Diagnose bør revurderes ved nye fund og kriterier

Der gives kritik til:

• Sygehus , for behandlingen på Hæmatologisk Afdeling fra den 2. juli 2018 til den 7. februar 2022.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagen

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Hæmatologisk Afdeling, Sygehus , i perioden fra den 2. juli 2018 til den 7. februar 2022.

Vi har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• ikke modtog tilstrækkelig og relevant behandling henset til sine symptomer.
• det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at stoppe behandlingen med Xagrid.
• der ikke blev taget højde for, at havde fibrose i marven og forstørret milt.
• ikke blev oplyst om, at der kunne være tale om primær myelofibrose og ikke essentiel trombocytose.

Sagsfremstilling

Vi har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

var i 2015 blevet henvist til udredning for trombocytose (øget antal trombocytter i blodet). Det blev vurderet, at han havde essentiel trombocytose.

I perioden fra den 2. juli 2018 til den 7. februar 2022 var 45-årige tilknyttet Hæmatologisk Afdeling, Sygehus .

Den 2. juli 2018 blev behandlingen med det celledræbende middel Xagrid seponeret.

Den 28. november 2018 angav telefonisk, at han var var velbefindende. Hans trombocyttal havde aldrig været over 1000. Det blev aftalt, at der skulle tages blodprøver.

Den 30. april 2019 oplyste , at han ikke havde fået Xagrid gennem længere tid, og at hans trombocyttal var ca. 800. Han havde aldrig haft hverken blodprop eller blødninger. Han ville gerne genoptage behandlingen med Xagrid, og det blev aftalt, at han skulle tage tre om dagen. Det blev vurderet, at han det følgende år burde få foretaget en knoglemarvsundersøgelse. Der skulle tages blodprøver hver sjette uge. Formålet med dette var, at han skulle øges i Xagrid, til det blev opnået et trombocyttal på under 600. Da han ikke havde haft blodpropper eller tegn på mikrocirkulatoriske forstyrrelser, var det ikke nødvendigt med regulering til under 400.

Den 7. juni 2019 blev behandlingen med Xagrid øget, og den 30. september 2019 blev behandlingen med Xagrid igen øget.

Den 15. november 2019 blev der holdt telefonkonsultation. Trombocyttallet var 588, hvilket blev vurderet tilfredsstillende.

Den 27. februar 2020 oplyste , at han fik hjertebanken, når han tog Xagrid. Han tog alle fem tabletter om morgenen. Han blev anbefalet rygestop, da rygning øgede risikoen for blodpropper.

Den 31. august 2020 blev det vurderet, at efter gældende kriterier havde lavrisiko essentiel trombose. Desuden havde han bivirkninger til behandling i form af vægtøgning og aurafornemmelse. Behandlingen med Xagrid blev seponeret.

Den 3. september 2021 blev afsluttet til blodprøvekontrol via egen læge.

Den 5. november 2021 blev genhenvist i forbindelse med udredning for restless leg syndrome og polyneuropati. Siden januar 2021 havde han fået påvist tiltagende blodmangel, ligesom han i samme periode havde haft periodevise muskelsmerter i kroppen. Der blev ordineret henvisning til gastroskopi (kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen) og til ultralydsundersøgelse af milten.

Den 7. januar 2022 blev det vurderet, at symptombilledet var uklart uden sikker sammenhæng med blodsygdom. Anæmi kunne være betinget af anden kronisk inflammation.

Den 17. januar 2022 havde fortsat periodevise muskelsmerter, særligt ved venstre skulderregion. I den forbindelse oplevede han kulderystelser. Da trombocyttallet var faldende, blev det vurderet, at der skulle foretages knoglemarvsundersøgelse og ekg, ligesom der blev ordineret en reumatologisk vurdering af muskel- og ledgener og en PET-CT-scanning.

Den 24. januar 2022 blev der foretaget knoglemarvsundersøgelse i fuld bedøvelse.

Den 28. januar 2022 blev tilset i reumatologisk regi på grund af smerter fra venstre skulder. På baggrund af blodprøver blev det vurderet, at der kunne være tegn til progression i blodsygdommen.

Den 7. februar 2022 mødte til svar på knoglemarvsundersøgelse og PET-CT-scanning. Det blev vurderet, at smertebilledet kunne skyldes myelofibrose (bindevævsomdannelse i knoglemarven). blev henvist til specialiseret regi med henblik på videre behandling, herunder egnethed til transplantation.

Det fremgår af en udtalelse fra Sygehus , at det i 2020 blev vurderet, at ikke opfyldte kriterierne for anden sygdom end essentiel trombocytose. Det blev aftalt at ophøre behandlingen med Xagrid, da oplevede bivirkninger, og fordi behandlingen ikke var velindiceret på dette tidspunkt. blev tilbudt opfølgning og blev oplyst, at en anden mulighed var at få taget blodprøver ved egen læge og at blive genhenvist i god tid. Videre fremgår det, at der på baggrund af stabile kliniske og parakliniske forhold ikke var grund til at mistænke transformation i 2020.

Det fremgår af klagen, at ikke blev oplyst om, at der kunne være tale om primær myelofibrose og ikke essentiel trombocytose. Dette har haft stor betydning for, hvordan har betragtet sygdommen. Videre fremgår det, at undrer sig over, at det fremgår af journalen, at værdierne ikke må overstige 600, mens han på et andet tidspunkt fik oplyst, at værdierne skulle være over 1500, før det var nødvendigt at behandle.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Vi tager ved vores vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved vores praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Vi har således ved vores afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere Hæmatologisk Afdeling, Sygehus , for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

• der ikke foreligger oplysninger om, at blev oplyst om mulige tegn på fibrose. Normalt vil patienten efter udredning for trombocytose blive oplyst om mulige tegn på fibrose. Da ikke blev det, burde han være blevet det ved de senere kontakter.
• diagnosen myelofibrose burde have været overvejet ved den progredierende blodmangel, som startede i september 2021. Det er styrelsens vurdering, at diagnosen ændrede sig fra essentiel trombocytose til en kronisk myeloproliferativ neoplasi (kræft i knoglemarv med unormal dannelse af blodceller) med de gældende diagnosekriterier for essentiel trombocytose. burde have været oplyst om dette.

Vi kan oplyse, at der er fastlagt nogle kriterier for at stille diagnosen trombocytose, herunder vedvarende trombocyttal > 450, karakteristiske forandringer i knoglemarv, genetiske forandringer og udelukkelse af forskellige typer af blodkræft.

Vi kan videre oplyse, at det er afgørende for et patientforløb, herunder for en patients motivation for at møde op til kontroller og blodprøver og at overholde anvisninger om behandling, at der er givet en relevant og dækkende information om diagnose og mulig udvikling i sygdom.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 2. juli 2018 til den 7. februar 2022 på Hæmatologisk Afdeling, Sygehus var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Vi vurderer imidlertid, at der ikke er grundlag for at kritisere Hæmatologisk Afdeling, Sygehus , for den øvrige del af behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

• det på baggrund af diagnosekriterierne, som var gældende i 2018, var relevant at diagnosticere med essentiel trombocytose. Da var symptomfri, var det relevant at behandle med Xagrid for at reducere risikoen for blodpropper.
• der den 30. april 2019 relevant blev foreslået ultralydsscanning af milten og en ny knoglemarvsundersøgelse indenfor et år på grund af tidligere fibrose.
• det henset til de kliniske retningslinjer for behandling for essentiel trombocytose var sundhedsfagligt forsvarligt at stoppe behandlingen med Xagrid den 31. august 2020. Desuden var der bivirkninger ved behandlingen i form af vægtøgning.
• det er styrelsens vurdering, at modtog tilstrækkelig og relevant behandling, idet han frem til den 3. september 2021 ikke havde symptomer, og idet blodprøverne var stabile.
• efter eget ønske blev afsluttet den 3. september 2021. Det var desuden sundhedsfagligt forsvarligt at afslutte ham, idet der blev lagt en plan med blodprøvekontroller efter fire og otte måneder og klinisk fremmøde efter et år. I forbindelse med blodprøvekontrollerne ville udviklingen af den kroniske myeloproliferative neoplasi blive kontrolleret. Det afsluttende forløb havde dermed ikke betydning for udviklingen og prognosen af myelofibrose. Den hastige forløb, som indtraf indenfor det normale tidsinterval for kontrol, var uforudsigeligt.

Vi kan oplyse, at det fremgår af den kliniske retningslinje for behandling af essentiel trombocytose, at det afhænger af en konkret vurdering, hvornår der skal behandles.

• det den 7. februar 2022 var relevant at henvise til specialiseret regi med henblik på videre behandling, herunder egnethed til transplantation, idet det blev vurderet, at smertebilledet kunne skyldes myelofibrose.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 2. juli 2018 til den 7. februar 2022 på Hæmatologisk Afdeling, Sygehus var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Regler

Vi har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed