Rekvireret tilsyn blev ikke udført
Hjemmepleje får kritik for i et døgn at udeblive med opfølgende tilsyn af en borger med nældefeber og behov for kompressionsbehandling af begge ben. Det skyldes, at borgeren også var i risiko for at udvikle rosen.
Sagsnummer:
22SFP82
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 8. september 2022
Speciale:
Ortopædkirurgi
Faggruppe:
Læger
Behandlingssted:
Hjemmepleje/plejehjem
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Der gives kritik til:
- Hjemmeplejen i Kommune for behandlingen den 25. Maj 2021.
Der gives ikke kritik til:
- Hospital, for behandlingen på Ortopædkirurgisk Afdeling
Hjemmeplejen i Kommune for behandlingen i perioden fra den 29. april til den 24. Maj 2021.
Det betyder, at behandlingen den 25. maj 2021 ved Hjemmeplejen i Kommune var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
1. KLAGEPUNKT
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital den 29. april 2021.
Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:
- at ikke blev ordineret en relevant medicinsk behandling i forbindelse med udskrivelsen.
SAGSFREMSTILLING
Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.
Den 29. april 2021 blev 74-årige udskrevet fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital, hvor hun havde været indlagt med et hoftenært brud i ca. en uge.
blev udskrevet til fortsat medicinsk behandling med præparatet oxycondon, som anvendes til behandling af stærke smerter. Hun blev desuden udskrevet til fortsat medicinsk behandling med præparatet bisacodyl, som anvendes til behandling mod forstoppelse, ligesom hun ved behov kunne tage præparatet macrogol, som er et pulver, der også anvendes mod forstoppelse.
Det fremgår af klagen, at fik en allergisk reaktion ved den medicinske behandling.
BEGRUNDELSE
Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.
Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med "normen for almindelig anerkendt faglig standard", hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital for behandlingen.
Styrelsen har lagt vægt på:
- at blev ordineret relevant medicinsk behandling i forbindelse med udskrivelse fra Ortopædkirurgisk Afdeling den 29. april 2021, idet hun blev udskrevet til fortsat medicinsk behandling med de præparater, herunder oxycondon, bisacodyl og macrogol, som hun var opstartet i behandling med under indlæggelsen. Idet ved udskrivelsen ikke fremstod med symptomer på en allergisk reaktion, og henset til at patienter, der har gennemgået en operation for et hoftenært brud, sædvanligvis har behov for stærk smertestillende medicin, ligesom morfin-præparater, som for eksempel oxycondon, kan forårsage forstoppelse, var det relevant, at hun blev udskrevet til fortsat medicinsk behandling med de ordinerede præparater.
Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 29. april 2021 på Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
2. KLAGEPUNKT
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af Hjemmeplejen i Kommune, i perioden fra den 29. april til den 25. Maj 2021.
Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:
- at genoptræningsplanen burde være iværksat på et tidligere tidspunkt.
- at det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at fortsætte den medicinske behandling, idet fik en allergisk reaktion
- at ikke modtog relevant behandling, idet forbindingen om hendes ben ikke blev skiftet den 25. Maj 2021.
SAGSFREMSTILLING
Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.
Den 29. april 2021 blev 74-årige udskrevet fra et sygehus, hvor hun havde været indlagt grundet et hoftenært brud. blev udskrevet til medicinsk behandling for sine smerter, ligesom hun var visiteret til et genoptræningsforløb i kommunalt regi ved Hjemmeplejen i Kommune.
Den 4. maj 2021 vurderede Hjemmeplejen i Kommune, at det var relevant at genoptræne i hendes eget hjem
Den 11. maj 2021 blev opstartet i genoptræning.
Den 24. maj 2021 rettede Hjemmeplejen i Kommune henvendelse til s praktiserende læge med henblik på ordination af comprilanbind til begge ben, idet hendes underben var hævet, ligesom der var sivende væske fra venstre underben. Det blev samme dag videre observeret, at havde nældepeber. Hjemmeplejen i Kommune rekvirerede sårpleje af hendes venstre ben til den efterfølgende dag og noterede, at der skulle være fokus på udvikling af rosen, idet der var observeret en plet på s ene ben.
Den 25. maj 2021 kontaktede Hjemmeplejen i Kommune, idet hun i løbet af dagen ikke havde modtaget et besøg til skrift af forbinding om benet. Hjemmeplejen i Kommune rekvirerede på den baggrund et besøg til skift af forbindingen om benet til den efterfølgende dag.
Det fremgår af klagen, at forbindingen om hendes ben ikke blev plejet, ligesom den ikke blev skiftet.
Det fremgår videre af klagen, at fysioterapeutisk genoptræning burde være opstartet på et tidligere tidspunkt.
BEGRUNDELSE
Styrelsen henviser til ovenstående afsnit under begrundelse for klagepunkt 1 vedrørende "normen for almindelig anerkendt faglig standard".
Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Hjemmeplejen i Kommune for behandlingen i perioden fra den 29. april til den 24. Maj 2021.
Styrelsen har lagt vægt på:
- hos Hjemmeplejen i Kommune den 29. april 2021 modtog s henvisning til genoptræning i kommunalt regi, hvorefter Hjemmeplejen den 4. maj 2021 foretog en ergoterapeutisk vurdering af i hendes hjem. Det blev herved vurderet, at der var potentiale for videre træning i eget hjem. Herefter opstartedes træningsforløb ved fysioterapeut den 11. maj 2021, hvor øvelsesprogram blev gennemgået med . På den baggrund og henset til den operation, som havde gennemgået, var der ikke indikation for at iværksætte genoptræningsplanen på et tidligere tidspunkt.
- at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at i perioden fra den 29. april til den 24. maj 2021 fortsatte i den medicinske behandling, som hun var udskrevet med fra sygehuset, idet hun i perioden ikke fremstod med symptomer på en allergisk reaktion. På den baggrund var der ikke indikation for at mistænke, at havde en allergisk reaktion som følge af den medicinske behandling.
Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 29. april til den 24. maj 2021 af Hjemmeplejen i Kommune, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Styrelsen vurderer imidlertid, at der er grundlag for at kritisere Hjemmeplejen i Kommune for behandlingen den 25. Maj 2021.
Styrelsen har lagt vægt på:
- at Hjemmeplejen i Kommune burde have udført det rekvirerede tilsyn til skift af forbindingen om s ben. Henset til at det var observeret, at havde nældefeber, at der sivede væske fra et sår på hendes hævede underben, ligesom der var risiko for, at hun kunne udvikle rosen, idet der var observeret en plet på hendes ene ben, er det styrelsens vurdering, at det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt, at Hjemmeplejen i Kommune ikke udførte det rekvirerede tilsyn den 25. Maj 2021.
Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som den 25. maj 2021 ved Hjemmeplejen i Kommune, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
REGLER
Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed