er et sjældent arveligt syndrom karakteriseret ved tiltagende nyresygdom og problemer fra ører og øjne. Alports syndrom viser sig blandt andet ved glomerulonefritis. Glomerulonefritis kan dog også være betinget af andre tilstande end Alports syndrom. Der er ingen helbredende behandling for Alports syndrom, og behandlingen er supportiv og sigter mod at minimere proteintab fra nyrerne, normalisere eventuelt højt blodtryk og at behandle eventuelle komplikationer forårsaget af nedsat nyrefunktion.
• at ikke burde have været ultralydsscannet tidligere i forløbet, ligesom der blev reageret relevant og tilstrækkeligt på ultralydsscanningen af nyrerne. Ultralydsundersøgelsen af nyrer og urinveje var igen normal, og der var ikke mistanke om tumorer eller konkrementer, ingen hydronefrose (misdannelser i urinvejene) eller nefritis-forandringer. Da var symptomfri, og da der ikke længere var makroskopisk hæmaturi, planlagde man opfølgning i urinsvejsambulatoriet.
• at den 1. august 2016 blev indlagt efter et hovedtraume, og der blev foretaget en relevant og tilstrækkelig objektiv undersøgelse med fokus på den aktuelle problemstilling. Det var korrekt at mistænke mulig blødning efter hovedtraumet, og der blev relevant bestilt CT-scanning af hjernen, som var normal. Det var derfor relevant at afslutte med information om at henvende sig ved yderligere forværring.
• at der ved kontrollen for mikroskopisk hæmaturi den 29. august 2016 blev foretaget en tilstrækkelig objektiv undersøgelse, hvor der ikke fandtes ødemer, hvilket ses ved nedsat nefrotisk syndrom. Man udelukkede, at der skulle være tale om IgA-nefritis, og konkluderede på relevant vis, at der mest sandsynligt var tale om post-streptokok glomerulonefritis, hvilket man iværksatte udredning for. Der blev herefter suppleret med døgnurin-opsamling og blodprøver for hæmaturi. Man planlagde opfølgning efter en uge for svar på blodprøver og aflevering af døgnurin. Der blev efter denne opfølgning planlagt kontrol igen efter seks måneder.
• at ved kontrollen af mikroskopisk hæmaturi den 14. september 2017 havde det godt, var i god trivsel, uden træthed, ledsmerter eller væskeophobning. Der var ingen tegn på nefrotisk syndrom. blev undersøgt relevante og tilstrækkeligt, og man fandt normalt blodtryk (100/69), fravær af ødemer, og urinundersøgelsen viste fortsat hæmaturi og proteinuri. Der blev planlagt døgnurin opsamling med brevsvar og ny tid efter et år. Undersøgelserne viste ikke fremadskridende tab af nyrefunktion.
• at der ved kontrollen den 14. august 2018 igen blev foretaget optagelse af sygehistorien, hvor undersøgelserne blev resumereret. Der blev foretaget en relevant og tilstrækkelig objektiv undersøgelse. Blodtrykket var ved denne undersøgelse marginalt højt (115/78). Der blev bestilt døgnurin-opsamling, ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje, og der blev planlagt kontrol af blodtryk hos sygeplejerske efter seks til otte uger og hos læge efter tre måneder.
• at ultralydsundersøgelsen den 14. september 2018 viste hyperekkoisk nyrevæv (hyperkkotisk er et udtryk, der beskriver noget om vævets evne til at bøje et ekko) og lettere væskeophobning i nyrer, og konklusionen var mistanke om medicinsk nyresygdom. Ved kontrol i ambulatoriet den 17. september 2018 blev prøvesvarene resumeret, og man valgte relevant og korrekt at starte blodtrykssænkende behandling, da s blodtryk var marginalt højt. blev henvist til andet sygehus for second opinion, og der blev også givet tid til opfølgning på .
• at modtog en relevant og tilstrækkelig udredning for hendes hæmaturi og proteinuri, og styrelsen kan oplyse, at Alports syndrom er en sjælden nyresygdom med fremadskridende forløb. Diagnosen burde ikke have været stillet på et tidligere tidspunkt, og selv hvis diagnosen havde været stillet tidligere, havde behandlingen ikke været væsentligt anderledes end den givne. mistede ikke nyrefunktion på baggrund af sen diagnosticering af Alports syndrom.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 6. juli 2015 til den 17. september 2018 på Afdeling for , , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed