Bedøvelse af barn krævede anæstesipersonale

Et hospital får kritik for, at der ikke var anæstesipersonale til stede, da et barn fik sat et brud i sin underarm på plads i en skadestue. Der blev ved indgrebet anvendt lattergas og stærkt smertestillende medicin med vejrtrækningsdæmpende effekt.

Sagsnummer:

24SFP04

Offentliggørelsesdato:

11. januar 2024

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling, Journalføring

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • Hospital A for behandlingen på Afdeling A, den 13. marts 2020.

Der gives ikke kritik til:

  • Hospital A, for journalføringen på Afdeling A, Hospital A.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. Klagepunkt

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling A, Hospital A, den 13. august 2020.

Vi har forstået, at det centrale i klagen er, at:

  • ████ ikke blev relevant og tilstrækkelig behandlet efter fald på trampolin.

Sagsfremstilling

Vi har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 13. august 2020 blev 10-årige ████ tilset på Afdeling A, Hospital A, idet hun var faldet på trampolin og havde fået et åbent venstresidigt underarmsbrud. Objektivt var ████ smertepåvirket, ligesom venstre underarm kunne observeres med en tydelig fejlstilling. Videre var der midt på underarmen på albuebenet mod håndryggen et åbent triangelformet sår på ca. 4 mm uden synlig knogle underliggende. ████ havde en fin puls ved håndleddet, normal følesans og bevægelse. ████ blev diagnosticeret med multiple fakturer af underarmsknogle. Det blev vurderet, at ████ skulle reponeres før røntgenscanning. ████ fik 7,5 mg intravenøs morfin, samt lattergas.

████ fik alfentanil 0,5 mg (Rapifen, hurtigtvirkende morfikapræparat), hvorefter hun blev bevidstløs og stoppede med at trække vejret. Der blev holdt frie luftveje og der blev ventileret med Rubens ballon (selvudvidende ventilationspose), samt givet ilt. ████s bevidsthedsniveau blev ca. 1-1,5 minut genoprettet, ligesom hun efter ca. 3 minutter ikke havde behov for hjælp med ventileringen og saturationen (iltningenmætning i blodet) steg til 97-98 %.

████s sår blev vasket, ligesom der blev lagt forbinding. Der blev reponeret og anlagt højvinkelgips. Puls, følesans og bevægelse var normal.

Der blev taget røntgenbillede, der viste et ustabilt underarmsbrud, der skulle opereres. Der blev ordineret intravenøs antibiotika, indlæggelse med henblik på drøftelse og smertestillende medicin.

Det fremgår af klagen, at reponeringen skulle foretages af en forvagt uden en erfaren bagvagt på stuen, herunder, at der ikke forud for reponeringen blev taget røntgenbilleder.

Det fremgår endvidere af klagen, at ████ blev smertedækket med Rapifen, ligesom ████ herefter stoppede med at trække vejret og der ikke straks blev fundet en passende ventilationspose på stuen.

Desuden fremgår af klagen, at ████ først efter flere timer fik antibiotika, ligesom hun ikke blev relevant overvåget.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Vi tager ved vores vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved vores praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Vi har således ved vores afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at ████ skulle have reponeret sin arm under dække af smertestillende og lattergas på Afdeling A, ligesom der skulle flere forsøg til før der var flow i beholderen med lattergas, idet der i første omgang ikke var lukket op for flowet fra flasken, ligesom flasken i anden omgang viste sig at være tom.

Det fremgår af journalen, at ████ fik lattergas og havde svært ved at trække vejret dybt, ligesom hun klagede over smerter.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra ledelsen på Afdeling A, Hospital A, at personalet skal følge den vejledning, der gælder klargørelse af lattergasflaske.

Vi har lagt vægt på, at:

  • der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden
  • vi ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da vi træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen
  • oplysninger i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.

Vi finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at der ikke var flow i lattergasflasken og at lattergasflasken var tom.

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • ████ ikke blev relevant behandlet efter fald på trampolin, idet hun havde normal blodforsyning til venstre underarm, ligesom hendes nervefunktion ikke var påvirket, hvorefter der ikke forelå indikation til akut reponering.

Vi kan oplyse, at det kan være nødvendigt med en helt eller delvis reposition inden røntgenoptagelse ved forskudte frakturer, hvis armen er akut truet. Det vil sædvanligvis være i situationer, hvor blodforsyningen er afklemt.

Videre kan vi oplyse, at der ved børn sædvanligvis vil være tilbageholdenhed med at foretage reposition akut, da det er en smertefuld procedure, der kan opleves som et overgreb af barnet. Videre at reposition uden anæstesi kan være traumatiserende for børn, ligesom der på den baggrund skal være væsentlige fordele forbundet med proceduren.

  • der burde have været anlagt støttegibs i den stilling bruddet sad, hvorefter der burde have været foretaget akut røntgenoptagelse forud for reponeringen, for at få et overblik over skaden, idet reponering i nogle tilfælde kan medføre yderligere skade, ligesom røntgenoptagelse i nogle tilfælde kan vise en anden type skade end først antaget
  • det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at kombinere lattergas med stærkt smertestillende med vejrtrækningsdæmpende effekt uden anæstesiberedskab
  • reponeringen burde have været foretaget i fuld bedøvelse, idet proceduren skulle foretages på et barn og da proceduren ikke kunne foretages uden risiko for at udløse smerter.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som ████ modtog den 13. august 2020 på Afdeling A, Hospital A var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2. Klagepunkt

Der er klaget over, at der ikke blev foretaget korrekt journalføring af behandlingen af ████ på Afdeling A, Hospital A den 13. august 2020.

Vi har forstået, at det centrale i klagen er, at:

  • journalen ikke blev ført på relevant vis.

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsfremstillingen under 1. klagepunkt.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Vi tager ved vores vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring, og svarer til kravene i journalføringsbekendtgørelsen.

Det fremgår af dagældende journalføringsbekendtgørelses § 10, stk. 2, nr. 2, litra a, at patientjournalen skal, hvis oplysningerne er relevante og nødvendige, indeholder oplysninger om årsagen til kontakten.

Patientjournalen skal i et fornødent omfang indeholde oplysninger om plan eller aftale om videre opfølgning, herunder genoptræningsplaner. Dette svarer til dagældende journalføringsbekendtgørelsens § 10, stk. 3, nr. 4.  

Journalføringen skal ske i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontakten. Dette svarer til dagældende journalføringsbekendtgørelses § 9, stk. 3.

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A for journalføringen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • patientjournalen tjener flere formål, idet den både dokumenterer den udførte behandling og pleje, sikrer kontinuitet i behandlingen og plejen, informerer patienten og sikrer udveksling af relevant information mellem fagpersoner, der er involveret i behandlingen af patienten
  • det er vores opfattelse, at sundhedspersoners pligt til at føre journal omfatter oplysninger, der er nødvendige og relevante for behandlingen. Journalen er et arbejdsredskab, og efter vores opfattelse kan det ikke forventes eller anses som en pligt, at alt, hvad der drøftes mellem en sundhedsperson og en patient under en konsultation, efterfølgende vil fremgå af journalen, da ikke alle drøftelser vil være nødvendige og relevante for behandlingen
  • oplysninger i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen
  • vi ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
  • journalføringen i øvrigt var relevant og tilstrækkelig, idet der blev journalført relevante og nødvendige oplysninger om årsagen til kontakten, om ████s sygehistorie og tilstand, ligesom foretagen undersøgelse blev journalført.

Vi finder på den baggrund, at journalføringen af behandlingen, som ████ modtog den 13. august 2020 på Afdeling A, Hospital A, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Regler

Vi har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

  • 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • 21 om journalføring

Bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen):

  • 9 om journalføring
  • 10 om patientjournalens indhold