Opslag til brug for genoptagelsessag

Speciallægeklinik får ikke kritik for opslag i laboratoriesvar. Speciallægen i klinikken havde tidligere fået kritik for sin behandling af patienten. Speciallægen mente, at patientens laboratoriesvar var relevant for en revurdering af sagen.

Sagsnummer:

23SFP63

Offentliggørelsesdato:

19. juni 2023

Juridisk tema:

Opslag i patientjournaler

Kategori:

Patientrettigheder

Vi giver ikke kritik til:

  • for indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag den 26. august 2021.

Det betyder, at ikke har handlet i strid med sundhedsloven.

Du kan læse mere på de næste sider.

KLAGEN

Du har klaget over:

  • at indhentede oplysninger i dine laboratoriesvar uden dit samtykke den 26. august 2021.

SAGSFREMSTILLING

Vi har lagt vægt på oplysningerne i journalen, hvis der ikke står andet.

Den 24. juni 2021 traf Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgørelse om kritik til speciallægen hos for den behandling du fik den 4. december 2018.

Den 13. oktober 2021 modtog du et brev fra Region . Der stod i brevet, at havde indhentet oplysninger om dig i dine laboratoriesvar den 26. august 2021.

Du har oplyst, at du tidligere har klaget over speciallægen hos s behandling af dig. Klagen endte med, at speciallægen fik kritik. Du kan nu se, at har indhentet oplysninger i din sundhedsjournal.

har oplyst, at der blev truffet afgørelse om faglig kritik den 24. juni 2021 for speciallægens behandling af dig den 4. december 2018. Efter at have modtaget afgørelsen, var speciallægen hos i juli og august 2021 i brevveksling med Styrelsen for Patientklager, da hun mente, at hun ikke havde fået indsendt alle relevante oplysninger i sagen, da hun oprindeligt besvarede klagen. Speciallægen hos ønskede derfor sagen revurderet og kunne forstå, at sagen kunne søges genoptaget, hvis hun indsendte de relevante oplysninger til sagen. Dette var baggrunden for, at hun indhentede oplysninger om blodprøvesvar, som hun mente var relevante for en revurdering af sagen.

har oplyst, at opslaget skete i forbindelse med klagesagen, og det var speciallægens vurdering, at oplysningerne var relevante til brug for en revurdering af sagen.

Vi har lagt til grund, at der blev indhentet oplysninger i dine laboratoriesvar den 26. august 2021.

Vi har også lagt til grund, at du ikke havde givet dit samtykke til, at der kunne blive indhentet oplysninger i dine laboratoriesvar.

BEGRUNDELSE

Reglerne om indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag

Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger. Det kræver dog, at det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Aktuel behandling kan fx være undersøgelse, diagnosticering eller behandling. Indhentning kan ske med eller uden patientens samtykke.

Sundhedspersoner kan også i andre situationer indhente oplysninger uden patientens samtykke. Det gælder fx, hvis indhentningen er nødvendig for at varetage en åbenbar almen interesse, eller det sker af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Det er dog et krav, at formålet med indhentningen klart overstiger hensynet til patientens ret til selv at bestemme.

Sundhedspersoner kan nogle gange indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling. Det kan i nødvendigt omfang ske med patientens samtykke.

Sundhedspersoner kan også i andre situationer indhente oplysninger uden patientens samtykke.

En sundhedsperson kan i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, uden patientens samtykke. En sundhedsperson kan fx give oplysninger, når det er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Reglen er en såkaldt ”værdispringsregel”, der indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse til andre, klart skal overstige hensynet til en patients ønske om fortrolighed.

En sundhedsperson, der kritiseres offentligt af patienten, vil berettiget kunne forsvare sig offentligt. Det kan indebære videregivelse af fortrolige oplysninger. Der kan dog kun videregives oplysninger, som relaterer sig til de rejste kritikpunkter.

På samme måde har en sundhedsperson, som er klaget over, i vid udtrækning ret til at forsvare sig, herunder videregive ellers fortrolige oplysninger om patienten, forudsat at oplysningerne er egnede til at udgøre et forsvar. Sundhedspersonen kan korrigere og kommentere oplysningerne, når der er fremsat beskyldninger mod sundhedspersonen. Hensynet til patientens ret til fortrolighed skal afvejes i forhold til sundhedspersonens ønske om at korrigere og kommentere oplysningerne.

En sundhedsperson vil kunne indhente helbredsoplysninger mv., hvis indhentningen er en forudsætning for at kunne videregive oplysninger i forbindelse med varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Sundhedspersonen vil den forbindelse i et vist omfang også kunne indhente oplysninger, som efterfølgende viser sig ikke at være nødvendige at videregive.

Vores resultat

Vi vurderer, at oplysningerne i dine laboratoriesvar er fortrolige oplysninger.

Vi vurderer også, at indhentningen af oplysninger i dine laboratoriesvar var lovlig. 

Vi har lagt vægt på:

  • at speciallægen hos fik kritik den 24. juni 2021 for sin behandling af dig.
  • at indhentede oplysninger i dine laboratoriesvar i forbindelse med, at speciallægen ønskede en revurderet af sagen, hvor der blev givet kritik.
  • at der var tale om en situation, hvor i et vist omfang var berettiget til at indhente oplysninger for at kunne forsvare sig imod kritikken mod speciallægen.
  • at vi ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslå, at det ikke var nødvendigt for at indhente oplysningerne i dine laboratoriesvar til brug for at forsvare speciallægen i klagesagen.
  • at indhentningen derfor måtte være en forudsætning for, at kunne give oplysningerne til speciallægens forsvar.

har derfor ikke handlet i strid med sundhedsloven ved indhentning af oplysninger om dig ved elektronisk opslag den 26. august 2021.

REGLER

Vi har afgjort sagen efter:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 af sundhedsloven:

  • § 5 om behandlingsbegrebet
  • § 42 a, stk. 1, om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med aktuel behandling
  • § 42 a, stk. 2, om indhentning af oplysninger til varetagelse af en åbenbar almen interesse
  • § 42 d, stk. 1, om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling med patientens samtykke
  • § 42 d, stk. 2, om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling uden patientens samtykke
  • § 43, stk. 2, nr. 2, om videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål end behandling

Vejledninger

Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

  • Punkt 5.2. om videregivelse uden patientens konkrete samtykke