Langvarig behandling var ikke tilrådelig

Der gives ikke kritik til:

• (CVR.nr. ) for behandlingen.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling i (CVR.nr. ), i perioden fra den 1. maj til den 7. december 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev behandlet på relevant vis, herunder at han ikke fik udskrevet recepter på sovemedicin i form af Imozop eller recepter på det beroligende præparat Alprox.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 4. maj 2020 skrev 45-årige , der var kendt med depression og var i behandling med det antidepressive præparat Paroxetin samt sovemedicinen Imozop, til (CVR.nr. ), via klinikkens e-konsultation, da han ønskede en recept på sovemedicin med henblik på fortsat nedtrapning. Lægeklinikken oplyste om, at der allerede lå en recept på 10 stk. Imozop på apoteket, og at han ikke ville få udskrevet mere sovemedicin til nedtrapning. Han blev desuden opfordret til at bestille tid til blodprøver og EKG.

Den 12. maj 2020 var til en konsultation i lægeklinikken. Under konsultationen blev der taget blodprøver og EKG, og oplyste, at han var trappet ud af Imozop.

I perioden fra den 21. juni til den 5. november 2020 skrev flere gange til lægeklinikken via klinikkens e-konsultation, da han døjede med uro i benene om aftenen og som følge heraf havde problemer med at falde i søvn. ønskede derfor recepter på sovemedicin. Lægeklinikken afviste at udskrive sovemedicin til og opfordrede ham til at bestille en lægetid med henblik på en snak om uroen i benene.

Den 6. december 2020 skrev igen til lægeklinikken via e-konsultationen, da han ønskede en recept på det beroligende middel Alprox, som han tidligere havde fået i forbindelse med oversøiske flyrejser. Hans ønske om receptudskrivelse blev afvist af lægeklinikken.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere (CVR.nr. ) for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det var relevant, at lægeklinikken afviste at udskrive recepter på Imozop, idet dette præparat ikke var tilrådeligt til behandling af en længerevarende søvnproblematik som følge af risikoen for afhængighed, kognitive bivirkninger og toleranceudvikling. Dertil kommer, at havde oplyst, at han var trappet ud af Imozop, hvorfor det ikke ville være sundhedsfagligt forsvarligt at genoptage behandlingen med dette præparat.

Styrelsen kan hertil oplyse, at Imozop er et benzodiazepinlignende middel, som anvendes til kortvarig behandling af søvnløshed. Imozop er et stærkt afhængighedsskabende medicinsk præparat med et stort potentiale for misbrug, hvorfor det er omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination om afhængighedsskabende lægemidler. Det følger af denne vejledning, at læger ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler skal være særligt opmærksomme på, at der ved brug af de ordinerede midler kan fremkaldes eller vedligeholdes lægemiddelafhængighed.

Det fremgår videre af vejledningens pkt. 2.2.1, at lægen forud for enhver ordination skal overveje den forventede effekt og risikoen for uønskede virkninger, især de kognitive bivirkninger og misbrugs- og afhængighedspotentialet. Særlig opmærksomhed skal udvises ved ordination til patienter, som har særlig risiko for bivirkninger. Lægen skal desuden med regelmæssige mellemrum foretage en revurdering af indikationen, hvor der tages stilling til klinisk effekt, bivirkninger, samt tegn på afhængighed, toleransudvikling eller misbrug/skadeligt brug af lægemidlet.

Det følger desuden af vejledningens pkt. 3.2.2, at langvarig behandling i hovedreglen skal undgås, da balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger vil være ufordelagtig for mange patienter ved langtidsbehandling (mere end to uger).

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at lægeklinikken afviste at udskrive recepter på Alprox, idet dette præparat ikke var optimalt til gentagende behandling af s angst, da han havde en tilbøjelighed til at blive tilvænnet

Styrelsen kan i denne forbindelse oplyse, at Alprox er et beroligende middel af typen benzodiazepin, og præparatet anvendes til behandling af angst og uro. Alprox er ligeledes et stærkt afhængighedsskabende medicinsk præparat med et stort potentiale for misbrug, hvorfor præparatet også er omfattet af den ovennævnte vejledning om ordination om afhængighedsskabende lægemidler.

• at lægeklinikken dertil handlede i overensstemmelse med de nationale retningslinjer vedrørende ordination af afhængighedsskabende lægemidler ved at afvise at udskrive Imozop og Alprox på baggrund af s henvendelser via klinikkens e-konsultation, idet afhængighedsskabende lægemidler som udgangspunkt kun kan udskrives ved personligt fremmøde i klinikken.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det følger af pkt. 2.2.2 i den ovenfor nævnte vejledning, at revurderingen af indikationen for fortsat behandling som udgangspunkt skal foretages ved hver receptfornyelse, som derfor skal foregå ved personligt fremmøde eller hjemmebesøg og ikke ved telefon- eller internet/e-mailkonsultation.

• at lægeklinikken på relevant vis opfordrede til at bestille tid til en lægekonsultation, hvor det kunne vurderes, om hans søvnproblemer og angst kunne tilskrives depressionen, og om der i så fald skulle iværksættes anden medicinsk behandling for depression med mere fokus på søvnforstyrrelserne.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 1. maj til den 7. december 2020 i (CVR.nr. ), var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

• Punkt 2.2.1 om individuel vurdering af fordele, ulemper og risikogrupper
• Punkt 2.2.2 om ordination og receptfornyelse
• Punkt 3.2.2 om behandlingsvarighed