Opslag som led i opfølgning på behandling

Privat sundhedsudbyder får ikke kritik. Opslaget blev foretaget, fordi de skulle følge op på resultatet af prøverne på en test, de havde foretaget på patienten.

Sagsnummer:

23SFP58

Offentliggørelsesdato:

16. juni 2023

Juridisk tema:

Opslag i patientjournaler

Kategori:

Patientrettigheder

Vi giver ikke kritik til:

  • for indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag.

Det betyder, at ikke har handlet i strid med sundhedsloven.

Du kan læse mere på de næste sider.

KLAGEN

Du har klaget over:

  • at indhentede oplysninger i dine laboratoriesvar på sundhed.dk uden dit samtykke den 9. og 10. juli 2020.

SAGSFREMSTILLING

Du har oplyst, at har været inde og kontrollere nogle af dine prøver inde på sundhed.dk, og du har mistanke om, at de har tilgået din journal.

har oplyst, at de blev kontaktet af virksomheden angående narko- og alkoholtest på virksomheden, grundet mistanke om narkotikaforbrug blandt medarbejderne. Virksomheden og havde en detaljeret forudgående skriftlig aftale om assistance i sådanne situationer, og indgik aftale om at gennemføre tests den 6. juli 2020. Der blev udtaget vilkårlige medarbejdere til stikprøvekontrol via screening, og du blev udtaget.

har oplyst, at medarbejderne som det første udfyldte et spørgeskema, hvor de erklærede korrektheden af deres svar på spørgsmålene og samtykkede til, at måtte videregive svarene til deres arbejdsgiver. Screeningen blev foretaget ved spyttest med mulighed for efterfølgende konfirmatorisk test i form af en urinprøve. Urinprøven blev bestilt til analyse og sendt til laboratoriet på . Du afleverede en urinprøve, som blev sendt til konfirmatorisk analyse på .

har oplyst, at de indhentede oplysninger om dit prøvesvar på urinprøven den 9. juli 2020, men svaret forelå ikke. De kontaktede herefter , der fortalte, at prøvesvaret burde foreligge den 10. juli 2020. De indhentede derfor oplysninger om dit prøvesvar den 10. juli 2020, hvor det forelå.

Vi har lagt til grund, at der blev indhentet oplysninger i dine laboratoriesvar den 9. og 10. juli 2020.

Vi har også lagt til grund, at du ikke havde givet dit samtykke til, at der kunne blive indhentet oplysninger i din e-journal.

BEGRUNDELSE

Reglerne om indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag

Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger. Det kræver dog, at det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Aktuel behandling kan fx være undersøgelse, diagnosticering eller behandling. Indhentning kan ske med eller uden patientens samtykke.

Sundhedspersoner kan også i andre situationer indhente oplysninger uden patientens samtykke. Det gælder fx, hvis indhentningen er nødvendig for at varetage en åbenbar almen interesse, eller det sker af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Det er dog et krav, at formålet med indhentningen klart overstiger hensynet til patientens ret til selv at bestemme.

Sundhedspersoner kan nogle gange indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling. Det kan i nødvendigt omfang ske med patientens samtykke.

Vores resultat

Vi vurderer, at oplysningerne i dine laboratoriesvar er fortrolige oplysninger.

Vi vurderer også, at indhentningen af oplysninger i dine laboratoriesvar var lovlig. 

Vi har lagt vægt på:

  • at du fik taget en urinprøve.
  • at der blev indhentet oplysninger i dine laboratoriesvar for at se dit prøvesvar på urinprøven.
  • at der derfor blev indhentet oplysninger i din journal i forbindelse med aktuel behandling af dig.
  • at der ikke blev indhentet flere oplysninger end nødvendigt.

har derfor ikke handlet i strid med sundhedsloven ved indhentning af oplysninger om dig ved elektronisk opslag den 9. og 10. juli 2020.

REGLER

Vi har afgjort sagen efter:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

  • § 5 om behandlingsbegrebet
  • § 42 a, stk. 1, om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med aktuel behandling