Ordination uden fremmøde var konkret relevant

Lægeklinik får ikke kritik for at udskrive afhængighedsskabende lægemidler uden personligt fremmøde. Efter en konkret vurdering kunne receptudskrivelsen undtagelsesvist ske ved mail- og telefonkonsultationer, indtil patientens forhold ændrede sig.

Sagsnummer:

23SFP77

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 17. august 2023

Juridisk tema:

Afhængighedsskabende lægemidler

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • , for behandlingen.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling i , i perioden fra den 19. oktober 2019 til den 15. oktober 2021.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev behandlet på relevant og tilstrækkelig vis, herunder at det ikke var relevant at vurdere, at hun skulle trappes ud af den sidste dosis af benzodiazepiner.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 19. oktober 2019 til den 15. oktober 2021 var 54-årige , der var kendt med diagnosen personlighedsforstyrrelse, jævnligt i kontakt med , både via lægehusets e-konsultation og ved telefonkonsultationer. Der var tidligere blevet gennemført en nedtrapning af s dosis af præparaterne Tafil og Oxapax, og hun var i perioden i behandling med Tafil 0,5 mg dagligt og Oxapax 15 mg til natten. havde desuden vanskeligt ved fysisk fremmøde, og lægehuset havde ekstraordinært imødekommet mail- eller telefonkonsultation i forbindelse med receptfornyelse. I forløbet anmodede løbende om receptfornyelse af Tafil og Oxapax. På baggrund af s henvendelser udskrev lægehuset recepter på Tafil og Oxapax, og lægehuset forsøgte løbende at motivere hende til personligt fremmøde i lægehuset med henblik på bl.a. medicingennemgang. Lægehuset opfordrede desuden til, at hun fik taget blodprøver og EKG enten i lægehuset eller andetsteds. afviste imidlertid, at hun var i stand til at møde i lægehuset grundet angst.

I perioden spurgte lægehuset til s holdning til yderligere nedtrapning af Tafil og Oxapax. Hun oplyste i denne forbindelse, at hun var begyndt at drikke alkohol efter den tidligere nedtrapning, og at hun overvejede at tage sit eget liv, hvis hun skulle leve uden benzodiazepiner. Hun angav videre, at hun havde behov for et minimum af beroligende medicin, og at hun havde stor hjælp af den dosis, som hun aktuelt var på. I den efterfølgende periode angav , at hun havde stadig større problemer med alkohol. Lægehuset udtrykte bekymring over blanding af alkohol og afhængighedsskabende lægemidler, ligesom lægehuset i forbindelse med flere receptudskrivelser opfordrede til at bestille en tid i lægehuset med henblik på en snak om hendes fortsatte forbrug af benzodiazepiner.

Den 11. oktober 2021 skrev lægehuset til via e-konsultationen og oplyste, at hun inden næste receptfornyelse skulle bestille en tid i lægehuset vedrørende brugen af Tafil og Oxapax. Lægehuset oplyste videre, at hun skulle trappes ud af benzodiazepiner, da lægehuset ikke ville udskrive dette, når hun havde et overforbrug af alkohol, og hun ville derfor ikke få udskrevet flere recepter på Tafil og Oxapax, inden hun havde været til en konsultation i lægehuset.

Det fremgår af klagen, at lider invaliderende af PTSD, angst og depression, og at hun har brug for en lille fast dosis af benzodiazepiner for at kunne eksistere.

Det fremgår videre af klagen, at er røget over i selvmedicinering med alkohol som følge af nedtrapningen i benzodiazepiner.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra , at tidligere havde fået stillet diagnoserne overvejende obsessiv tilstand, emotionel ustabil personlighedsstruktur og periodisk depression.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at præparaterne Tafil og Oxapax anvendes til behandling af angst- og urotilstande. De nævnte præparater er midler af typen benzodiazepin, hvorfor de er omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Det følger af denne vejledning, at læger ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler skal være særligt opmærksomme på, at der ved brug af de ordinerede midler kan fremkaldes eller vedligeholdes lægemiddelsafhængighed.

Det fremgår videre af vejledningens punkt 2.2.1, at lægen forud for enhver ordination skal overveje den forventede effekt og risikoen for uønskede virkninger, især de kognitive bivirkninger og misbrugs- og afhængighedspotentialet. Særlig opmærksomhed skal udvises ved ordination til patienter, som har særlig risiko for bivirkninger, herunder patienter med stort alkoholforbrug og patienter, der i forvejen behandles med afhængighedsskabende lægemidler.

Ifølge vejledningens punkt 2.2.2 foretages denne revurdering af indikationen ved hver receptfornyelse, som derfor skal foregå ved personligt fremmøde eller hjemmebesøg og ikke ved telefon- eller internet/e-mail-konsultation. I enkelte tilfælde, hvor en patient er i et stabilt og lægeligt velbegrundet længerevarende behandlingsforløb, og hvor der ligger en detaljeret behandlingsplan, kan det efter en individuel vurdering undtagelsesvist besluttes, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved hver receptfornyelse.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at receptudskrivelsen på relevant vis foregik under hensyntagen til s psykiske tilstand, idet det undtagelsesvist blev vurderet, at receptfornyelse kunne foregå ved mail- og telefonkonsultationer, da havde haft et langvarigt stabilt forbrug af benzodiazepiner, og da lægehuset havde indgående kendskab til hende og løbende opfordrede til personligt fremmøde i lægehuset, ligesom der var lagt en relevant behandlingsplan.
  • at det henset til s oplysninger om et større forbrug af alkohol var relevant at opfordre hende til at bestille en tid i lægehuset med henblik på en snak om det fremtidige forbrug af benzodiazepiner og muligheden for nedtrapning eller udtrapning, da det ved en fysisk konsultation i lægehuset ville være muligt at vurdere graden af s alkoholforbrug og tage stilling til, om det ville være forsvarligt at fortsætte behandlingen med benzodiazepiner.
  • at det var relevant og sundhedsfagligt forsvarligt, at lægehuset den 11. oktober 2021 oplyste om, at hun ikke ville få udskrevet flere recepter på benzodiazepiner uden personligt fremmøde i lægehuset, samt at der skulle lægges en udtrapningsplan, idet der skal udvises forsigtighed ved ordination af benzodiazepiner til en patient med at stort alkoholforbrug, og idet s oplysninger om et tiltagende alkoholforbrug gav grundlag for bekymring i en sådan grad, at der var behov for en fysisk konsultation i lægehuset, før yderligere receptudskrivelse kunne finde sted.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 19. oktober 2019 til den 15. oktober 2021 i , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler:

  • Punkt 2.2.1 om individuel vurdering af fordele, ulemper og risikogrupper
  • Punkt 2.2.2 om ordination og receptfornyelse