Tæt brystvæv giver ikke grundlag for udredning

Der gives ikke kritik til:

• , for behandlingen på Radiologisk Afdeling.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagepunkt

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af Radiologisk Afdeling, , den 3. september 2019 og den 7. juli 2021.

Vi har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• brystkræft blev overset ved klinisk mammografi og ved screeningsmammografi
• der burde have været lavet supplerende undersøgelser.

Sagsfremstilling

Vi har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

på 51 år blev henvist til en klinisk mammografi, da en screeningsmammografi ikke havde været tilstrækkelig til at vurdere, om der var mistanke om brystkræft. Den kliniske mammografi blev foretaget den 3. september 2019 på Radiologisk Afdeling, .

Ved den kliniske mammografi blev der foretaget inspektion, føleundersøgelse, ultralydsskanning og tomosyntese (specialoptagelse i form af mammografi med 3-dimensionelle billeder) af begge bryster og armhuler. Der blev ved ultralydsskanningen set mange simple cyster og to ovale velgrænsede fibroadenom-lignende forandringer i venstre bryst. Der var tæt kirtelvæv (tæt brystvæv), og brysterne var store. blev afsluttet, da det blev vurderet, at forandringerne var godartede.

Den 7. juli 2021 fik foretaget en screeningsmammografi, som blev vurderet af Radiologisk Afdeling. De to første bedømmere vurderede, at den var henholdsvis normal og anormal i forhold til venstre bryst. Screeningsmammografien blev derfor vurderet af en 3. bedømmer, som vurderede, at der var tale om normale forhold.

har oplyst, at hun ved den kliniske mammografi den 3. september 2019 fortalte, at hendes mormor havde haft brystkræft i en tidlig alder, og at hendes farmor også havde haft brystkræft. Hun fortalte også, at hun havde smerter i venstre bryst og fornemmelse af varme i samme bryst.

har endvidere oplyst, at hun i slutningen af september 2022 mærkede en stor knude i venstre bryst. Brystet var hen over weekenden blevet stenhårdt, brystvorten var trukket indad, og huden på brystet lignede appelsinhud. Hun fik konstateret en stor knude i brystet på 10,5 cm x 8,5 cm, og den 20. oktober 2022 blev det konkluderet, at hun var inoperabel på grund af brystkræft med spredning til knoglerne.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Vi tager ved vores vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved vores praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Vi har således ved vores afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi har til brug for vurdering af sagen indhentet og gennemset billedmaterialet fra undersøgelserne den 3. september 2019 og den 7. juli 2021.

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere for behandlingen på Radiologisk Afdeling.

Vi har lagt vægt på, at:

• de mammografiske optagelser inklusiv tomosyntese fra den 3. september 2019 viser tæt brystvæv med aftegning af cystelignende forandringer i begge bryster. De mammografiske optagelser er vanskelige at vurdere på grund af det tætte brystvæv, men giver ingen mistanke om sygelige forandringer i brysterne. Billeddokumentationen fra ultralydsundersøgelsen den 3. september 2019 viser klassisk godartet fibroadenom og simple cyster.
  
  Vi kan oplyse, at kvinder med tæt brystvæv har højere risiko for at udvikle brystkræft. Der er samtidig lavere diagnostisk sikkerhed ved både screeningsmammografi og klinisk mammografi, da kræften kan blive overset på grund af det tætte brystvæv. Det betyder, at kvinder med tæt brystvæv typisk først vil få påvist brystkræft i et mere fremskredent stadie end kvinder, der ikke har tæt brystvæv. Det er ikke standard at tilbyde kvinder med tæt brystvæv supplerende undersøgelser.
  
  Vi kan videre oplyse, at mammografiske optagelser ofte viser forandringer, som ligner cyster. Det kan ikke ud fra mammografiske optagelser afgøres, om det er cyster, men en efterfølgende ultralydsundersøgelse vil be- eller afkræfte, om der er tale om cyster.
  
  Vi kan endvidere oplyse, at fibroadenomer er godartede knuder, der indeholder mælkekirtelvæv, bindevæv og fedtvæv. Der er ikke en forhøjet risiko for, at et fibroadenom udvikler sig til brystkræft. Et fibroadenom fjernes normalt ikke, da der blandt andet er risiko for infektion, blødning, sårhelingsproblemer og kronisk smerteproblematik. Kun hvis kvinden er psykisk påvirket på grund af fibroadenomet, er der indikation for at fjerne det.
  
  Vi kan supplerende oplyse, at cirka 1/3 af alle kvinder udvikler cyster i brysterne. Dette gælder særligt kvinder i alderen 40–60 år og kvinder med tæt brystvæv. Der ses jævnligt op mod 100 cyster i varierende størrelse i brysterne hos en given kvinde. Cyster er generelt uskyldige og er et normalt fysiologisk fænomen. Sådanne cyster betegnes simple cyster ved beskrivelse af en ultralydsscanning. Der er indikation for at punktere og tømme en simpel cyste, hvis den er mærkbar og generende for kvinden.

• der ved føleundersøgelsen blev konstateret knudrede bryster, men ingen egentligt isolerede forandringer, ligesom ikke selv havde bemærket knuder i brysterne. Kvinder med tæt brystvæv har sædvanligvis også knudrede bryster. I sådanne knudrede bryster vil der sædvanligvis være cyster af varierende størrelse. Det er de mange mælkekirtler, og ikke cysterne, som gør brysterne knudrede.
• der ikke var indikation for at foretage eller henvise til supplerende undersøgelser den 3. september 2019, herunder vævsprøve eller MR-mammografi (MR-scanning af brysterne), da der på baggrund af undersøgelsen, herunder billedmaterialet, ikke var grundlag for at mistænke brystkræft.
  
  Vi kan oplyse, at det at have familiemedlemmer i 1., 2. eller 3. led, som har fået påvist brystkræft, ikke i sig selv giver anledning til yderligere undersøgelser i forbindelse med en klinisk mammografi. Det er muligt at blive henvist til udredning i genetisk regi via sin praktiserende læge, hvis der er mistanke om, at en kvinde er i særlig familiær risiko for at udvikle brystkræft.
  
  Vi kan endvidere oplyse, at mange kvinder periodevist oplever brystsymptomer. Disse kan være cyklusbetingede og i begge bryster, men de kan også være lokaliserede og uden relation til cyklus. Typiske ikke–cyklus relaterede symptomer er lokaliseret ømhed/smerte, lokaliseret varmefornemmelse, lokaliseret stikken, prikken, kløe, jag eller anden fornemmelse. Disse symptomer er ikke brystkræftsymptomer og opfattes som normalfysiologiske. Der er ikke krav om, at der ved en klinisk mammografi tages stilling til ikke–brystkræftsymptomer. Hvis der derimod er tale om brystkræftsymptomer, fx en mærkbar knude, indtrækning af en brystvorte, udflåd fra en brystvorte, appelsinhud eller sårdannelse på en brystvorte, skal disse indgå i vurderingen af, om der er grundlag for at mistænke brystkræft samt eventuelt foretage supplerende undersøgelser.
• det ikke kan kritiseres, at ikke blev informeret om, at hun havde en øget risiko for brystkræft på grund af det tætte kirtelvæv, da det ikke er en del af den information, som gives i forbindelse med en klinisk mammografi. Dette skyldes, at der ikke tilbydes supplerende undersøgelser, herunder MR-mammografi, til kvinder med kirtelvævstætte bryster.
• mammografioptagelserne fra screeningsmammografien den 7. juli 2021 viser let udvikling i s hormonbetingede godartede cystelignende forandringer og let tiltagende tæthed af brystvævet. Det er normalt, at der på grund af hormonændringer i kroppen i årene op til og under overgangsalderen opstår flere cystelignende forandringer samt let tiltagende tæthed af brystvævet. Derudover viser mammografien, at der er tilkommet et lille uspecifikt fund i form af mikroforkalkninger i venstre bryst, som ikke giver mistanke om brystkræft. Mikroforkalkninger er kalk-aflejringer i vævet og kan opstå uden tilstedeværelse af kræft.
• der ikke var indikation for at indkalde til yderligere udredning, da screeningsmammografien den 7. juli 2021 ikke giver grundlag for at mistænke brystkræft.

Vi finder på baggrund af ovenstående, at den behandling, som modtog den 3. september 2019 og den 7. juli 2021 på Radiologisk Afdeling, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Regler

Vi har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed