Manglende information om bifund ved CT-scanning

Sygehus får kritik for manglende information om bifund ved en akut CT-scanning. Der burde være givet information om fund af nyresten ved en akut CT-scanning for brok og aftalt opfølgning i sygehusregi eller ved patientens praktiserende læge.

Sagsnummer:

23SFP88

Offentliggørelsesdato:

31. august 2023

Speciale:

Mave-tarm sygdomme, kiruriske

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • , for behandlingen på den 27. og den 28. oktober 2022.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagen

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på , , den 27. oktober og den 28. oktober 2022.

Vi har forstået, at det centrale i klagen er, at:

  • der ikke blev reageret på fundet af nyresten ved CT-scanningen, herunder at ikke blev informeret om fundet eller henvist til opfølgning.

Sagsfremstilling

Vi har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 27. oktober 2022 blev , 49 år, indlagt på , , grundet fastklemt lyskebrok i højre side. Ved indlæggelsen blev der foretaget en akut CT-scanning, der viste den fastklemte brok samt en polycystisk nyre og en venstresidig nyresten på 5 mm. blev informeret om, at CT-scanningen viste den fastklemte brok. Han blev samme dag opereret for brok, og udskrevet den følgende dag.

blev en måned senere indlagt med voldsomme nyresmerter og efterfølgende respirationsstop.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Vi tager ved vores vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved vores praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Vi har således ved vores afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere , , for manglende information om bi-fund ved CT-scanningen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • den 27. oktober 2022 fik foretaget en akut CT-scanning, idet han var indlagt med fastklemt lyskebrok i højre side. Som et bifund ved CT-scanningen blev det set, at han havde venstresidig nyresten.
  • under sin indlæggelse burde have været informeret om fundet af nyresten ved CT-scanningen. Vi bemærker dog, at blev scannet på baggrund af en anden diagnose, der var akut. Det kan derfor ikke forventes at informationen blev givet straks. Han burde dog på et tidspunkt under sin indlæggelse have været oplyst om bifundet ved scanningen.
  • der på baggrund af fundet af nyresten på CT-scanningen, burde have været udarbejdet en opfølgende plan. Der burde således enten have været henvist til behandling i urologisk-regi eller opfølgning ved s praktiserende læge.
  • bifundet burde have været videreformidlet til s praktiserende læge i forbindelse med epikrisen fra indlæggelsen den 27. og 28. oktober 2022, idet der var tale om et betydeligt bifund, der krævede opfølgning.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 27. og den 28. oktober 2022 på , , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Regler

Vi har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

  • 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed