Manglende tilsyn af graviditet uden for livmoderen

Sygehus får kritik for ikke at have indkaldt patient til et akut tilsyn, men i stedet give råd om smertestillende, trods mistanke om graviditet uden for livmoderen. Graviditet uden for livmoderen kan medføre en livstruende tilstand.

Sagsnummer:

23SFP90

Offentliggørelsesdato:

31. august 2023

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • for behandlingen på , den 11. april 2023.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagepunkt

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på , , den 11. april 2023.

Vi har forstået, at det centrale i klagen er, at:

  • det henset til s tilstand ikke var tilstrækkeligt at anbefale smertestillende i form af Panodil og foreslå brug af en varmepude, da hun burde være tilbudt andet smertestillende medicin.

Sagsfremstilling

Vi har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 11. april 2023 var 24-årige i telefonisk kontakt med , . Hun havde tre dage forinden været tilset på en anden afdeling grundet graviditetssymptomer. Der var blevet mistænkt graviditet uden for livmoderen, og hun var booket til blodprøver med henblik på HCG-måling. HCG er et hormon, der produceres ved graviditet, og kan påvise en graviditet.

Ved en telefonsamtale den 11. april 2023 kl. 12.08 blev informeret om målingen af HCG og fik tid til opfølgning dagen efter.

Den 11. april 2023 kl. 17.24 var igen i telefonisk kontakt med , . Hun oplyste, at hun havde tiltagende ondt, og at hun havde taget Panodil. Hun blev anbefalet Panodil, Ipren og eventuelt brug af en varmepude. Derudover oplyste hun, at hun havde let kvalme. Hendes tid dagen efter blev fastholdt, og hun blev informeret om blødning- og smertevarsel.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Vi tager ved vores vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved vores praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Vi har således ved vores afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere , for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • det henset s tilstand ikke var tilstrækkeligt at anbefale smertestillende i form af Panodil og foreslå brug af en varmepude, da hun havde en tilstand, hvor det ikke kunne angives, om graviditeten sad inde i livmoderen eller uden for livmoderen. En potentiel graviditet uden for livmoderen kan være livstruende, da æggelederen kan briste og medføre indre blødninger. Et symptom herpå kan være smerter i underlivet. På baggrund heraf, og da oplyste om tiltagende smerter, burde hun være indkaldt til et akut tilsyn. Der var derfor heller ikke indikation for at tilbyde hende anden smertestillende medicin, da hun grundet sin tilstand burde være tilset akut.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som   modtog i den 11. april 2023 på , , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Regler

Vi har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

  • 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed