Ikke mistanke om brystkræft på henvisningstidspunkt

Region har ikke handlet i strid med reglerne om retten til hurtig udredning.

Region har ikke handlet i strid med reglerne om maksimale ventetider.

Det betyder, at du ikke blev udredt inden for 30 dage.

Det betyder også, at det ikke var muligt at tilbyde dig udredning inden for 30 dage ved at inddrage andre offentlige sygehuse eller regionens samarbejdssygehuse i udredningsopgaven.

Det betyder, at du ikke var omfattet af reglerne om maksimale ventetider.

Du kan læse mere på de næste sider.

Klagen

Du har klaget over, at:

• du ikke blev udredt hurtigt nok.
• du ikke blev tilbudt en forundersøgelse inden for de maksimale ventetider.

Vi tager ikke stilling til den lægefaglige vurdering. Det betyder, at vi ikke tager stilling til, om du blev tilbudt den rigtige undersøgelse eller den rigtige behandling.

Sagsfremstilling

Vi har lagt vægt på oplysningerne i journalen, hvis der ikke står andet.

Den 28. juni 2021 blev du af din praktiserende læge henvist til en klinisk mammografi på Radiologisk Afdeling, Hospital A med henvisningsdiagnosen ”obs c. mamma”.

Det fremgår af henvisningen, at du igennem 14 dage havde mærket en ny knude i højre bryst. Det fremgår videre, at du i 2011 var igennem et forløb med gentagne undersøgelser med ultralyd og biopsi fra en forandring i samme område. Du fik dengang konstateret tæt kirtelvæv (fibroadenomatose).

Det fremgår videre, at der i forbindelse med den aktuelle nytilkomne knude ikke var fundet indtrækninger af hud, og at der var fundet normale forhold i områderne omkring begge brystvorter og armhuler. Vævet i venstre bryst var let knudret, men uden isolerede forandringer, mens vævet i højre bryst var mere udtalt knudret og ømt. Der var derudover fundet en mere isoleret forandring i den øvre ydre del af brystet på cirka 2 x 2 cm (cirkulær), som var frit forskydelig fra underlaget.

Det fremgår også af henvisningen, at din mor var diagnosticeret med brystkræft.

Den 1. juli 2021 modtog du et brev fra , Hospital A, hvor du blev oplyst om, at du var blevet omvisiteret til undersøgelse på et samarbejdssygehus (privathospital). Det fremgår af brevet, at omvisiteringen skyldtes, at Hospital A ikke havde kapacitet til at indkalde dig rettidigt til udredning af dine brystsymptomer.

Det fremgår også af brevet, at du på baggrund af oplysningerne om dine symptomer i henvisningen, ikke var visiteret til et kræftpakkeforløb. Du var derfor ikke omfattet af reglerne om maksimale ventetider, men derimod af reglerne om retten til hurtig udredning. Du havde herefter ret til at få undersøgt, hvad du fejlede inden for 30 dage fra henvisningstidspunktet.

Du blev hertil oplyst om, at indkaldelsen fra Hospital B var første skridt i din udredningsplan. Udredningsretten ville dog fortsat være overskredet, men du ville blive undersøgt hurtigere på samarbejdssygehuset, end der var mulighed for på Hospital A. Du blev i den forbindelse vejledt om, at du kunne kontakte en rådgiver i Sygehusvalg for at høre om ventetider og dine muligheder for at vælge et andet offentligt hospital. Hvis du ønskede at beholde din tid hos Hospital B, skulle du derimod ikke gøre noget.

Den 18. august 2021 modtog du et indkaldelsesbrev fra Hospital B i , hvor du blev tilbudt en tid til en klinisk mammografi den 18. september 2021.

Den 13. september 2021 blev det noteret på , Hospital A, at du havde aflyst din tid på Hospital B.

Du har oplyst, at du blev henvist til udredning for brystkræft under kræftpakken efter fund af en knude i dit ene bryst. Dette gav dig ret til udredning i løbet af 14 dage. Du har hertil oplyst, at du efter fire dage uden indkaldelse ringede til afdelingen på Hospital A. Du blev her oplyst om, at du var 'screenet' af afdelingen som værende i ikke 'stor risiko'. Du blev derfor informeret om, at de ville sende dig videre til Hospital B. Dette håbede de på at kunne nå enten samme dag eller dagen efter. Hospital B oplyste dig efterfølgende om, at de havde to til tre ugers ventetid fra de modtog henvisningen fra hospitalet.

Du har også oplyst, at du er rystet over, at hospitalet laver denne vurdering internt på en kortfattet beskrivelse af fund. Du mener, at det er under al kritik, at man på den måde kan 'screene' patienter og derved inddrage deres rettigheder. Du har hertil oplyst, at egen læge ikke er klar over denne tilstand, og at lægen med henvisningen blot sender patienten videre til en 'vurdering af risikoen for kræft'. Derfor er de praktiserende læger ikke opmærksomme på, at de skal vurdere 'graden af risiko' for kræft. De praktiserende læger henviser blot videre via kræftpakken, når de har mistanke om kræft. Dette burde efter din mening være nok.

Du har endvidere oplyst, at det fx ikke fremgår af din journal, at der er brystkræft i din familie, og at der derfor var 'øget risiko’. Det vil du derfor se, om du kan få anført. Du mener dog uanset, at der er tale om en omgåelse af de gældende patientrettigheder.

Regionen har oplyst, at du på baggrund af de oplyste objektive fund, som var beskrevet i henvisningen fra din praktiserende læge, blev visiteret til almindelig udredning som gruppe 2 patient.

Regionen har yderligere oplyst, at patienter i gruppe 2 tilbydes mulighed for udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at patienterne skal kontakte , som vil afsøge mulighederne. Patienter, der kontaktede enheden fra marts til august 2021 kunne i den periode kun vejledes i muligheden for at få flyttet deres forløb til andre offentlige hospitaler. Al ledig kapacitet hos private aktører (til offentlige patienter) blev udnyttet af de offentlige hospitaler til patienter i gruppe 1, det vil sige de patienter, hvor der på grund af deres symptomer var mistanke om kræft. Hvis det skete, at der ikke var gruppe 1-patienter at booke, blev kapaciteten benyttet til gruppe 2 patienter, så alle tider blev fyldt ud.

Regionen har hertil oplyst, at havde en særaftale med Hospital C fra uge 38 til og med uge 43 i 2021 om at modtage gruppe 2-patienter. Afdelingen var ikke bekendt med, at Danske Regioner sandsynligvis også havde en aftale med Hospital C før uge 38 i 2021.

Regionen har endeligt oplyst, at på Hospital A oplevede en stor tilgang af henviste patienter samtidig med, at der var mangel på mammaradiologer. Afdelingen var derfor meget udfordret i forhold til at efterkomme de gældende garantitider for udredning grundet manglende kapacitet. Når der ikke var ledige tider indenfor garantitiden på Hospital A eller på Hospital D, blev der ringet til landets øvrige offentlige afdelinger med mammaradiologi, hvor der dog kun helt undtagelsesvist var ledige tider. Det generelle svar på disse opringninger var, at de ikke havde mulighed for at hjælpe, idet de enten selv havde lang ventetid, eller at de selv brugte private aktører til hjælp. Ligeledes blev de private aktører, som kunne udføre en klinisk mammografi, dagligt kontaktet.

havde på daværende tidspunkt aftale med Hospital B () og Hospital E, som dagligt oplyste første ledige tid. Der blev ikke registreret ventetider, men alene set på hvilket hospital/privat aktør, der den pågældende dag kunne tilbyde den hurtigste tid. Ved opkald til offentlige afdelinger med mammaradiologi og private aktører fik afdelingen oplyst, om den enkelte havde ledige tider inden for udredningsretten og i så fald hvor mange. Det var det maksimale antal patienter, som afdelingen kunne viderevisitere. Viderevisitering skete samme dag elektronisk. Herefter blev patienten indkaldt til undersøgelse af den pågældende afdeling/private aktør.

Begrundelse

Reglerne om retten til hurtig udredning

Når en patient bliver henvist til udredning på et sygehus, har patienten ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

Det betyder, at sygehuset, når det er fagligt muligt, skal tilrettelægge udredningsforløbet, så patienten inden for fristen kan få at vide, hvad patienten fejler, eller eventuelt at patienten ikke fejler noget. Sygehuset skal også oplyse, om patienten skal observeres, behandles eller ikke behandles.

Fristen på 30 dage løber fra den dag, sygehuset modtager henvisningen, til den dag, udredningen er færdig.

Hvis udredningen ikke kan foretages inden for fristen på regionens egne sygehuse, har regionen pligt til at søge andre muligheder, også på andre regioners sygehuse eller på private sygehuse og klinikker.

Udredningen skal ske inden for rammerne af regionens generelle sygehustilbud, det vil sige på regionens egne sygehuse og sygehuse, som regionen almindeligvis samarbejder med eller har aftaler med. Det betyder for eksempel, at regionen ikke kan give en patient et tilbud om udredning i urimelig lang afstand fra patientens bopæl, med mindre der er tale om specielle ydelser, der kun leveres få steder i landet.

Faglige årsager kan begrunde, at fristen på 30 dage overskrides. Eksempler på faglige årsager er, at patienten skal gennemgå undersøgelser og prøver, som har lange svartider eller som kun kan foretages i bestemte faser eller perioder, eller at den næste undersøgelse afhænger af svaret på den første.

Kapacitetsmæssige udfordringer af den art, som kan løses ved at inddrage andre offentlige sygehuse eller private sygehuse og klinikker i udredningsopgaven, kan ikke begrunde, at fristen overskrides. Derimod kan mangel på en ressource, som regionen allerede i fuldt omfang anvender, og som det ikke er realistisk muligt for regionen at købe sig til, udgøre en gyldig faglig grund til, at fristen overskrides.

Vi har ikke kompetence til at tage stilling til, om regionen kunne have købt sig til en bestemt ressource. Vi kan derfor kun tage stilling til, om regionen undersøgte, om patienten kunne udredes inden for fristen på et andet offentligt sygehus eller på et af de sygehuse, regionen samarbejder med.

Hvis det ikke er fagligt muligt at udrede en patient inden for 30 dage, skal regionen fortsat udrede patienten hurtigst muligt. Det betyder, at hvis hverken andre offentlige sygehuse eller regionens samarbejdssygehuse kan udrede patienten inden for 30 dage, skal regionen tilbyde henvisning til det sygehus, der hurtigst kan udrede patienten.

Kapacitetsmæssige årsager er f.eks. lægemangel, travlhed, personalets sygdom, ferie og øvrigt fravær.

Samarbejds- og aftalesygehuse

Et samarbejdssygehus er et hvilket som helst sygehus ud over regionens egne sygehuse, som regionen har aftale med og sædvanligvis benytter. Det er et offentligt eller privat sygehus, som regionen vælger at inddrage i varetagelsen af sine sygehusopgaver.

Et aftalesygehus er et privatejet sygehus eller en privat klinik, som Danske Regioner indgår aftale med om udredning, diagnostiske undersøgelser eller behandling efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg.

Vores resultat

Vi vurderer, at du ikke blev udredt inden for 30 dage.

Vi vurderer også, at det ikke var muligt at tilbyde dig udredning inden for 30 dage ved at inddrage andre offentlige sygehuse eller regionens samarbejdssygehuse i udredningsopgaven.

Vi har lagt vægt på, at:

• Hospital A modtog din henvisning den 28. juni 2021. Fristen på 30 dage udløb derfor den 28. juli 2021.
• du ved henvisningen ikke blev tilbudt en tid inden for fristen, da du fik en tid til klinisk mammografi den 18. september 2021 på Hospital B i .
• sygehuset dagligt ringede til landets øvrige offentlige afdelinger med mammaradiologi, men der var kun undtagelsesvist ledige tider.
• sygehuset dagligt også ringede til regionens samarbejdssygehuse, som ikke havde ledige tider til udredning inden for fristen.
• det derfor ikke var muligt at tilbyde dig udredning inden for 30 dage ved at inddrage andre regioners sygehuse og regionens samarbejdssygehuse.
• regionen henviste dig til det samarbejdssygehus, der kunne udrede dig hurtigst.

Regionen har derfor ikke handlet i strid med reglerne om retten til hurtig udredning.

Reglerne om maksimale ventetider ved behandling af kræft

Der er maksimale ventetider for behandling af patienter, der er henvist til undersøgelse eller behandling for en livstruende kræftsygdom.

En patient skal have tilbudt en forundersøgelse inden for 14 dage, når patienten efter undersøgelse hos en læge henvises til nærmere udredning for en påvist kræftsygdom. Det gælder også, når der på baggrund af undersøgelsen er mistanke om en kræftsygdom.

Der er mistanke om brystkræft, hvis der er påvist en suspekt knude i brystet, forandringer i huden over brystet, forandringer ved brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. En mistænkelig knude i brystvævet defineres typisk som hård eller fikseret til det omgivende væv, hud eller bindevævshinde. Dette gælder for kvinder, der endnu ikke er gået i overgangsalderen.

Hvis en eller flere af ovenstående fund ikke er til stede på henvisningstidspunktet, er der ikke mistanke om brystkræft. Patienten er herefter ikke omfattet af reglerne om maksimale ventetider.

Patienten er derimod omfattet af reglerne om maksimale ventetider, hvis der på baggrund af fundene er mistanke om kræft. Graden af mistanke har i den forbindelse ikke betydning.

Det er den visiterende sygehuslæges opgave at vurdere, om der efter de gældende retningslinjer er mistanke om kræft. Lægen foretager denne vurdering på baggrund af oplysningerne fra den henvisende læge, herunder de objektive fund.

Reglerne om maksimale ventetider svarer ikke altid til de mål for ventetider, som findes i Sundhedsstyrelsens kræftpakker. Det er fordi, et kræftpakkeforløb ikke er en patientrettighed. Pakkeforløbet er en lægefaglig målsætning for, hvordan behandlingen af en kræftpatient bør være.

Vores resultat

Vi vurderer, at du ikke er omfattet af reglerne om maksimale ventetider.

Vi har lagt vægt på, at:

• fundet i dit højre bryst i henvisningen fra din praktiserende læge blev beskrevet som en rund forandring, der var frit forskydelig fra underlaget. Der var derudover ikke fundet indtrækninger af hud, og der var normale forhold i områderne omkring begge brystvorter og armhuler.
• oplysningerne i henvisningen dermed ikke gav mistanke om brystkræft.

Regionen har derfor ikke handlet i strid med reglerne om maksimale ventetider.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• 6, stk. 1, nr. 4, om udredning efter § 82 b i sundhedsloven
• 6, stk. 1, nr. 5, om maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme efter § 88 i sundhedsloven

Bekendtgørelse nr. 248 af 8. marts 2023 af sundhedsloven:

• 82 b, stk. 1, om udredning inden for 1 måned
• 82 b, stk. 3, om nærmere regler om regionernes forpligtelser efter stk. 1 og
• 88 om maksimale ventetider

Bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme:

• 1, stk. 1, om den omfattede patientgruppe
• 2, stk. 1, nr. 1-5, om tidsfristerne for iværksættelse af forundersøgelse eller behandling

Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v.:

• 14, stk. 1, om udredning inden for 1 måned
• 20, stk. 1, 2. pkt., om beregning af tidsfristen for udredning

Vejledninger

Vejledning nr. 9259 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdomme

• Afsnittet om definition af patientgruppe

Vejledning nr. 9988 af 22. september 2016 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter:

• 2.4 om udredningsplan